Mogens Skeel: Forskelle mellem versioner

Mogens Skeel var søn af [[rigsråd]] [[Christen Skeel (f. 1603)|Christen Skeel]] til [[Fussingø]] og [[Margrethe Lunge]]. Han mistede sin modermor allerede som toårig i [[1653]] og blev opdraget hos sin moster [[Sidsel Lunge]] på [[Gavnø]], til hun døde [[1657]] og Mogens vendte hjem til sin faderfar. Mogens måtte som 8-årig nedskrive et meget bittert brev til kongen efter diktat af sin dødeligt syge faderfar. I det tog Christen Skeel sin afsked fra [[rigsrådet]]. Kort tid efter døde faderenfaren, og Mogens Skeel var nu forældreløs. Han blev en tid sat i huset hos professor [[Rasmus Vinding]].

Herefter er der stilhed omkring hans færden, indtil han i [[1668]] udnævntes til [[hofjunker]]. Mærkværdigt er det dog, at han umiddelbart efter drog ud på en længere udlandsrejse. [[1669]] var han i [[Italien]] og ansat ved hoffet hos [[Prins Jørgen, hertug af Cumberland|Prins Jørgen]], der opholdt sig der. Siden gjorde han ophold i [[Østrig]], [[Tyskland]], [[Frankrig]] og [[England]] inden han [[1672]] vendte hjem til [[Danmark]] og tiltrådte sin hoftjeneste.

[[1673]] var Mogens Skeel på en sendelse til [[Sverige]] og derefter [[kammerjunker (titel)|kammerjunker]] hos dronning [[Charlotte Amalie af Hessen-Kassel|Charlotte Amalie]]. Men i [[1674]] gik han i [[Vilhelm af Oranien]]s tjeneste og deltog i kampene i de [[Spanske Nederlande]]. Året efter blev han sendt som Danmarks overordentlige afsending til [[Kurfyrste|kurfyrsten]] af [[Brandenburg]], hvor han forblev indtil [[1678]]. I denne tid ledsagede han kurfyrsten ved kampene i [[Pommern]].

[[4. juni]] [[1679]] holdt han bryllup på [[Egholm (Sæby Sogn)|Egholm]] med [[Helle Helene Rosenkrantz]] ([[1658]]-[[1698]]), datter af [[Oluf Rosenkrantz (baron)|baron Oluf Rosenkrantz]]. Det følgende år ledsagede han dronning [[Ulrikke Eleonore af Danmark|Ulrikke Eleonore]] til [[Sverige]] og forblev der som [[gesandt]] indtil maj [[1682]]. Her blev imidlertid hjemkaldt på grund af unåde. Årsagen var uden tvivl hans [[Oluf Rosenkrantz (baron)|svigerfars]] kritiske skrift til forsvar for [[Adel i Danmark|den danske adel]], hvilket Mogens i flere breve havde taget i forsvar. Dog sendtes han året efter i [[Prins Jørgen, hertug af Cumberland|Prins Jørgens]] følge til [[England]], men en misfornøjet ytring om hans virksomhed derovre i et brev til [[Conrad Reventlow]] bevirkede, at han endnu engang blev hjemkaldt til [[Danmark]]. Denne nye unåde varede heller ikke længe.

I maj [[1684]] blev han udnævnt til virkelig [[etatsråd]] og [[1686]] til [[stiftsbefalingsmand]] over [[Århus Stift]] og [[amtmand]]

Det er navnligisær som forfatter, at Mogens Skeel har gjort sig bemærket. Han skrev en række [[latin]]ske og [[dansk (skriftsprog)|danske]] digte, som dog ikke har haft den store betydning. Hans sproglige evner kan man dog allerede spore i en oversættelse af tyskeren [[Martin Opitz]]’ sangspil "''Judith''", som Mogens Skeel udgav som 16-årig.

Mest betydningsfuldt er det [[Satire|satiriske]] [[drama]] "''[[Grevens og Friherrens Komedie]]''", som man med ret stor sandsynlighed kan tilskrive Mogens Skeel. [[Komedie|Komedien]] giver os et levende indtryk af den harme, som kredse af den gamle danske [[adel]] nærede over for den nystiftede "[[embedsadel]]", der var opstået med [[enevælde]]ns indførelse i [[1660]]. Komedien er desuden det første originale forsøg på at indføre principperne for det ny kunstdrama på dansk grund. Skriftet må være forfattet [[1675]], da det allerede i juli samme år omtales i et brev fra [[Christoffer Godskesen Lindenov|Christoffer Lindenov]] til [[Griffenfeld]]. Det gjorde en betydelig opsigt, måske også større end forfatteren havde tænkt sig. Lindenov skriver, at dets forfatter "''burde at lade sig ørne paa Kaget''", men hans [[anonymitet]] blev i alt fald ganske godt dækket.