Hulelignelsen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rettet fejl
No edit summary
Linje 8:
Man må forestille sig en flok fanger, der har været lænket fast dybt inde i en hule siden deres barndom. Ikke kun deres lemmer, men også deres hoveder er fastholdt af lænkerne, så deres øjne er rettet fast mod bagvæggen. Bag fangerne er der et enormt bål. Mellem bålet og fangerne er der en hævet vej, og på den bærer nogle mænd figurer af forskellige dyr, planter osv. På bagvæggen danner figurerne skygger, som fangerne er intenst optaget af. Når en af mændene taler, får ekkoet fra bagvæggen fangerne til at tro, at ordene kommer fra skyggerne. Fangerne er optaget af noget, der kunne ligne en leg, nemlig at give figurerne navne, efterhånden som de passerer. Det er imidlertid den eneste virkelighed, de kender, når de blot ser skygger.
 
Antag nu, at en af fangerne bliver frigivet og tvunget til at rejse sig og vende sig om. Deres øjne vil blive blændet af lyset fra bålet. Og figurerne, der passerer forbi, vil se mindre virkelige ud end skyggerne på bagvæggen. Det går på samme måde, hvis han bliver trukket ud af hulen i sollyset, hvor hans øjne vil blive blændet, så han intet kan se. Først vil han kunne at se de mørkeste former som skygger, og først derefter vil han kunne se lysere og klarere genstande. Det sidste, han vil kunne se er solen, og han vil først med tiden forstå, at ...
 
<blockquote>... dette er den, der skaber årstiderne og årets gang, som hersker over alle synlige ting, og som på en vis måde er årsagen til alle de ting, de har set. (“Staten” bog VII)</blockquote>