Wikipedia

Stormarn (landskab): Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskel
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
sprogrøgt
sprogrøgt
 
Linje 1:
 
[[Fil:Joh_Mejer_Stormarn_1650.jpg|thumb|[[Johannes Mejer]]'<nowiki/>s kort affra 1650 over FyrstedømmetFyrstendømmet Stormarn.]]
 
'''Landskabet Stormarn''' ligger i den sydlige del af [[Holsten]]. Det afgrænses i vest og nord imod det egentlige Holsten af floden [[Stör]], i nordøst imod [[Vagrien]] af floden [[Trave (flod)|Trave]] og i sydøst imod [[Lauenburg (Elben)|Lauenborg]] af floden [[Bille (flod)|Bille]] og i syd af [[Elben]]. Til landskabet hørte dele af nutidens [[Kreis Stormarn]], [[Kreis Pinneberg]], noget af [[Kreis Steinburg]], en del af [[Kreis Segeberg]] og hele Hamborg (nord for Elben). Sådan fremstilles området traditionelt allerede i 1100-1300 tallet. I kirkeannalerne 900-1100 varierer det: en regner [[Wilster]]-marsken, på vestbredden af Stör, med til Stormarn, en anden til det egentlige Holsten. Ligeså med nogle sogne i den nordlige del af Stormarn. I nogle kilder regnes Wilster-marsken endog i 1500-tallet og senere med til landskabet Stormarn.
Linje 10:
 
== Fyrstendømmet Stormarn ==
Efter at den tyske kejser i 1474 ophævede greven af Holsten, [[kong Christian 1.]], til hertug af Holsten, kaldes Stormarn for fyrstendømmet Stormarn (jf. J. Mejers kort over Stormarn affra 1650).
 
Fyrstendømmet Stormarn blev opdelt med tiden. Ved delingen af Holsten i 1544 mellem kong [[Christian III]] og hans halvbrødre, hertug [[Hans den Ældre]] og hertug [[Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Adolf]], deltes Stormarn, så kong Christian III. blev tillagt det store [[Segeberg Amt]] i øst og hertug Adolf et område i syd, kaldet [[Amt Trittau]], som oprettedes ved delingen (hertug Hans fik sine parter i andre dele af hertugdømmet Holsten). Resten af fyrstendømmet skulle forvaltes i fællesskab.
 
StadenByen Hamborg frigjorde sig i en længere årrække fra tilhørsforholdet til hertugdømmet Holsten. Da kong [[Christian 4.|Christian IV.]] den 30. oktober 1603 hyldedes i Hamborg, havde byrådet af modvillighed forhalet det i syv år. Han blev den sidste konge, der hyldedes af staden, der løsrev sig og ikke længere ansås som liggendehørende itil fyrstendømmet Stormarn.
 
1640 dannedes i den sydvestlige del af fyrstendømmet Stormarn [[herskabet Pinneberg]] og [[grevskabet Rantzau]].
Linje 21:
 
== Slut med at være fyrstendømme ==
1863 den 1. oktober besluttede [[Det Tyske Forbund]] at udføre en sekvestration af hertugdømmerne Holsten og Lauenborg, der som tyske lande var medlemmer af [[Det tyske Forbund]]. Sekvestration betyder, at beslaglægge, at tage det tilbage, som tilhører en. Danmarks konge skulle derved fratages sin stilling som hertug foraf de to hertugdømmer. Striden skyldtes den ventede [[Novemberforfatningen|Novemberforfatning]]. Efter forfatningenskong [[Christian IX]]'s underskrivelse af forfatningen den 18. november 1863 ved kong [[Christian IX]] (hvorved helstaten ophørte), besluttede Det Tyske Forbund at gennemføre [[Forbundseksekution mod Holsten og Lauenburg|beslaglæggelsen]] af de to tyske hertugdømmer. Den 23. december rykkede tropper fra Hannover og Sachsen ind i Holsten og Lauenborg. Mens de kongelige tropper (hvoraf nogle var fra hertugdømmerne) hver dag trak sig længere imod nord, afsluttedes eksekveringen den 31. december 1863. Det kongelige styre af hertugdømmet Holsten var forbi.
 
I begyndelsen af 1867 var det heller ikke formeltlængere et hertugdømme formelt.
 
== Litteratur ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Stormarn_(landskab)"