Jødedom: Forskelle mellem versioner

Ordene "jøde" og jødisk" er -– udoverud over at være religiøse betegnelser -– også ''[[etnicitet|etniske]]'' betegnelser. Det vil sige: De angiver et tilhørsforhold til det jødiske folk. Det indebærer traditionelt, at børn, der er født af en jødisk mor, betegnes som jøder. Herudover tælles også dem, der er konverteret til jødedommen (som religion). I de officielle statistikker regnes almindeligvis kun med personer, der selv betegner sig som jøder, hvad enten de praktiserer religionen eller ikke. Som etnisk betegnelse er der ikke tale om en ''[[nation|national]]'' bestemmelse, idet jøder tilhører forskellige nationer over hele verden.<ref>Lex.dk: Jødedom [https://denstoredanske.lex.dk/j%C3%B8dedom]</ref>

Jødedommen er en monoteistisk religion og lærer som sådan, at der kun er én [[Gud (monoteistisk)|Gud]], [[tetragrammaton|Jahve]], som alene er tilbedelsesværdig. Denne Gud er almægtig, alvidende og evig og har åbenbaret sig selv for det jødiske folk som beskrevet i de jødiske hellige skrifter, ifølge hvilke han også udvælger netop dette folk som sit eget og forsyner dem med [[613 Bud|613 påbud og forbud]], de såkaldte ''mitzvot'', hvis overholdelse er central i jødisk religion. Denne Gud må ikke afbildes, og hans navn må ikke udtales. I de jødiske hellige skrifter forekommer hellignavnet [[JHVH]] (''tetragrammet''), hvilket ved højtlæsning erstattes med ''adonai'' (Herren), ''hashem'' (Navnet) eller lign.

Som centrum for det jødiske religiøse og kulturelle liv står [[synagoge]]rne som [[forsamlingshus]]e for den jødiske menighed, hvor også den jødiske gudstjeneste afholdes hver [[sabbat]]. En anden central rolle spiller [[rabbiner]]e, religiøse lærde, der er uddannet i jødisk tradition og lov, og som ofte fungerer som overhoveder for individuelle menigheder.

Slægten og familien spiller en overmåde vigtig rolle i såvel de jødiske forestillinger som i den konkrete levevis. Ved [[bryllup]]sritualet i synagogen forenes parret under en [[baldakin]] (''chuppah''), som opstilles i synagogen. Parret vies på grundlag af de samme gammeltestamentlige tekster som bruges i den kristne kirke, dog oftest i en anden redaktion og oversættelse. Vielsen kan i princippet ophæves igen i henhold til særlige religiøse kontrakter, som kan udarbejdes af parterne og rabbineren, dvs. den jødiske religiøse specialist og lovkyndige, der bestyrer menighedens liv.

Forsoningsdagen [[Yom Kippur]] var i førkristen tid den dag om året, hvor den jødiske ypperstepræst trådte ind i templets allerhelligste rum for at udføre et ritual, der skulle skaffe hele det jødiske folk soning for deres synder. I moderne jødedom er dagen helliget bøn, faste og bodsgerninger centreret om renselse og Guds nåde. Yom Kippur er således kulminationen på bodsdagene og regnes ofte for den mest betydningsfulde enkeltstående helligdag.

[[Chanukah]] eller [[Hanukkah]] er den jødiske lysfestival. Ordet Chanukah betyder "at dedicere", og helligdagen falder typisk omkring den kristne [[jul|jul.]] På den første dag tændes et lys, på den anden to og så videre de næste otte dage, Chanukah varer. Det skal symbolisere de otte dage, hvor den jødiske gruppe [[Maccabeerne]] fik en lampes olie til at vare otte dage, selv om der kun var beregnet olie nok til en dag. Helligdagene er blevet mere populære, efter at julen har fået større kulturel plads i den vestlige verden og anses nu for at være helligdage specielt til børn. I den forbindelse er det skik at give gaver hver dag, og give familien chokolademønter kendt som [[Hanukkah Gelt]] (Gelt er et yiddish ord, der, som det tyske 'Geld', betyder penge).

Israelitternes 12 stammer var under sagnkongerne [[Kong David|David]] og [[Salomon]] angiveligt samlet i et rige med Salomons tempel i Jerusalem som vigtigste helligdom. Der findes dog ikke historiske eller arkæologiske beviser for det. Før 586 f.Kr. synes polyteisme at have været udbredt blandt israeliterne. Arkæologiske fund giver det indtryk, at israeliternes religion ikke adskilte sig væsentligt fra kanaanæisk religion. El blev dyrket som gudernes konge og verdens skaber, og El udpegede Jahve som stammegud for israelitterne. Ashera blev dyrket som frugtbarhedsgudinde og El/Jahves kone, og deres søn var tordenguden Baal. Disse guddomme blev dyrket på helligsteder og i helligdomme rundt om i landet. Efter Salomon blev riget ifølge biblenBibelen delt i et nordrige, Israel, med kongelige templer i Dan og Bethel samt et sydrige, Juda, med kongeligt tempel i Jerusalem. De ti stammer i Israel blev løbet over ende af assyrerne i 722 f.Kr. hvorefter disse ti stammer ophørte med at eksistere. I 622 f.Kr. centraliserede kong Josia af Juda ifølge Biblen religionsudøvelsen, så ofringer herefter kun måtte foregå i [[templet i Jerusalem]]. Den [[babylon]]ske kong [[Nebukadnesar]] erobrede [[Judæa|Juda]] i [[586 f.Kr.]], i hvilken forbindelse han ødelagde [[templet i Jerusalem]] og førte en del af indbyggerne i eksil i [[Babylon]].

Det babylonske eksil varede indtil 536 f.Kr., da perserkongen [[Kyros]] løslod jøderne og lod dem vende hjem, hvor de genopbyggede templet i 515 f.Kr. I de efterfølgende århundreder fik jødiske hellige skrifter omtrent den form de har i dag, men forfatterne/redaktørerne har også trukket på langt ældre kilder. Herefter overlever [[hebræisk]] som helligt sprog, mens jøderne begyndte at tale [[aramæisk]] eller [[græsk]] til daglig. [[Samaritaner]]ne var efterkommere af israelitter og kanaanæere fra nordriget Israel, som overlevede den assyriske besættelse, og disse anså Mosebøgerne som deres hellige skrifter. Da jøderne imidlertid ikke anså dem for racerene, bliver deres religion regnes normalt regnet som en selvstændig religion. Frem til 70 e.Kr. opstod divergerende retninger af jødedommen, hvoraf [[saddukæerne]], [[farisæere|farisæerne]] og essenerne synes at have været de væsentligste. Endvidere opstod en række messianske og/eller apokalyptiske bevægelser, hvoraf en udvikler sig til [[kristendommen]]. Et oprør mod romerne endte med Jerusalems ødelæggelse og nedbrænding af templet i 70 e.Kr. Med [[Første jødisk-romerske krig|nedbrændingen af templet]] ophører jødedommen som offerreligion.