Diagnose: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m ref til tilf.
m bot: ændre magisk link for ISBN til skabelon:ISBN; kosmetiske ændringer
Linje 1:
[[FileFil:Kawasaki symptoms B.jpg|thumb|Tungens udseende kan have betydning for at stille den rette diagnose.]]
At stille en '''diagnose''' består i at bestemme en [[sygdom]]s eller et [[handicap]]s art.<ref>Klinisk Ordbog, Munksgaard 1991. {{ISBN |87-16-10839-6}}</ref> [[Ord]]et diagnose stammer fra [[Græsk (sprog)|græsk]]. ''Dia'' betyder gennem, og ''gnosis'' betyder kundskab. Diagnostik sker på baggrund af de kliniske tegn, som [[læge]]n eller [[psykolog]]en selv observerer, og de [[symptom]]er, som [[patient]]en/klienten beskriver. Hertil kommer diagnostiske undersøgelser og analyser, som anvendes til at udelukke diagnoser (differentialdiagnostik) og underbygge diagnosen.
 
En sygdom eller et handicap vil være karakteriseret ved en række kliniske tegn og symptomer, som skal være tilstede, for at en diagnose kan stilles. [[Sygdom]]me og [[handicap]] kan defineres enten på baggrund af den underliggende mekanisme - den årsag, der frembringer tilstanden - eller, hvis ikke denne er kendt, på baggrund af kliniske tegn og symptomer.
Linje 7:
 
== Hvem må stille en diagnose ==
At stille en diagnose forudsætter relevant, akademisk, sundhedsfaglig sagkundskab. Derfor er det traditionelt kun '''[[læge]]r''', der kan stille diagnoser, om end ''[[psykiatri]]ske'' diagnoser også kan stilles af '''[[psykolog]]er''' med gennemført specialistuddannelse (nogle gange betegnet specialpsykologer eller specialistpsykologer) i et af de kliniske specialer<ref>Se f.eks. beskrivelserne af [https://www.dp.dk/uddannelse-karriere/specialist-supervisor/klinisk-bornepsykologi/ specialistuddannelsen af psykologer i klinisk børnepsykologi] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180612143317/https://www.dp.dk/uddannelse-karriere/specialist-supervisor/klinisk-bornepsykologi/ |date=12. juni 2018 }}, [https://www.dp.dk/uddannelse-karriere/specialist-supervisor/psykoterapi-born-eller-voksne-2/ specialistuddannelsen af psykologer i psykoterapi] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201128130519/https://www.dp.dk/uddannelse-karriere/specialist-supervisor/psykoterapi-born-eller-voksne-2/ |date=28. november 2020 }} og [https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2010/1303 specialuddannelserne af psykologer i psykiatri]</ref><ref>{{Cite web |url=https://www.dp.dk/diagnostik-2/ |title=Dansk Psykolog Forening: Diagnostik |access-date= 9. juni 2018 |archive-date=12. juni 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180612141419/https://www.dp.dk/diagnostik-2/ |url-status=ok }}</ref><ref>{{Cite web |url=http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Dokumenter/doc/18638.pdf |title=PsykologNyt: Diagnosticering |access-date= 9. juni 2018 |archive-date=12. juni 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180612135911/http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Dokumenter/doc/18638.pdf |url-status=ok }}</ref>. Disse specialer omfatter f.eks. børnepsykologi, børnepsykiatri og psykoterapi - men således netop ikke f.eks. pædagogisk psykologi ("skolepsykologi") og organisationspsykologi.
 
Tilsvarende er det også kun læger og psykologer med klinisk specialistuddannelse, der kan ændre eller borttage diagnoser. Andre faggrupper - som f.eks. socialrådgivere, skoleledere og (skole)psykologer uden klinisk specialistuddannelse - er ikke berettigede til hverken at stille, ændre eller borttage diagnoser. Såfremt man uden adkomst alligevel gør dette som offentligt ansat myndighedsperson, kan man retsforfølges efter Straffelovens §146, som hjemler op til 6 års fængsel<ref>{{Cite web |url=https://danskelove.dk/straffeloven/146 |title=StrL §146 |access-date= 9. juni 2018 |archive-date=12. juni 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180612144556/https://danskelove.dk/straffeloven/146 |url-status=ok }}</ref>.