Versionen fra 19. dec. 2021, 21:58 redigér Jensga (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 17.769 edits skiftet stub ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 9. sep. 2022, 23:50 redigér fjern redigering Kefr4000 (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 2.298 edits Omskriv. Oprydning i kildeløse påstande. Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 1: En '''analyse''' betegner en proces, hvor et [[Empiri\|empirisk objekt]] opdeles i dets bestanddele, typisk med henblik på at opnå ny [[viden]]. Analysen som [[Videnskabelig metode\|metode]] bruges i samtlige [[Videnskab\|videnskaber]].<ref>{{Cite web\|url=https://denstoredanske.lex.dk/analyse\|title=analyse\|last=Posselt\|date=28. august 2016\|website=[[Den Store Danske]]\|access-date=9. september 2022\|url-status=live\|first=Gert\|publisher=[[Foreningen Lex.dk]]}}</ref><ref>{{Cite web\|url=https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=analyse\|title=analyse\|website=[[Den Danske Ordbog]]\|access-date=9. september 2022\|url-status=live\|publisher=[[Det Danske Sprog- og Litteraturselskab]]}}</ref> For eksempel foregår en [[Nykritik\|nykritisk tekstanalyse]] ved at undersøge en [[Tekst\|teksts]] bestanddele herunder [[ord]], ordforbindelser, [[Sprogligt billede\|sproglige billeder]], komposition, [[fortæller]], [[genre]] og [[Motiv (afbildning)\|motiv]], for at slutte sig til tekstens budskab og funktion.<ref>{{Cite web\|url=https://www.roedkilde-gym.dk/media/5771/metoder-i-dansk.pdf\|title=Metoder i dansk\|access-date=9. september 2022\|url-status=live}}</ref> En kvalitativ kemisk analyse adskilles kemiske stoffer med henblik på at bestemme et givent stof for eksempel ved at opløse en analyt.<ref>{{Cite web\|url=https://denstoredanske.lex.dk/kemisk_analyse#-Kvalitativ_analyse\|title=kemisk analyse\|last=Hansen\|date=20. april 2015\|website=[[Den Store Danske]]\|access-date=9. september 2022\|url-status=live\|first=Elo Harald\|publisher=[[Foreningen Lex.dk]]}}</ref> {{kilder\|dato=september 2019}}▼ ~~En '''analyse''' betegner en nærmere undersøgelse af indsamlede prøver eller data om et givet område, så man bliver klogere og ved hvad man skal gøre.~~ ~~Der findes [[analyseinstitut]]ter til at undersøge befolkningsgruppers holdninger, deres forbrugsvaner og meget andet.~~ == Eksempler == ▲{{~~kilder~~Kilder\|dette afsnit\|dato=september ~~2019~~2022}} * En [[jordbundsanalyse]] eller en kemisk analyse af en væskeprøve (fx en [[Urinprøve\|urin]]- eller [[blodprøve]]) til at finde ud af, hvilke kemiske og biologiske elementer der er i væsken og i hvilket forhold. * I [[astronomi]]en kan observationer af fjerne [[stjerne]]s [[lys]] udsættes for [[spektralanalyse]]. Det fortæller noget om de stoffer, stjernerne består af. * En problemanalyse går forud for det egentlige arbejde med at løse et problem. * Analyse af stilistiske virkemidler bruges, når man skal undersøge hvad en forfatter mener med sin tekst. ~~== Indsamling af data ==~~ ~~Alt videnskabeligt eksperimentelt arbejde består dels i systematisk at indsamle måledata, dels i at analysere observationerne med henblik på videnskabelig teoridannelse.~~ ~~== Karakteristik ==~~ Det karakteristiske ved en analyse sammenlignet med en vilkårlig undersøgelse er, at man anvender en systematisk [[videnskabsteori\|metodik]] til formålet, samt at resultatet af analysen kan fremstilles på en overskuelig måde. ~~== Virkemidler ==~~ ~~I dag anvender man i vid udstrækning [[computer]]e til analyse af indsamlede data.~~ == Se også == * [[Kvantitativ analyse]] * [[Kvalitativ analyse]] * [[Videnskabelig metode]] ([[Naturvidenskabelig metode]]{{Dot}} [[Samfundsvidenskabelig metode]]) * [[Problem]] == Referencer == {{Reflist}}{{filostub}} {{autoritetsdata}} Line 33 ⟶ 21: [[fr:Analyse]] [[Kategori:Videnskabelig metode]]

Analyse: Forskelle mellem versioner