Bryggervangen: Forskelle mellem versioner

'''Bryggervangen''' er beliggende i områdetligger mellem [[Strandvejen (København)|Strandvejen/]] ([[Østerbrogade (København)|Østerbrogade]]), [[Jagtvej (København)|Jagtvejen]], [[Lyngbyvej (København)|Lyngbyvej]] og [[Vognmandsmarken]], på Ydre Østerbro i [[København]].

DetDen er en ca. 700 meterm lang vej på [[Ydre Østerbro]]. Den begynder vedfra [[Australiensvej]], hvor den omtrent overtager [[Samsøgade]]s retning, og fortsætter mod nord henoverover [[Sankt Kjelds Plads]] til [[Kildevældsparken]].

Oprindeligt var tanken, at gadeforløbet skulle udgå fra [[Vibenshus Runddel]], som en sjette6. tilslutningsvej herfra, men det lykkedes aldrig at fjerne bebyggelsen på nordøstsiden af runddelen, så Bryggervangen forblev en sekundær vej.

Der er strengt taget tale om tre forskellige gadeforløb. Bryggervangens navngivning har været omskiftelig: Stykket mellem Australiensvej og Sankt Kjelds Plads blev navngivet allerede i [[1906]]. Først i [[1959]] blev det udstrakt til at omfatte den del, der ligger nord for Sankt Kjelds Plads.

Det sydlige gadeforløb hed frem til 1906 Niels Finsens Allé (opkaldt efter nobelpristageren [[Niels Finsen]]), hvorimodmens den nordlige del indtiltil 1959 hed Frijsenborg Allé.

Navnet Frijsenborg Allé hører til et forsøgforsøget på at opkalde gaderne i området efter danske herregårde. Således hed ;[[Landskronagade]] hed oprindeligt Adelersborggade, og [[Vennemindevej]] hed Wedellsborggade. Navnene blev dog opgivet, da man valgte at læggelagde herregårdsnavnene i [[Vanløse]] og [[Brønshøj]]. De navne, der blev opgivet på Østerbro, blev dog ikke genbrugt i Vanløse og Brønshøj.<ref name="Jørgensen">''Storbyens Stednavne'' af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999. S. 44. ISBN 87-00-35610-7</ref>

Bryggervangen er egentlig navn på det område, som blev brugt af Københavns bryggere til græsning og høstning af høhøhøst. Navnet kendes helt tilbage fra [[1682]] (”Brygger wangen”).<ref name="Jørgensen" />

Bryggerne brugte vangen til græsning og høstninghøslæt. Men efter [[Københavns brand 1795]] manglede hovedstaden penge. Derfor blev manvangen nødt til at udstykkeudstykket. Man havde da svært ved at komme ud af den kontrakt man havde bundet sig til. Det samme gjaldt for [[Vognmandsmarken]].<ref>[https://archive.is/20121209175037/www.dengang.dk/pdf.php?type=A&item_id=177 Dengang.dk – Fra det gamle Østerbro]</ref>

I betragtning af, at Bryggervangen burde være hovedgadenhovedgade i det kvarter, der kaldes Bryggervangen, gør den ikke meget væsen af sig. Der er karrébebyggelsekarré- og industribebyggelse, som først blev påbegyndt efter år [[1900]] og afsluttet i [[1930'erne]]. På den østlige sideøstsiden af Bryggervangen er der primært beboelse i 3-4 etager. I kælderniveaustuen er der dog enkelte butikker; et solcenter, en thailandsk [[takeaway]] m.m. På den vestlige sidevestsiden er der også kontorer, samtog et meget stort supermarked, [[Meny (supermarkedskæde)|Meny]], der tidligere var kendt som Bryggervangens Supermarked.

Gaden er ret uensartet. Mod nord er det faktiskden en allé med nogle kraftigt beskårne allétræer. Her ligger også kirken, [[Kildevældskirken]], samtog overforover denfor Frederik d. 8’s stiftelse for frimurere (indgang nr. 68). Bygningen er kronet med en pudsigt lille kobberpavillon med en karakteristisk vejrhane. På facaden finder man også symbolet for [[Frimureri|Frimurerne]], som har præget flere bygninger i området.

I [[1950'erne]] lå her bl.a. en kiosk og vaskeri (i nr. 1), en cigarhandler (i nr. 2), redaktionen til bladet ”Ungdom i dag” (nr. 4), ”Dansk boltevarelager” (i nr. 22, kælderen), ”Bankekompagniet” (i nr. 24, kælderen). Her boede også det pænere borgerskab, især i de nederste lejligheder, mens man i de øverste godt kan finde folk som skorstensfejere og massøser mv.