Wikipedia

Christian Carl Alberti: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskel
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Ændrer og fjerner m.m.
 
Linje 39:
| noter =
}}
'''Christian Carl Alberti''', ([[12. maj]] [[1814]] på Grauballegaard ved [[Silkeborg]] – [[18. maj]] [[1890]] i [[København]]) var en [[Danmark|dansk]] [[politiker]] og praktisk [[jurist]], faderfar til [[P.A. Alberti]] og [[Sophie Alberti]].
Carl Chr. Alberti var søn af [[proprietær]] C. C. Alberti (1777-1831) og Elise f. Lindberg (f. 1789-1868), søster til præsten [[J.C. Lindberg]]. Alberti blev [[1833]] student fra [[Ribe Katedralskole]] og cand.jur. i [[1839]]. Derefter var han [[fuldmægtig]] hos [[Birk (retskreds)|birkedommer]] Friederichsen i [[Københavns Amt]]s søndre Birk og [[1843]]-[[1855|55]] hos [[Højesteret]]sadvokat [[C.E. Rotwitt]]. Han blev [[1851]] prøveprokurator og [[1853]] overretsprokurator i [[København]] og vandt i denne stilling snart et godt ry for hæderlighed og forretningsdygtighed.▼
 
▲Carl Chr. Alberti var søn af [[proprietær]] C. C. Alberti (1777-1831) og Elise f. Lindberg (f. 1789-1868), søster til præsten [[J.C. Lindberg]]. Alberti blev [[1833]] student fra [[Ribe Katedralskole]] og cand.jur. i [[1839]]. Derefter var han [[fuldmægtig]] hos [[Birk (retskreds)|birkedommer]] Friederichsen i [[Københavns Amt]]s søndre Birk og [[1843]]-[[1855|55]] hos [[Højesteret]]sadvokat [[C.E. Rotwitt]]. Han blev [[1851]] prøveprokurator og [[1853]] overretsprokurator i [[København]] og vandt i denne stilling snart et godt ry for hæderlighed og forretningsdygtighed.
Fra tidlig tid var han stærkt opfyldt af politiske interesser, og især stod det samtidige franske Venstre, oppositionen imod [[Ludvig-Filip af Frankrig|Louis Philippe]], for ham som et politisk ideal. Hjemme sluttede han sig afgjort til oppositionen og var velset inden for dennes forskellige afskygninger. Februar [[1848]] opnåede han således, efter ''[[Fædrelandet (avis)|Fædrelandets]]'' varme anbefaling, valg til [[Borgerrepræsentationen]] i København. Da vejene få måneder efter skiltes, var Alberti blandt dem, der gik til [[Venstre]]. Han var medindbyder til [[Hippodrommøderne]] og trådte i skranken for [[etkammersystem]]et, det suspensive [[veto]] og meget andet, der forekom hans tidligere venner i den [[De Nationalliberale|nationalliberale]] lejr for vidtgående. Med [[Bondevennernes Selskab]]s ledere indgik han fra denne tid en nøjere politisk forbindelse og søgte, anbefalet af dem, forgæves valg til [[den grundlovgivende Rigsforsamling]], hvorimod han december [[1849]] i [[Sorø]] valgtes til medlem af den første ordentlige Rigsdags [[Folketing]]. Siden genvalgtes han uafbrudt i samme kreds, indtil han 1890 gav afkald på genvalg på grund af stærkt svækket helbred. Under forfatningen af 18. November var Alberti på en kort afbrydelse nær tillige medlem af [[Rigsrådet (1855-1866)|Rigsrådet]]s Folketing. Han blev valgt til dette i [[1864]], men udtrådte ligesom [[Balthazar Christensen]] i januar [[1865]], fordi han betragtede Rigsrådet som ugyldigt, og lod sig først genvælge ved de nye valg i maj samme år.▼
 
▲Fra tidlig tid var han stærkt opfyldt af politiske interesser, og især stod det samtidige franske Venstre, oppositionen imod [[Ludvig-Filip af Frankrig|Louis Philippe]], for ham som et politisk ideal. Hjemme sluttede han sig afgjort til oppositionen og var velset inden for dennes forskellige afskygninger. Februar [[1848]] opnåede han således, efter ''[[Fædrelandet (avis)|Fædrelandets]]'' varme anbefaling, valg til [[Borgerrepræsentationen]] i København. Da vejene få måneder efter skiltes, var Alberti blandt dem, der gik til [[Venstre]]. Han var medindbyder til [[Hippodrommøderne]] og trådte i skranken for [[etkammersystem]]et, det suspensive [[veto]] og meget andet, der forekom hans tidligere venner i den [[De Nationalliberale|nationalliberale]] lejr for vidtgående. Med [[Bondevennernes Selskab]]s ledere indgik han fra denne tid en nøjere politisk forbindelse og søgte, anbefalet af dem, forgæves valg til [[den grundlovgivende Rigsforsamling]], hvorimod han december [[1849]] i [[Sorø]] valgtes til medlem af den første ordentlige Rigsdags [[Folketing]]. Siden genvalgtes han uafbrudt i samme kreds, indtil han 1890 gav afkald på genvalg på grund af stærkt svækket helbred. Under forfatningen af 18. November var Alberti på en kort afbrydelse nær tillige medlem af [[RigsrådetRigsrådets (1855-1866)|RigsrådetFolketing]]s Folketing. Han blev valgt til dette i [[1864]], men udtrådte ligesom [[Balthazar Christensen]] i januar [[1865]], fordi han betragtede [[Rigsrådet (1855-1866)|Rigsrådet]] som ugyldigt, og lod sig først genvælge ved de nye valg i maj samme år.
I Folketinget hørte Alberti fra første færd til Bondevennerne og hørte altid til en af Venstres grupper; han har øvet ikke ringe indflydelse, om han end aldrig har været blandt de egentlige førere. [[1855]] blev Alberti medlem af Bondevenneselskabets bestyrelse og [[1858]] dens formand; [[1865]] sluttede han sig ligesom [[J.A. Hansen]] til [[Oktoberforeningen]] og hørte også til dens bestyrelse; indtrådte [[1870]] i [[Det forenede Venstre]] og gik ved dettes deling [[1877]] over til det [[Radikale Venstre (1878)|radikale Venstre]], men var [[1879]] iblandt dem, der udtrådte heraf, misnøjet med [[Christen Berg]]s ledelse; dog sluttede han sig [[1884]] til det nydannede [[Det Danske Venstre|danske Venstre]]. Alberti var jævnlig rede til de stærkeste skridt fra oppositionens side, således til de gentagne nægtelser af [[Finanslov]]en, og var i samlingerne [[1885]] og [[1886]] den, der indbragte regeringens foreløbige love til forkastelse. ▼
 
▲I Folketinget hørte Alberti fra første færd til Bondevennerne og hørte altid til en af Venstres grupper; han har øvet ikke ringe indflydelse, om han end aldrig har været blandt de egentlige førere. [[1855]] blev Alberti medlem af Bondevenneselskabets bestyrelse og [[1858]] dens formand; [[1865]] sluttede han sig ligesom [[J.A. Hansen]] til [[Oktoberforeningen]] og hørte også til dens bestyrelse; indtrådte [[1870]] i [[Det forenede Venstre]] og gik ved dettes deling [[1877]] over til det [[Radikale Venstre (1878)|radikale Venstre]], men var [[1879]] iblandt dem, der udtrådte heraf, misnøjet med [[Christen Berg]]s ledelse; dog sluttede han sig [[1884]] til det nydannede [[Det Danske Venstre|danske Venstre]]. Alberti var jævnlig rede til de stærkeste skridt fra oppositionens side, således til de gentagne nægtelser af [[Finanslov]]en, og var i samlingerne [[1885]] og [[1886]] den, der indbragte regeringens foreløbige love til forkastelse.
Albertis rigsdagsvirksomhed var ikke af førsterangsbetydning. I sager, der vedrørte [[retspleje]] og kreditforhold, gav han ofte værdifulde bidrag til debatten, men ellers var han ikke meget fremtrædende i denne, hvortil også en stærk tunghørhed bidrog. Dog må undtages spørgsmålene om retsplejereformer, om hvilke han har givet udførlige indlæg (udg. i særtryk); også indbragte han [[1876]] Venstres forslag til en [[ministeransvarlighed]]slov.▼
 
▲Albertis rigsdagsvirksomhed var ikke af førsterangsbetydning. I sager, der vedrørte [[retspleje]] og kreditforhold, gav han ofte værdifulde bidrag til debatten, men ellers var han ikke meget fremtrædende i denne, hvortil også en stærk tunghørhed bidrog. Dog må undtages spørgsmålene om retsplejereformer, om hvilke han har givet udførlige indlæg (udg. i særtryk); også indbragte han [[1876]] Venstres forslag til en [[ministeransvarlighed]]slov.
Derimod gjaldt hans ord meget inden for Venstre, til hvilket parti han bestandig sluttede sig. Hans store indflydelse på den sjællandske bondestand og det ry, han nød for pålidelighed både i private og politiske forhold, gav ofte hans mening en betydelig vægt. Alberti var til en vis grad radikalt anlagt og yndede de stærke og udprægede standpunkter. I reglen fandtes han derfor også på sit partis venstre fløj, og han stemte mod den reviderede [[Grundlov]] i [[1866]].
 
Derimod gjaldt hans ord meget inden for Venstre, til hvilket parti han bestandig sluttede sig. Hans store indflydelse på den sjællandske bondestand og det ry, han nød for pålidelighed både i private og politiske forhold, gav ofte hans mening en betydelig vægt. Alberti var til en vis grad radikalt anlagt og yndede de stærke og udprægede standpunkter. I reglen fandtes han derfor også på sit partis venstre fløj, og han stemte mod den reviderede [[Grundlov]] i 1866.

Alberti havde dog langt sin største betydning ved den virksomhed, han udfoldede uden for Rigsdagen. [[1856]] stiftede han [[Den sjællandske Bondestands Sparekasse]], og indtil sin død vedblev han at være dens formand. Under vanskeligheder af forskellig art forstod han ved sin forretningsdygtighed, sin uangribelige redelighed og sin næsten fænomenale personalkundskab at hævde og yderligere befæste dens stilling. [[1877]] fandt der til dels af politiske grunde stormløb sted mod Sparekassen, men det lykkedes Alberti med bistand af Westenholz Brothers i [[London]] og [[Nationalbanken]] i København at tilfredsstille alle krav og holde opsigelserne inden for rimelige grænser. Albertis sparekasse blev taget til mønster for adskillige andre af lignende art, og dens held virkede i ikke ringe grad tilskyndende på den bevægelse, som i hine år gjorde sig gældende inden for den danske landbostand i retning af selvstændig økonomisk organisation på forskellige områder.
 
Alberti færdedes, som hans stilling medførte, meget omkr. blandt de sjællandske bønder og var også i reglen villig til at optræde som taler ved politiske møder. Nogen stor oratorisk begavelse var han ikke, og han var heller ikke den mand, som omhyggelig forberedte, hvad han havde at sige. Men derfor var hans taler ingenlunde uden værdi og politisk betydning. Der var noget ægte og ejendommeligt over dem, som sjælden forfejlede sin virkning på tilhørerne. Man skattede hans hensynsløse ærlighed, hans lidt grovkornede vid og først og sidst den varme sympati for bondestanden, som altid lyste frem af hans ord. Ved slige lejligheder, hvor han var omgivet af en kreds, af hvilke han kendte de allerfleste, i alt fald af de ældre, og vidste besked med deres livsforhold, kunne der være noget ejendommelig patriarkalsk i hans optræden. Han var i virkeligheden også, mere end nogen anden politisk fører, genstand for de sjællandske bønders tillid og hengivenhed, og det netop fordi han i forholdet til dem ikke alene var politikeren, men også deres rådgiver og hjælper i mangfoldige af det praktiske livs forhold. Han blev fulgt til jorden af mindst et par tusinde sjællandske bønder, og til minde om ham rejstes der et monument lidt uden for Sorø by.
Linje 74:
{{succession box|
title=[[Folketinget|Folketingsmand i Rigsrådet for Sorø Amts 2. valgkreds: Sorø]]|
before=?Folketinget oprettet|
years=[[1864]] – januar [[1865]] (V)|
after=?
Linje 82:
before=?|
years=maj [[1865]] – [[1866]] (V)|
after=RigsrådetFolketinget nedlagt
}}
{{end box}}
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Christian_Carl_Alberti"