Traveling Wilburys Vol. 1: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Albummet: Indsætter lidt småsubjektivt gejl - ret til hvis det er for POV
m typo
Linje 27:
I oktober blev ''Traveling Wilburys Vol. 1'' (navnet fik det på grund af usandsynligheden for at der ville komme endnu et) udgivet. Sangen "[[Handle With Care (sang)|Handle With Care]]" fra albummet havde i forvejen været udgivet som single. Selvom singlen ikke kom op i toppen af hitlisterne (i USA stoppede den på #45), gjorde albummet, og nåede #16 i Storbritannien og #3 i USA. Efter at have været på hitlisterne i mere end fyrre uger opnåede albummet dobbelt-platin. Mens Harrison og Petty havde haft nylige succeser, havde Dylan, Orbison og Lynne ikke haft et album som nåede så højt i flere år. På det tidspunkt havde intet Dylan album nået to millioner solgte plader. Som en kritiker sagde, var det "et af årtiets største kommercielle kup."
 
A Alle gruppens medlemmer har mindst 1 sang hvor de selv synger for. Numrenes musikstil bærer ofte præg af personen der synger den. Dermed virker ''Handle with Care'' f.eks. meget som andre, samtidige George Harrison -numre, ''Tweeter and the Monkey Man'' har det samme "historiefortællende" aspekt som flere andre Dylan-sange, ''Rattled'' leder tankerne tilbage på [[Electric Light Orchestra|ELO]] og ''Not Alone Any More'' minder meget om flere af Roy Orbisons tidligere kærlighedssange. På ''End Of The Line'' synger alle fem medlemmer et vers hver - Harrison synger to. Sangen ''Margarita'' er et specielt instrumentalnummer, muligvis inspireret af Harrisons [[Electric Sound]] eksperimenterende album.
 
De fleste kritikere sagde, at gruppens beskedne ambitioner var friske og afslappende. Gennem [[1989]] og [[1990]] høstede albummet mange anerkendelser, ikke mindst en [[Grammy]] for [[Grammy Award for Best Rock Performance by a Duo or Group with Vocal|"Best Rock Performance by a Duo or Group"]].