Versionen fra 22. sep. 2022, 23:57 redigér Alexandramander (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 3.964 edits Spredte redigeringer Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 25. okt. 2022, 23:42 redigér fjern redigering Alexandramander (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 3.964 edits m "langsomt" er tilføjet. Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 5: Fortrængning har en positiv funktion, idet den beskytter jeget mod at blive overbelastet (f.eks. af voldsomme erindringer). På den anden side kan fortrængningen – som i eksemplet overfor - skabe gener for personen, og i så tilfælde er det ønskeligt at ophæve den. Hvis jeget føler, at stærke uønskede tanker presser sig på fra det ubevidste, skal det bruge meget energi på at holde dem nede ved hjælp af fortrængning. I så fald bliver jeget overbelastet, og psyken risikerer at bryde sammen i en [[psykose]]. Her kan det være en løsning langsomt at konfrontere problemerne, se dem i øjnene – enten alene eller sammen med en terapeut.<ref>Henrik C.P. Krarup: Fortrængning [https://www.psyke.dk/40.%20FORTRAENGNING.html]</ref> ~~Fortrængningbegrebet~~Fortrængningsbegrebet stammer først og fremmest fra [[Sigmund Freud]] ([[1856]]-[[1939]]). Ifølge ham er [[neurose]]r forårsaget af overdreven fortrængning. En hyppigt optrædende neurose, han mødte hos sine patienter, var [[hysteri]], som ytrede sig i, at patienten (typisk en kvinde) havde nogle kraftige adfærdsmæssige reaktioner eller kropssymptomer, der var forbundet med stærke og tilsyneladende ukontrollerbare følelser. Patienten kunne have smerter, lammelser eller kramper uden nogen påviselig fysisk sygdom. Freud mente, at de kropslige symptomer ofte var forårsaget af patientens fortrængte minder om at være blevet seksuelt misbrugt i barndommen. I den forbindelse lagde han mærke til, at han havde vanskeligt ved at få patienterne til at huske episoderne fra barndommen. Det var, som om han stødte på en modstand mod at huske episoderne.<ref>Jeffrey Masson: Was hat man dir, du armes Kind, getan, s. 141 og 144.</ref> Det førte ham til en afgørende indsigt. Intensiteten af hans kamp for at få sine patienter til at huske episoderne fik ham til at konkludere, at "''der var en vis kraft, der forhindrede dem i at blive bevidste og tvang dem til at forblive bevidstløse. … Jeg gav denne hypotetiske proces navnet fortrængning."'' <ref>Sigmund Freud: Five Letures on Psycho-Analysis, s. 28-29.</ref>

Fortrængning (psykologi): Forskelle mellem versioner