Den trojanske krig: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Økonom, fjerner ændringer fra 5.103.13.89 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
syntaks ændret
Linje 11:
For at afgøre, hvem af dem der var den skønneste, blev der afholdt en [[skønhedskonkurrence|konkurrence]], og [[prins Paris]] fra nabobjerget blev valgt til dommer. Alle tre gudinder ville sikre sig sejren og tilbød Paris bestikkelse. Athene tilbød ham visdom, Hera magt og Afrodite jordisk kærlighed (sex). Paris valgte kærligheden og dermed Afrodite som den skønneste. Han fik nu frit valg blandt alle kvinder på jorden. Han valgte den skønne [[Helena (græsk mytologi)|Helena]].
 
Ønsket efterkommedesopfyldtes, men Helena var uheldigvis allerede gift med kongen af [[Sparta]], [[Menelaos]]. Det medførte problemer for [[Troja]]: Da Helena inden ægteskabet skulle vælge mellem sine bejlere, fik hendes far dem alle sammen til at sværge på, at uanset hvem hun valgte, skulle de andre beskytte hendes ægteskab. Da prins [[Paris]] bortførte hende til [[Troja]], tvang [[Menelaos]] de andre konger til at holde deres løfte.
Efter nogle år er flåden samlet og på vej mod [[Troja]] under ledelse af kongen af Mykene, [[Agamemnon]], storebror til [[Menelaos]]' storebror.
 
== Krigen ==
 
Krigen varer i alt i ti år med mange fejder mellem grækerne indbyrdes i almindelighed og mellem kong [[Agamemnon]] og [[Achilleus]] i særdeleshed. Trojanerne drager dog ikke fordel af disse fejder, fordi [[Hektor]] dræber [[Achilleus]]' bedste ven og væbner [[Patroklos]], der er forklædt som [[Achilleus]]. Drabet på [[Patroklos]] vækker en frygtelig vrede hos [[Achilleus]], der til sidst dræber [[Hektor]] og slæber hans lig tre gange rundt om byen [[Troja]]. [[Achilleus]] nægter at udlevere [[Hektor]]s lig, men får til sidst medlidenhed med trojanerne, da deres konge og [[Hektor]]s far, [[Priamos]], opsøger [[Achilleus]] og trygler om sin søns lig.
 
I krigens 10. år får [[Odysseus]] ideen til [[den trojanske hest]]: Grækerne bygger en kæmpe træhest med en hul krop, hvor 100 af de bedste [[spartanske krigere]] gemmer sig. De andre grækere rydder lejren og sejler ud af syne; tilbage står den kæmpe træhest. Trojanerne spekulerer over, hvad meningen er med hesten er, men til sidst bliver de enige om, at grækerne har opgivet og givet træhesten som hyldest. Den eneste, der fatter mistanke til, at hesten bliver [[Troja]]s undergang, er kongens datter, den synske [[Kassandra]]. Men ingen tror hende, det er hendes forbandelse, og de tror, at krigen endelig er slut. Trojanerne trækker hesten ind i [[Troja]], og de må endda rive noget af bymuren ned for at få den ind.
Om natten sniger de græske soldater sig ud af hesten, åbner byporten og giver signal til deres kampfæller. I løbet af kort tidSnart er den græske hær gået i land og står i hjertet af [[Troja]]. Trojanerne har fejret sejren voldsomt, så fjenden kan let indtage byen og brænder den ned til grunden.
 
== Hjemturen ==
Linje 25:
Mange af de græske konger vender først hjem efter mange år – eller aldrig.
 
Kong [[Aias]] eller "vilde Aias" vender aldrig hjem. Han begår selvmord, da Odysseus fårarver Achilleus' rustning (efter dennes død) i stedet for Aias.
 
[[Agamemnon]] bliver dræbt hjemme af sin kone [[Klytaimnestra]] og hendes elsker, [[Agamemnon]]s fætter [[Aigithos]].