Panserværnsvåben: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Se også: linkret
Linje 11:
 
==Historie==
De første egentlige panserværnsvåben blev udviklet under [[1. verdenskrig]]. Da de første [[England|engelske]] og [[Frankrig|franske]] kampvogne[[kampvogn]]e dukkede op på Vestfrontens slagmarker i [[1916]], var den tyske hærs primære panserværnsvåben [[artilleri|kanoner]] og granatkastere (mortérer)[[mortér]]er. På trods af manglen på egnet [[ammunition]] kunne de ofte beskadige eller ødelægge datidens kampvogne. Som krigen skred frem fik de tyske [[artilleriTyskland|artilleristertyske]] artillerister udleveret regulære panserprojektiler og kunne tage kampen op med de allierede hæres kampvogne på rimelige vilkår. Men da artilleriet typisk var placeret et stykke bag fronten var de tyske infanterister[[infanteri]]ster i forreste linie stadig meget sårbare overfor fjendtlige kampvogne. For at give disse et anvendeligt panserværnsvåben udviklede man mod krigens slutning et egentligt [[panserværnsgevær]], Mausers 13mm Tank-Gewehr.
 
I årene efter 1. Verdenskrig fortsatte udviklingen af panserværnsgeværet og der blev udviklet panserbrydende ammunition til artilleriets forskellige våben. Men erfaringen fra 1. Verdenskrig og udviklingen af stadig kraftigere kampvognspanser viste også, at det var nødvendigt at udvikle en egentlig [[panserværnskanon]]. En sådan skulle være lille, let at skjule og let at manøvrere og transportere, hvorfor der blev satset på små kalibre. Tyskland udviklede i slutningen af 20'erne en 37mm panserværnskanon som blev flittigt kopieret af blandt andet [[USA]] og [[USSR]]. Sidstnævnte forøgede dog kaliberen til 45mm for at få en mere effektiv virkning fra brisantammunition, så kanonen kunne anvendes både som panserværnskanon og mod "bløde mål" som fjendtlige stillinger og [[infanteri]]. I England udviklede man en 40mm kanon (kaldet en 2-punds kanon efter det engelske system, hvor artilleri benævntes efter vægten af skuddet) mens man i Frankrig udviklede både en meget let 25mm kanon og en tungere, men meget effektiv 47mm kanon.
I den [[Danmarks forsvar|danske hær]] anvendte man såvel 37mm kanon og en 20mm maskinkanon, begge af mærket Madsen.
 
[[2. Verdenskrig]] medførte en voldsom udvikling i panserværnsvåbnene. Panserværnskanonerne voksede i kaliber og blev dermed større og tungere og vanskeligere at skjule og manøvrere. England og USA endte krigen med en blanding af 57mm og 76mm kanoner mens man i Tyskland hurtigt gik over til 75mm kanoner som standard, suppleret af tunge 88mm kanoner. I USSR holdt man fast ved 45mm kanonerne suppleret med 57mm kanoner som det egentlige panserværn, men samtidig gjorde man udstrakt brug af 76mm feltkanoner som panserværnsvåben, henimod krigens slutning suppleret med enkelte tunge 100mm panserværnskanoner.