Lov (jura): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
MacApps (diskussion | bidrag)
link tilføjet
MacApps (diskussion | bidrag)
No edit summary
Linje 1:
{{harflertydig|lov}}
[[Fil:1771 onwards Jersey Recueil des Lois.jpg|thumb|Lovbøger indeholdende lovgivningen på [[Jersey]] fra 1771 og frem]]
Ved '''lov''' i juridisk forstand forstås en given [[præskriptiv|forskrift]] eller et givet regelsæt, der ''skal'' følges af dem, hvis adfærd loven tager sigte på at regulere. En lov hørerer tilden blandtvigtigste de vigtigstetype [[Retskilde|retskilderretskilde]].<ref>https://denstoredanske.lex.dk/retskilder</ref> Det er ofte nødvendigt at [[Lovfortolkning|fortolke]] en lov.<ref>(Hamer & Schaumburg-Müller 2020:70)</ref>
 
== Love og moral ==
Linje 28:
I Danmark har [[Folketinget]] og den regerende monark i forening den lovgivende magt, jf. [[Grundloven]]s § 3. I praksis (som nærmere reguleret i [[sædvaneret|retssædvane]] og i Grundlovens øvrige bestemmelser) foregår et givet lovforslags ophøjelse til lov, ved at monarken (for tiden dronningen) efter indstilling fra den relevante minister stadfæster lovforslaget ved sin kongelige underskrift, efter dette er blevet vedtaget af Folketinget ved tre særskilte behandlinger<ref>https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/lovgivningsprocessen-i-folketinget</ref> ([[Grundloven]]s § 41, stk. 2). Ved stadfæstelsen får loven lovskraft, så den har virkning indenfor den statslige forvaltning. Når den er kundgjort, får loven retsvirkning overfor borgerne.
 
Omend ministrene formelt set er en del af den udøvende magt og ikke af den lovgivende magt, er det i Danmark normalt i ministerierne, at lovgivningen bliver til på initiativ af den poltiske konstellation, der har regeringsmagten. Dette er i fuld overensstemmelse med Grundlovens § 21, der giver Kongen (regeringen) adgang til fremsættelse af lovforslag. Ressortministeren står som den officielle forslagsstiller. Som eksempel kan nævnes, at ud af 67 fremsatte eller betænkningsafgivne lovforslag i folketingssamlingen 2009-10, var kun ét<ref>Forslag nr. L 53: Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget. (Ændring af reglerne om boliger til folketingsmedlemmer m.v.)</ref> fremsat af en gruppe folketingsmedlemmer uden om regeringen. Dog kan det være nødvendigt med forhandlinger og påfølgende justeringer, for at man kan sikre sig, at de forskellige lovinitiativer ikke bliver nedstemt i folketingssalen.<ref>Dette gælder i særdeleshed, hvis regeringspartierne ikke udgør et absolut flertal i folketinget</ref>. Eventuelt kan en regering true med at gøre et lovgivningsspørgsmål til et [[kabinetsspørgsmål]], således at falder lovgivningen, så udløses der nyvalg. Det gælder som en grundregel, at ingen regering kan blive siddende, hvis den har et folketingsflertal imod sig. Dette princip kaldes også negativ [[parlamentarisme]].<ref>https://denstoredanske.lex.dk/parlamentarisme</ref>
 
[[Grundloven]] er lovgivningens øverste lov, og alle andre love skal underordne sig denne. Grundloven, som er en formulering af de regler, der overordnet gælder for det danske folkestyre, kan heller ikke blot ændres via ovenstående procedurer af folketing og monark, men kan kun ske i form af en længere procedure, der er nærmere beskrevet i Grundlovens § 88.