Farvetemperatur: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Oprettede eller redigerede 0 arkivlinks ud af 3 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8 |
m bot: ændre magisk link for ISBN til skabelon:ISBN; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
[[
'''Farvetemperatur''' er et begreb, hvormed man tildeler en given farve en temperatur i [[kelvin]]-skalaen (K). Temperaturen, der tildeles en given farve, er den temperatur et [[sort legeme]] skal opvarmes til for at afgive lys med denne farve.
Linje 5:
Farvetemperaturskalaen målt i kelvin fremtræder logaritmisk i den forstand at den samme absolutte ændring ved en lav farvetemperatur har en større visuel effekt end den samme absolutte ændring ved en højere farvetemperatur. Der er altså større visuel forskel mellem farver på 1000 K og 1200 K end der er mellem farver på 6000 K og 6200 K.
Ved visse praktiske anvendelser (f.eks. inden for [[fotografi|fototeknik]]) bruger man den afledte enhed '''mired'''<ref name="hedgecoe">{{kilde bog| efternavn=Hedgecoe|fornavn=John|titel=Farvefotografiets kunst| år=1980| udgiver=Lademann| id={{ISBN
:<math>M=\frac{1000000}{K}</math>
Linje 12:
== Fysisk baggrund ==
[[
Et sort legeme vil udsende elektromagnetisk stråling med et spektrum som er givet ved [[Plancks lov]] som i simplificeret form kan skrives som:
:<math>I(\lambda,T) =\frac{a}{\lambda^5 \left(e^{\frac{b}{\lambda T}}-1\right)}</math>.
- hvor
Linje 22:
* ''λ'' er bølgelængden
* ''T'' er temperaturen
* ''a'' og ''b'' er konstanter <math> ( a = 2 h c^2 </math> og <math> b = \frac{h c} {k} </math>) hvor k er [[Boltzmanns konstant]], c er [[Lysets hastighed|lyshastigheden]] og h er [[Plancks konstant]]. <ref name="both">{{kilde bog| efternavn=Both|fornavn=Erik| medforfattere=Christiansen, Gunnar| titel=Termodynamik| år=1986| udgiver=Den private Ingeniørfond, Danmarks tekniske Højskole| id={{ISBN
Efter temperaturen vil denne stråling variere over et stort spektrum men jo højere temperaturen er, des kortere bliver middelbølgelængen og jo kraftigere er den samlede udstrålede effekt. Når temperaturen når omkring 800 K vil den menneskelige synssans begynde at opfatte strålingen som synligt lys<ref name="both"/>. Først som rødt, og ved stigende temperatur går den opfattede farve over hvid til blå og videre ud i [[ultraviolet lys]].
[[
== Virkelige lyskilder ==
En given farvetemperatur har altså en teoretisk sammenhæng med en tilsvarende spektralfordeling af lys. Alle disse spektre afbildes som "bløde kurver" uden huller eller skarpe spidser. Det lys man har fra [[glødelampe]]r er næsten som fra et ideelt sort legeme, men der findes mange lyskilder hvor det udsendte spektrum er ganske anderledes. Det gælder f.eks. lyset fra [[lysstofrør]] eller [[lysdiode]]r hvor spektrene har markante spidser ved bestemte bølgelængder. Den menneskelige synssans opfatter dog ikke hele spektret, men derimod −
På den baggrund tildeler man en '''korreleret farvetemperatur''' (CCT) til en given lyskilde ud fra synsindtrykket, selvom den egentlig kan have et helt anderledes spektra end et opvarmet sort legeme<ref name=risoe>{{cite web| url=http://www.risoe.dk/rispubl/NEI/nei-dk-4733.pdf| title=EDI Energibesparelser med diodelys| publisher=nordlux, Risø, RGB lamps og NESA| accessdate=2007-12-28| format=pdf| archive-date=11. november 2012| archive-url=https://web.archive.org/web/20121111160139/http://www.risoe.dk/rispubl/NEI/nei-dk-4733.pdf| url-status=ok}}</ref>. Det er bekvemt at have en specificeret farvetemperatur, men det betyder at den i de tilfælde ikke er en dækkende beskrivelse af lysets karakter. Et typisk eksempel på det er lyset fra lysstoffør som man kan få med forskellige farvetemperaturer, men det er en tilnærmelse og det udsendte lys er ofte mere grønligt end det ville være fra en mere ideel lyskilde − specielt hvis der tale om et gammelt lysstofrør<ref name="hedgecoe"/>. Endelig findes der lyskilder som f.eks. visse typer [[natriumlampe]]r som har så specielle spektre at det ikke giver mening at tale om farvetemperatur<ref name="hedgecoe"/>
Linje 76:
Selvom det teoretisk set ikke er nødvendigt med farvefiltre i forbindelse med digitalfotografi, kan det dog stadig være hensigtsmæssigt i nogle situationer. Det skyldes begrænsninger i kameraernes muligheder for at registrere visse dele af farvespektret, samt begrænsninger i hvor præcist de forskellige farver kan gemmes digitalt i billedet.
== Fodnoter ==
{{reflist}}
| |||