Jus primae noctis: Forskelle mellem versioner

'''''Jus primae noctis''''' eller '''''Jus primæ noctis''''', [[Latin (sprog)|latin]] for "retten til den første nat" (også [[Fransk (sprog)|fransk]]: ''Droit de seigneur''), er betegnelsen for en rettighed, der angiveligt eksisterede i middelalderens Europa, hvor en godsejer havde ret til at have seksuelt samkvem med sine fæstebønders nygifte koner.{{Sfn|von Eyben|2016|p=246}} Ingen samtidige [[Kilde (historievidenskab)|kilde]]r godtgør, at denne rettighed rent faktisk eksisterede i det middelalderlige Europa,{{Sfn|Wettlaufer|2000|p=111|ps=. "[M]ost historians would agree today that there is no authentic proof of the actual exercise of the custom in the Middle Ages[.]"}} og fænomenet optræder hovedsageligt i [[skønlitteratur|skønlitterære]] værker, eksempelvis [[Pierre Beaumarchais|Beaumarchais]]' ''Figaros Bryllup'',{{Sfn|Bullough|1991|p=163}} der ligger til grund for [[Mozart]]s opera ''[[Figaros Bryllup]]''. Derfor anses ''jus primae noctis'' hovedsageligt som et fiktivt fænomen, der ikke var en reel juridisk rettighed i det middelalderlige Europa.{{Sfn|Bullough|1991|p=164|ps=. "Most authorities would agree that legal stipulations about the "right of the first night" did not exist[.]"}}{{Sfn|Wettlaufer|2000|p=111|ps=. "[M]ost historians would agree today that there is no authentic proof of the actual exercise of the custom in the Middle Ages[.]"}} I [[populærkultur]]en ses det blandt andet i filmen ''[[Braveheart]]'' og i sangen "Prima Nocte" af [[Suspekt (gruppe)|Suspekt]].

 

{{Reflist}}