Versionen fra 1. sep. 2022, 15:10 redigér Emil Brandt Rex (diskussion \| bidrag) 3 edits No edit summary Tag: Tilbagerullet ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 1. sep. 2022, 15:10 redigér fjern redigering KnudW (diskussion \| bidrag) Tjekbrugere, Administratorer 109.506 edits m Gendannelse til seneste version ved Jensga, fjerner ændringer fra Emil Brandt Rex (diskussion \| bidrag) Tag: Tilbagerulning Gå til næste forskel →
Linje 16: == Fortællingen som genre == Fortællingen er en [[eksistentiel]] genre og omfatter mange emner. Den har også fået succes, fordi storytelling har bred appel til de humanistiske fag. Et hulemaleri kan anskues som en "fortælling", fordi der er en hensigt med malerens fortælling. Anderledes med reklamer. -Her ~~også~~er ~~omtalt~~der ofte risiko for "[[intentional fallacy]]", dvs. intentionel fejlbarlighed. Vi kan dermed anskue fortællingen som ~~strategisk~~en ~~storytelling~~genstand uden afsender eller ~~content~~intention ~~marketing~~og analysere og forholde os til den an sich, som sådan. EtMen ~~dansk~~det ~~eksempel~~ligger ~~vil~~netop ~~være~~ikke i storytelling. ~~bureauet~~Her -ligger ~~[https://xn--enkrlighedshistorie-nxb.dk/~~altid enfortællerens ~~kærlighedshistorie~~ønske om at fortælle som grund for, at der overhovedet skal fortælles. Storytelling falder dermed ikke under [[det udvidede tekstbegreb]]. Reklamer er ofte bevidst skabt for at give brugbart indhold for den intenderede modtager. I visse sammenhænge omtales dette som "[[intentional fallacy]]", dvs. intentionel fejlbarlighed. Vi kan dermed anskue fortællingen som en genstand uden afsender eller intention og analysere og forholde os til den an sich, som sådan. Men det ligger netop ikke i storytelling. Her ligger altid fortællerens ønske om at fortælle som grund for, at der overhovedet skal fortælles. Storytelling falder dermed ikke under [[det udvidede tekstbegreb]]. Flere videnskabelige teorier henholder sig til, at det eksistentielle grundvilkår at være menneske, er at fortælle historier. At have sprog og eksistere gør, at vi fortæller, når vi møder andre mennesker. Den amerikanske sprogforsker [[William Labov]] fremhævede ligefrem, at fortællingen var tegn på socialt overskud – et positivt udtryk for, at vi har det godt og ønsker at dele vores viden og verden med andre. Den danske sprogforsker [[Erik Møller]] fandt frem til at fortællinger har tre funktioner

Fortælling (storytelling): Forskelle mellem versioner