P. Munch: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Flytter overskrift og gravsted før {{en eller anden skabelon}} samt fjerner ekstra mellemrum. |
uddybende oplysninger om den politiske udvikling. Tags: Tilbagerullet Visuel redigering |
||
Linje 55:
I 1909 havde han under folketingsdebatten om [[Forsvaret]]s fremtidige ordning stærkt hævdet, at et udbrud af en [[krig]] i [[Europa]] var usandsynligt under datidens høje [[kultur]]elle udvikling, og at det derfor ikke var værd at ofre store summer på militære formål. Alligevel viste han som forsvarsminister stor velvillighed overfor værnene, både til finansieringen af en talrig sikringsstyrke og til udvidelsen af [[Københavns Befæstning]]. Efter udbruddet af [[1. verdenskrig]] fik Danmark den 5. august 1914 en [[Tyskland|tysk]] forespørgsel om mineudlægning i [[Storebælt]]. Munch var af den opfattelse, at mineudlægningen måtte foretages af Danmark for at fastholde vores [[neutralitet]], men kunne ikke støtte den militære ledelses ønske om at møde et eventuelt angreb med "alle til rådighed stående midler.<ref>Christiansen (1991), s. 198</ref>. Efter et dramatisk forhandlingsforløb blev den tyske mineudlægning besluttet med støtte fra kongen, [[Christian 10.]], som i en fortrolig meddelelse til [[England|en engelsk gesandt]] forklarede det danske skridt, og den engelske regering lod herefter dette passere, muligvis fordi adgangen til [[Østersøen]] ikke indgik i den engelske flådes strategi.<ref>Christiansen (1991), s. 200</ref>.
Efter krigens afslutning blev Munch i 1919 medlem af den danske [[Rigsdagen|Rigsdag]]s [[delegation (diplomati)|delegation]] ved [[Versailles-traktaten|fredskongressen i Paris]] og var fra stiftelsen i 1920 til 1938 en af Danmarks delegerede ved Folkenes Forbunds Kongres i [[Geneve]]. Efter [[Påskekrisen i 1920]] måtte Munch forlade sin ministerpost, og først i 1929 blev han regeringsmedlem i [[ministeriet Thorvald Stauning II]]. Han var året før blevet formand for Det radikale venstre og blev som konsekvens af det følgende årtis samarbejde med [[socialdemokratiet]] [[udenrigsminister]] i de skiftende Stauning-regeringer. Op gennem 30'erne hvor den politiske situation blev stadigt mere truende på grund af [[Spanske Borgerkrig|borgerkrigen i Spanien]], Italiens erobring af [[Abessinien]] og [[Albanien]] og ikke mindst Tysklands voldsomme oprustning og ekspansion med annektering af Østrig, [[Sudeterland]] mm. forhindrede Munch ethvert forsøg på at udbygge dansk forsvar i takt med den internationale situation. Munch var hovedarkitekten bag den danske neutralitetspolitik, som kulminerede med underskrivelsen af den dansk - tyske [[ikke-angrebspagt]] 23. maj 1939 der fortsatte under [[besættelsen]] af Danmark 9. april 1940 og endelig ophørte ved Tysklands kapitulation i maj 1945. Munch var trods sin lange periode som udenrigsminister uvillig til at indse, at udviklingen i 1930erne var en helt anden end det, som han ønskede, hvilket formodentlig var årsagen til hans tilpasning til det nazistiske Tyskand fra 1933 - heri blev han dog kraftigt støttet af den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning og Rigsdagens flertal. Han tilbød at trække sig som udenrigsminister samme dag som besættelsen begyndte, men forlod først posten, da [[Erik Scavenius]] overtog den 3 måneder senere. Efter befrielsen i 1945 var der politisk og folkeligt en generel modstand imod Munchs udenrigspolitiske og forsvarspolitiske holdning, som endegyldigt blev lagt i graven med Danmarks tilslutning til NATO i 1949.
P. Munch er også tilskrevet "[[Rostockmødet]]" den 17. marts 1940.<ref>Jon Galster: Den 9. april 1940 - en sand myte! (udgivet 1990) https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A07152450 Jon Galster: Skrifter 1-2 (1959-61) https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=810015-katalog%3A001607839
Jon Galster: Forbudte Ord - Forsvarstalen som Viborg Landsret nægtede at høre 3. Januar 1958 - med Tillæg om Dommen https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=810010-katalog%3A001020380</ref> Peter Munch døde af dårligt hjerte den 12. januar 1948.
| |||