Fortælling (storytelling): Forskelle mellem versioner

Storytelling er en [[anglificering]] af de danske ord fortælling eller fortællekunst, der ofte bruges til at beskrive den moderne fortællergenre, men fænomenet er naturligvis langt ældre. Når [[H.C. Andersen]] "fortalte for Børn" var det f.eks. ved hjælp af storrytellingens levende ord, ordspil, billeder, improvisation og lydeffekter. [[Karen Blixen]] var den første dansker, der kaldte sig '''storyteller''', fordi hun primært opfattede sig som historiefortæller frem for "forfatter" i traditionel forstand. Fortællekunsten og det levende ord spillede tidligere en central rolle i den danske skolekultur og var helt centralt for [[Grundtvig]]s skolesyn. Men efter skolereformerne i 1962 uddøde fortællekunsten næsten i Danmark, bortset fra enkelte friskoler, efterskoler og højskoler, hvor det stadig praktiseredes.

Den moderne [[performativ]]e [[genre]] storytelling opstod i 1970'ernes [[USA]] som en genoplivning af den klassiske historiefortællertradition. Genren og fremførelsesformen kom til [[Danmark]] i starten af 1990'erne, hvor der igen dukkede mundtlige fortællere op. Udover den nordamerikanske påvirkning, kom inspirationen til det nye fortællermiljø, fra enkeltstående danske fortællere som f.eks. [[Anne Sophie Seidelin]].

 

== Fortællingen som genre ==