Daniel Bernoulli er desuden kendt for et beslutningskriterium, som kan bruges i situationer med en usikker og ufuldstændig viden. Det er ''princippet om den utilstrækkelige grund''. Det går ud på, at hvis sandsynlighederne for de mulige resultater af en beslutning er ukendte, så bør beslutningstageren antage, at de har lige stor sandsynlighed.<ref>Politikens bog om moderne videnskabsteori, s. 257</ref>
I 1900-tallet blev beslutningsteori videreudviklet på flere måder. Vigtige navne i den forbindelse er blandt andet Abraham Wald ([[1902|1902–]]-[[1950]]), [[Frank Ramsey]] ([[1903]]-[[1930]]), [[Maurice Allais]] ([[1911]]-[[2010]]), [[Daniel Ellsberg]] (f. [[1931]]) [[Daniel Kahneman]] (f. [[1934]]) og Amos Tversky ([[1937|1937–]]-[[1996]]). Omfanget af forventet nytteværdi blev udvidet til situationer, hvor subjektive sandsynligheder kan anvendes. Maurice Allais og Daniel Ellsberg viste, at menneskelig adfærd afviger fra en forventet nyttemaksimering.<ref>M. Allais og G.M. Hagen: Expected Utility Hypotheses and the Allais Paradox: Contemporary Discussions of the Decisions Under Uncertainty with Allais' Rejoinder, s. 333</ref> ''Udsigtsteorien'' af Daniel Kahneman og Amos Tversky indebar, at økonomisk adfærd ikke altid er styret af rationelle overvejelser. Når mennesker træffer økonomiske beslutninger, træffer de dem ofte på baggrund af følelser. Udsigtsteorien beskriver den måde, hvorpå folk træffer beslutninger, når alle resultaterne indebærer en risiko.<ref>Camille Morvan og William Jenkins: Judgment Under Uncertainty: Heuristics and Biases, s. 13.</ref>
