Biologisk interaktion: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Add 1 book for Wikipedia:Verificerbarhed (20210904sim)) #IABot (v2.0.8) (GreenC bot |
m bot: ændre magisk link for ISBN til skabelon:ISBN; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
[[
I [[økologi]] kan biologiske interaktioner både involvere individer af samme art eller individer af forskellige arter. Disse kan yderligere klassificeres ved enten mekanismen af samspillet eller styrken, varigheden og retningen af deres effekter.<ref>{{cite journal |last1=Wootton |first1=JT |last2=Emmerson |first2=M |title=Measurement of Interaction Strength in Nature|journal=Annual Review of Ecology, Evolution, and Systematics|volume=36|pages=419–44|year=2005|jstor=30033811 |doi=10.1146/annurev.ecolsys.36.091704.175535}}</ref> Arter kan interagere en gang i løbet af en generation (fx [[bestøvning]]), eller leve helt i en hinanden (fx [[endosymbiose]]). Effekter spænder fra indtagelse af et andet individ ([[prædation]], [[Planteæder|herbivore]] eller [[kannibalisme]]), til gensidig fordel ([[mutualisme (økologi)|mutualisme]]). Interaktioner behøver ikke være direkte; individer kan påvirke hinanden indirekte igennem fælles resurser eller fælles fjender.
Linje 36:
Konkurrence er en gensidigt skadelig interaktion mellem individer, populationer eller arter.<ref name="SahneyBentonFerry2010LinksDiversityVertebrates">{{cite journal | url=http://rsbl.royalsocietypublishing.org/content/6/4/544.full.pdf+html | author=Sahney, S., Benton, M.J. and Ferry, P.A. | year=2010 | title=Links between global taxonomic diversity, ecological diversity and the expansion of vertebrates on land | journal=Biology Letters | doi=10.1098/rsbl.2009.1024 | volume = 6 | pages = 544–547 | pmc=2936204 |format=PDF | issue=4 | pmid=20106856}}</ref>
=== Amensalisme ===
Amensalisme er et samspil, hvor en organisme påfører skade på en anden organisme, uden at pådrage sig hverken omkostninger eller fordele ved det.<ref name="Willey, Joanne M. 2011">{{cite book |last1=Willey |first1=Joanne M. |last2=Sherwood |first2=Linda M. |last3=Woolverton |first3=Cristopher J. |year=2013 |title=Prescott's Microbiology |edition=9th |pages=713–38 |isbn=978-0-07-751066-4}}</ref> En typisk og klar amensalisme er, når får eller kvæg tramper græs. Mens tilstedeværelsen af græsset forårsager ubetydelige skader på dyrets klove, bliver græsset bøjet eller knust. Amensalisme bruges ofte til at beskrive stærkt asymmetriske konkurrencedygtige interaktioner, såsom den, som er blevet observeret imellem den spanske [[alpestenbuk]] og [[snudebiller]] af slægten Timarcha, som begge lever af den samme type busk. Mens tilstedeværelsen af billen næsten ingen indflydelse har på madens tilgængelighed, har tilstedeværelsen af stenbukken en meget skadelig virkning på billens antal, da stenbukkene forbruger betydelige mængder af plantemateriale og de dertil tilfældigt kan komme til at indtage snudebiller, når de spiser af busken.<ref name="Gómez J., González-Megías A. 2002">{{cite journal |last1=Gómez |first1=José M. |last2=González-Megías |first2=Adela |year=2002 |title=Asymmetrical interactions between ungulates and phytophagous insects: Being different matters |journal=Ecology |volume=83 |issue=1 |pages=203–11 |doi=10.1890/0012-9658(2002)083[0203:AIBUAP]2.0.CO;2}}</ref>
=== Antagonisme ===
[[
I antagonistiske interaktioner får én dyreart en fordel på bekostning af en anden. '''Prædation''' er den form for antagonisme, hvor en organisme indtager [[Biomasse (økologi)
=== Neutralisme ===
Neutralisme er en teoretisk interaktion mellem to arter, hvor interaktionen ikke påvirker nogen af arterne; velværen for den ene art har absolut ingen virkning på den andens velvære, og omvendt. Eksempler på sand neutralisme er næsten umulige at finde, og de fleste økologer (samt lærebøger) er enige i, at en sådan interaktion ikke eksisterer i virkeligheden.<ref>(Morris et al., 2013)</ref>
Synnecronose er et særligt tilfælde, hvor interaktionen er så gensidigt ødelæggende, at det resulterer i døden, som i tilfældet med nogle parasittiske infektioner. Det er en sjælden og nødvendigvis kortvarig tilstand som evolution selektere imod, da den dræbende parasit forhindre sig selv i at reproducere ved at dræbe sin vært. Udtrykket bruges sjældent.<ref>{{cite journal | doi = 10.2307/1307540 | author = Lidicker W. Z. | year = 1979 | title = A Clarification of Interactions in Ecological Systems | url = https://archive.org/details/sim_bioscience_1979-08_29_8/page/475 | jstor = 1307540| journal = BioScience | volume = 29 | issue = | pages = 475–477 }}</ref>
Linje 63:
{{Main|Mutualisme (økologi)}}
[[
Mutualisme er interaktioner imellem to eller flere arter, hvor begge arter får en en gensidig fordel, foreksempel en øget maksimum populations-størrelse. Mutualisme kan klassificeres i forhold til graden af samarbejde, den tætteste kendt som symbiose, som ofte forveksles med mutualisme. En eller begge arter, som er involveret i interaktionen kan være [[wikt: obligat|obligate]], hvilket betyder at de ikke kan overleve på kort eller lang sigt, uden at den anden art. Selvom mutualisme historisk har fået mindre opmærksomhed end andre interaktioner såsom [[prædation]],<ref name="Begon96">Begon, M., J.L. Harper and C.R. Townsend. 1996. ''Ecology: individuals, populations, and communities'', Third Edition. Blackwell Science Ltd., Cambridge, Massachusetts, USA.</ref> er det meget vigtigt emne i økologi. Eksempler omfatter rensefisk, [[bestøvning]] og frøspredning, tarmflora, enkelte former for [[mimicry]] og kvælstoffiksering af bakterier i rodknuder i bælgplanter.
== Interaktioner klassificeret efter mekanismen ==
=== Symbiose ===
{{Main|Symbiose}}
[[
Udtrykket symbiose ({{Lang-el | leve sammen}}) kan anvendes til at beskrive forskellige grader af tætte forbindelser imellem organismer af forskellige arter. Nogle gange er det kun anvendt i begrænsede tilfælde, hvor begge organismer gavnes; nogle gange er det brugt mere generelt til at beskrive alle sorter af relativt stramme relationer, dvs. selv [[Snylter|parasitisme]], men ikke [[prædation]].<ref>Surindar Paracer and Vernon Ahmadjian, "Symbiosis: An Introduction to Biological Associations" [[Oxford University Press]]. 2nd Ed. 2000. {{ISBN
I begge tilfælde er symbiose meget mere almindelig i den levende verden og langt vigtigere, end det er almindeligt antaget. Næsten hver organisme har mange parasitter i sig. En stor procentdel af planteædere har mutualistisk [[tarmflora]], som hjælper dem med at fordøje plantemateriale, som er sværere at fordøje end animalsk bytte. Koralrev er resultatet af mutalisme imellem korallernes organismer og forskellige typer af alger, som lever inde i dem. De fleste af jordens planter er af afhængelige af mutalismen i økosystemet imellem planter, såsom kulstof i luften, og svampen ''Mykorrhiza'', der hjælper med at udvinde mineraler fra jorden. Udviklingen af alle [[eukaryoter]] (planter, dyr, svampe, [[protist]]) menes at have resulteret fra en symbiose imellem forskellige former for bakterier.
=== Konkurrence ===
[[
Konkurrence i samme art er normalt ikke så tydelig som konkurrence imellem arter, medmindre i tilfælde af en pludselig drastisk ændring. Det kan dog være den mest iøjnefaldende form for konkurrence, hvor foreksempel geparder og hyæner ofte er dræbt af løveflokke, udelukke for at fjerne dem som konkurrence om byttedyr. Konkurrencens interaktion er ikke altid en simpel, og kan forekomme i både direkte og indirekte variationer.
Linje 83:
Konkurrencen mellem arter på samme trofiske niveau af et økosystem, som har et fælles rovdyr, øges drastisk i mængde hvis det fælles [[rovdyr]] i levestedet faldet med en stor margen. Størrelsen af konkurrencen afhænger derfor af mange faktorer i samme økosystem.
Ifølge det konkurrencemæssige udelukkelsesprincip, bør arter som er mindre egnet til, at konkurrere om resurser enten [[tilpasning
== Se også ==
* [[Altruisme]]
* [[Fødekæde]]
* [[Ledsageart]]
== Referencer ==
{{reflist|2}}
|