Paulus' første Brev til Timotheus: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Citat flyttet op |
Indsat afsnit om forfatterspørgsmålet oversat fra en:wiki. Exit {{POV|dato=april 2013}} og {{ingen kilder|dato=januar 2020}}. Indsat {{eftersyn}} Tag: Flertydige links |
||
Linje 1:
{{eftersyn}}
[[Fil:7Q4.png|thumb|Fragment af Paulus' første Brev til Timotheus skrevet på papyrus]]
'''Paulus' første Brev til Timotheus''' fra [[Det Ny Testamente]] hører til blandt de ''[[De pastorale breve|Pastorale breve]]''. Det er breve, der enten er stilet til en leder af en [[menighed]] eller omhandler hvordan menigheden bør organiseres og ledes. Det er omstridt, om det er [[Paulus]], der har skrevet brevene, og hvornår de er skrevet; formentlig
== Indhold ==
Line 26 ⟶ 25:
Afslutningsvis får Timotheus at vide, at han skal fortsætte med at "kæmpe troens gode kamp" ved at hjælpe andre til at være dydige og ved at drive sin kirke godt.<ref>{{bib|1 Tim|1tim|6|11-20}}</ref >
==Forfatterspørgsmålet==
Forfatterskabet af Paulus’ første brev til Timoteus blev traditionelt tilskrevet [[apostlen Paulus]], selv om denne tilskrivning ofte var omstridt i den ante-nicenske periode, tiden i i kristen historie indtil det [[første råd i Nicea]] (år 325). Han er navngivet som forfatteren af brevet i teksten ({{bib|1 Tim|1tim|1|1}}). Det nittende og det tyvende århundrede satte spørgsmålstegn ved brevets ægthed, og en række forskere er nået frem til, at Første Timoteus sammen med [[Paulus' Andet Brev til Timotheus]] og [[Paulus' Brev til Titus]], ikke kan være Paulus' værk, men snarere er kristne skrifter med Paulus som pseudonym fra engang i slutningen af det første til midten af det 2. århundrede.<ref>[[Bart Ehrman|Ehrman, Bart]]. ''The New Testament: A Historical Introduction to the Early Christian Writings''. Oxford University Press. 2003. p. 393 {{ISBN|0-19-515462-2}}<br />"when we come to the Pastoral epistles, there is greater scholarly unanimity. These three letters are widely regarded by scholars as non-Pauline."</ref> Flere forskere bekræfter nu denne opfattelse.<ref>Collins, Raymond F. ''1 & 2 Timothy and Titus: A Commentary''. Westminster John Knox Press. 2004. p. 4 {{ISBN|0-664-22247-1}}<br />"By the end of the twentieth century New Testament scholarship was virtually unanimous in affirming that the Pastoral Epistles were written some time after Paul's death. ... As always some scholars dissent from the consensus view."</ref><ref>David E. Aune, ed., ''The Blackwell Companion to the New Testament'' (Malden, MA: Wiley-Blackwell, 2010), 9: "While seven of the letters attributed to Paul are almost universally accepted as authentic (Romans, 1 and 2 Corinthians, Galatians, Philippians, 1 Thessalonians, Philemon), four are just as widely judged to be pseudepigraphal, i.e., written by unknown authors under Paul's name: Ephesians and the Pastorals (1 and 2 Timothy and Titus)."</ref> Som bevis for denne antagelse fremføres, at de pastorale breve indeholder 306 ord, som Paulus ikke bruger i de breve, som ubestridt tilegnes ham, at deres skriftlige stil er forskellig fra hans ubestridte breve, at brevene afspejler forhold og et kirkeorgel, der ikke fandtes på Paulus' tid, og at de ikke optræder i de tidlige lister over hans [[den bibelske kanon|kanoniske]] værker.<ref>Stephen L. Harris, ''The New Testament: A Student's Introduction'', 4th ed. (Boston: McGraw-Hill, 2002), 366: "In the opinion of most scholars, the case against Paul's connection with the pastorals is overwhelming. Besides the fact that they do not appear in early lists of Paul's canonical works, the pastorals seem to reflect conditions that prevailed long after Paul's day, perhaps as late as the first half of the second century C.E. Lacking Paul's characteristic ideas about faith and the Spirit, they are also un-Pauline in their flat style and different vocabulary (containing 306 words not found in Paul's unquestioned letters). Furthermore, the pastorals assume a church organization far more developed than that current in the apostle's time."</ref> Moderne forskere, der støtter det paulinske forfatterskab, henviser til [[Polykarp]] (år 69-155). Det er således blevet fremført, at "nøglevidnet er [[Polykarp]], hvor der er stor sandsynlighed for, at 1 og 2 Tim var kendt for ham".<ref>Marshall, I. H. and Towner, P. H. (1999), ''The Pastoral Epistles'', T&T Clark, {{ISBN|0-567-08661-5}}, p. 3</ref> Tilsvarende er det fremført, at det er "næsten sikkert eller højst sandsynligt", at Polykarp anvendte sig af 1 og 2 Timothy.<ref name=Holmes2005>Holmes, MW, "Polycarp's 'Letter to the Philippians' and the Writings that later formed the NT", i Gregory & Tuckett (2005), ''The Reception of the NT in the Apostolic Fathers'' OUP, p. 226 {{ISBN|978-0-19-926782-8}}</ref>
[[Markion]], en [[ortodoksi|ortodoks]] biskop, der senere blev ekskommunikeret for [[kætteri]], dannede en tidlig kanon af skriftet ca. 140 omkring [[Lukasevangeliet]] og ti af de kanoniske paulinske breve med undtagelse af Første og Andet brev til Timoteus og Titus. Årsagerne til disse udelukkelser er ukendte, og der er adskillige spekulationer om dem, herunder hypoteserne om, at de ikke blev skrevet før efter Markions tid, eller at han kendte til dem, men anså dem som uægte. Tilhængere af paulinsk forfatterskab hævder, at han havde teologiske grunde til at afvise pastoralerne, nemlig deres lære om skabelsens godhed (jf. {{bib|1 Tim|1tim|4|1}}''ff''.).<ref name=Stott1996>John Stott, ''The Message of 1 Timothy and Titus'' (Leicester: IVP, 1996), 23.</ref> Spørgsmålet er, om Marcion kendte disse tre breve og afviste dem, som [[Tertullian]] siger, eftersom der i {{bib|1 Tim|1tim|6|20}} henvises til "indvendingerne fra den kundskab, der med urette kaldes sådan", hvor det ord, der anvendes for de modsatrettede argumenter, er "antitese", navnet på Markions værk, også en subtil antydning af Markions kætteri, men som det er blevet bemærket, er angrebet på kætterne ikke centralt for de tre breve.<ref>W. Marxsen, ''Introduction to the New Testament'', ET 1968, p. 207: "Can we find, nevertheless, in the light of the contents of the letters, a common key to the understanding of all three? One common factor is to be found in the attack upon heretics, but this does not really stand in the forefront of any of the letters. I Tim. and Tit. are concerned rather with codified 'rules' or 'rules' required to be codified, for the ministry among other things. 2 Tim. also deals with the ministry, not in the sense of laying down rules, but rather that Timothy in fulfilling his ministry should follow the example of Paul."</ref>
De første gange de tre [[Pastoralbrevene|pastoralbreve]] er nævnt er sidst i det 2. århundrede. Der er en række citater fra alle de tre breve i [[Irenæus]]’ værk ''Adversus Haereses'' (''Mod kætterne''). ''[[Det Muratoriske Fragment|Det muratoriske fragment]]'' (ca. 170-180) lister bøgerne i Det Nye Testamente og tilskriver alle tre pastorale breve til Paulus. [[Eusebius]] (ca. 330) kalder dem, sammen med de andre tretten kanoniske [[Paulinske breve]], for "ubestridte".<ref>Eusebius, ''[[Church History (Eusebius)|Ecclesiastical History]]'' 3.3.5</ref>
==Datering==
Moderne forskere placerer generelt brevets mellem slutningen af det 1. århundrede eller første halvdel af det 2. århundrede e.Kr., med en bred usikkerhedsmargin. Selve udtrykket [[Gnosis]] ("kundskab") forekommer i {{bib|1 Tim|1tim|6|20}}. Hvis parallellerne mellem 1 Timotheus og [[Polykarp|Polykarp's]] epistel forstås som en litterær afhængighed af sidstnævnte af førstnævnte, som det er almindeligt accepteret,<ref name=Berding1999>{{cite journal |last=Berding |first=K. |title=Polycarp of Smyrna's View of the Authorship of 1 and 2 Timothy |journal=Vigiliae Christianae |volume=53 |issue=4 |year=1999 |pages=349–60 |doi=10.2307/1584486|jstor=1584486 }}</ref> ville dette udgøre en ''terminus ante quem'' (latin: ”grænsen før hvilken, grænsen efter hvilken” mellem 130-155 e.Kr. Ligeledes er der en række verbale aftaler mellem [[Ignatius af Antiokia]] og 1 Timotheus, som samler sig omkring et afsnit på 14 vers i {{bib|1 Tim|1tim|1|}}.<ref>Ignatius' ''Brev til Magnesianerne'' kap. 11, deler sætningen "Jesus, som er vort håb" med {{bib|1 Tim|1tim|1|}}. Ignatius' "Brev til Polycarp" kap. 3 deler sætningen "lær mærkelige doktriner" med {{bib|1 Tim|1tim|1|3}} som en beskrivelse af teologiske modstandere. Ignatius' "Brev til Efeserne" kap. 14 har sætningen "tro og kærlighed til Kristus Jesus", som svarer til "tro og kærlighed i Kristus Jesus" fra {{bib|1 Tim|1tim|1|14}}. Denne samme passage af Ignatius fortsætter med at sige "enden er kærlighed", hvilket svarer til {{bib|1 Tim|1tim|1|5}}, "Sigtet med det påbud er kærlighed."</ref> Hvis disse paralleller mellem Ignatius og 1 Timotheus repræsenterer en litterær afhængighed af Ignatius, ville det flytte datoen for 1. Timotheus endnu tidligere. Imidlertid er [[Irenæus]] (som skriver ca. 180 e.Kr.) den tidligste forfatter til klart og utvetydigt at beskrive de [[pastoralbrevene]].
Den tidligste kendte skrift af Paulus første brev til Timotheus blev fundet i 2017 på [[Oxyrhynchos]] [[Papyrus]] "Oxyrhynchus Papyri 5259", betegnet P133. Det kommer fra et blad af en [[kodeks]], som er dateret til det 3. århundrede.<ref>[http://www.bricecjones.com/blog/two-new-greek-new-testament-papyri-from-oxyrhynchus Jones, B.C. (2017) Two New Greek New Testament Papyri from Oxyrhynchus]. (blog) Hentet 25. august 2022.</ref>
==Referencer==
| |||