Et '''tilnavn''' er et "frit opfundet"ekstra [[efternavn]]. Det gives ofte for at adskille to personer, der i øvrigt hedder det samme, og det vilbeskriver oftest beskriveofte en eller anden egenskab ved personen.
Før indførelsen af faste [[slægtsnavn]]e i [[Danmark]] i [[1828]] var brugen af tilnavne meget udbredt, og langt de fleste danske ''slægtsnavn''e er oprindeligt opstået som tilnavne. Udvalget af [[Personnavn#fornavn|fornavne]] var meget begrænset, og [[patronym]]erne gav ikke meget mere variation. Selv i små landsbyer kunne der nemt være flere af navnet Hans Nielsen ellerog Søren Jensen. Så blev forvekslinger undgået ved brug af tilnavne.
Typiske tilnavne kan væreer afledt af et erhverv ''(Møller, Smed, Bonde)'' eller en oprindelse ''(Molbo, Thybo, Nørby)''. De kunne beskrive en bopæl ''(Østergaard, Lund, Skov)'' eller en personlig egenskabfavorit ''(Buch, Rubin)''. Kun den folkelige fantasi satte grænserne.
Tilnavne kunne gå i arv fra far til søn, men sjældent fra far til datter. Børn blev sjældent kaldetkaldt ved tilnavn. Oftest overtog sønnen først tilnavnet isom voksen alder. Et tilnavn kunne udskiftesskifte i løbet af livet. ''Chresten Juulsgaard bliver til Chresten Bording, da han flytter fra Bording til Hvejsel''. Et tilnavn kunne også gå i arv fra svigerfar til svigersøn, hvis denne f.eks. overtog gården.
Et tilnavn må ikke forveksles med et [[øgenavn]]. I mange tilfælde havde tilnavnene en officiel karakter,: de blev brugt i [[kirkebog]]en, og der var sjældent noget bevidst nedværdigende ved dem.
