Folkeliv: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Ændrede 3 ud af 3 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8
m bot: ændre magisk link for ISBN til skabelon:ISBN; kosmetiske ændringer
 
Linje 26:
[[Fil:Småland 1934. Fältarbete. Nm.JPG|thumb|right|[[Sigurd Erixon]] på feltarbejde i [[Småland]] [[1934]]]]
 
I Sverige fik folkelivsforskningen ligeledes et opsving, og her var det studierne i folkeliv og almueetnografi, som kom til at stå i forgrunden, hvilken siden stærkt inspirerede også i Danmark. Da industrialiseringen satte ind i Sverige i 1870-erne, blev kræfterne sat ind dels på at registrere og bevare den åndelige kultur: folkelige historier, folkeviser og digte, overtro, sæd og skikke, dels på at bevare eksempler på den førindustrielle materielle kultur. I 1891 åbnedes [[:sv:Skansen|Skansen]] og i 1907 [[:sv:Nordiska_museet|Nordiska museet]], som i dag er Sveriges største kulturhistoriske museum og også rummer instituttet for folkelivsforskning. I Danmark fik man et modstykke hertil i [[Frilandsmuseet]] i [[Sorgenfri]].
 
Folkelivsforskningen i Sverige blev gjort til en videnskab først ved universiteterne i Lund og Stockholm. Emnet blev universitetsfag allerede i 1918. En vigtig folkelivsforsker var [[Carl Wilhelm von Sydow]], som virkede i Lund. Det var von Sydows fortjeneste at opdele folkelivsforskningen i to videnskaber: "folkminnesforskning" og "allmogeetnografi". Folkminnesforskningen var studiet af den åndelige kultur: folketro, folkesæd og folkedigtning. Almueetnografien sysselsatte sig med bondesamfundets materielle kultur, hvorledes man boede, hvilken indretning af hjemmet man havde og hvilket bohave, redskaber og værktøjer, man anvendte. Tilsammen skulle de to forskningsretninger bevare den nationale almuekultur.
 
Carl Wilhelm von Sydow virkede inden for folkemindesforskningen. I Stockholm virkede arkæologen og etnologen [[Nils Lithberg]], som blev professor i "nordisk och jämförande folklivsforskning" i 1919. Nils Lithberg var almueetnograf og dokumenterede og skrev om betydningen af at forske i enkle, dagligdagsgenstande som mælkejunger og kværne. Disse genstande og emner skulle indgå som dele i en kortlægning af den svenske kultur<ref>Ehn, Löfgren: "Vardagslivets etnologi"</ref>. Senere, i perioden 1920-1960 blev i Sverige som i Danmark studier i innovation og spredningsmønstre fremtrædende, og denne forskning kom i Sverige til at omfatte såvel bondekulturen og den fremvoksende industrikultur. Det var først i 1930-erne og 1940-erne, at folkelivsforskningen videreudvikledes med teoretikere som [[Sigurd Erixon]] (Stockholm, 1934) og Sigfrid Svensson (Lund, 1946) i spidsen.
 
Den svenske tradition satte også sit præg i Danmark, idet man i 1940 oprettede Nationalmuseets Etnologiske Undersøgelser. I 1960 blev der oprettet en egentlig uddannelse i form af et professorat til Axel Steensberg under det sigende navn ''materiel folkekultur'', i 1971 ændret til ''europæisk etnologi''. Det danske institut for europæisk etnologi fik et samarbejde med instituttet i Lund, lige som man ansatte [[Orvar Löfgren]] som ekstern lektor.
Linje 40:
 
* B. Ehn, O.Löfgren: ''Vardagslivets etnologi''; 1996
* [[Thomas Højrup]]: ''Det glemte folk. Livsformer og centraldirigering''; Institut for Europæisk Folkelivsforskning, Statens Byggeforskningsinstitut 1983; {{ISBN |87-563-0484-6}}
* [[Bjarne Stoklund]]: "Europæisk etnologi mellem Skylla og Charybdis" (''Fortid og Nutid'', bind XXIV (1971), s. 659-674)
* Bjarne Stoklund: ''Bondefiskere og strandsiddere''; Landbohistorisk Selskab 2000; {{ISBN |87-7526-161-8}} (kapitel IV. Fiskelejer og fiskere: Omkring den steenstrupske tese)
* Bjarne Stoklund: "Ryttergårde og byggeskik. En kritisk kommentar" (''Fortid og Nutid'', september 2006, s. 221-231)