Fæstebonde: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Dipsacus fullonum, fjerner ændringer fra 83.72.208.190 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
m bot: ændre magisk link for ISBN til skabelon:ISBN; kosmetiske ændringer
Linje 1:
En '''fæstebonde''' ('''gårdfæster''', '''fæster'''), i flertal fæstebønder, var en landmand, der havde et [[fæstebrev]] på en '''fæstegård'''. Fæsteforholdet trådte i kraft, når ''indfæstningen'' var betalt. Hvis fæsteren overholdt betingelserne i fæstebrevet (kontrakten), kunne jordejeren ikke opsige fæsteforholdet i bondens og hans enkes levetid. Fæstebønder spillede en stor rolle i Danmark indtil slutningen af det [[18. århundrede]]. I løbet af 1800-tallet overgik de fleste fæstegårde til selveje, og med jordlovene i 1919 blev de sidste rester af det gamle fæstesystem i Danmark endeligt afskaffet.
 
== Ejerforhold ==
 
Fæstegårde (eller -huse) kunne være ejede af [[Gods (større gård)|godsgodsejere]]ejere, af kongen (staten), af Københavns Universitet eller af [[Kirke (institution)|kirken]].
Fæsteforholdet var reguleret af en omfattende lovgivning. Jordejeren kunne derfor ikke disponere frit over den skattepligtige ''bondejord''. Regeringen ville undgå ''ødegårde''. Derfor var jordejeren forpligtet til at finde en ny fæster, når bonden (eller hans enke) døde. Kun i ganske særlige tilfælde kunne jordejeren få tilladelse til at nedlægge en fæstegård.
Linje 9:
== Livsfæste ==
 
En fæstekontrakt blev i almindelighed indgået for brugerens, fæsterens og hans eventuelle enkes livstid, medmindre vilkårene i kontraktet blev forbrudt. Enhver fast ejendom kunne gives i livsfæste, men den danske lovgivnings særlige bestemmelser om livsfæste kom som regel kun til anvendelse ved livsfæste med hensyn til fæstepligtige ejendomme. Var der tale om en ejendom, som ikke var fæstepligtig, blev givet i livsfæste, stod det parterne frit for at ordne forholdet, som de selv ville, og lovgivningens regler om livsfæste kom her kun til anvendelse, for så vidt parterne ikke måtte have vedtaget noget andet.
 
== Fæstekontrakt ==
Linje 25:
== Fæsterens rettigheder og begrænsninger heri ==
 
Fæsteren fik med fæstekontrakten ret til at bruge og benytte fæstestedet og dets tilliggende på bedste måde, dog således at han ikke måtte forringe ejendommens værdi. Det var forbudt ham at gøre fremleje, det vil sige overdrage ejendommens brug helt eller delvis til en anden; derimod var det ham tilladt at drive ejendommen ved en bestyrer, når han blot ikke selv fraflyttede den. Endvidere var det fæsteren forbudt at sælge af gårdens [[tørvemose]] samt at hugge træ uden forudgående udvisning i den til ejendommen hørende [[skov]]. Fæsteren måtte ikke fiske i de på ejendommen værende ferske vande; derimod tilkom jagtretten ham, medmindre ejeren udtrykkelig havde forbeholdt sig den.
 
== Fæsterens forpligtelser ==
 
Den årlige afgift bestod dels i en afgift i penge, korn eller naturalier, der kaldtes [[landgilde]], dels i arbejde, kaldet [[hoveri]], der dog senere i reglen blev afløst af en afgift i penge, hoveripenge. De ejendommen påhvilende skatter og afgifter til det offentlige skulle i reglen, efter fæstebrevets bestemmelse, udredes af fæsteren; dog var det i perioder ejeren, som var forpligtet til at sikre betalingen og i givet fald selv betale.
 
== Fæstekontraktens ophør ==
Linje 37:
Som andre måder, på hvilke fæsteforholdet kunne ophøre, mærkes følgende: overenskomst mellem fæsteren og ejeren, opsigelse fra ejerens side, hvilken dog kun kunne finde sted i et enkelt tilfælde (og i nyere tid kun når fæstet var stiftet før Lov af 19. februar 1861), opsigelse af fæstet fra fæsterens side, når han dertil havde "skellig" grund, og ved indgåelsen af nyt ægteskab i de tilfælde, hvor fæsterens enke efter hans død havde fortsat fæstet.
 
Endelig kunne der også blive tale om en forbrydelse af fæsteretten. En sådan forbrydelse af fæstet kunne finde sted i følgende Tilfælde:
# Når fæsteren udeblev med sin skyld, hvorunder indbefattedes ikke blot landgilde og hoveripenge, men også skatter og afgifter til det offentlige, når fæsteren ifølge fæstebrevet skulle betale disse. Anlagdes der i sådanne tilfælde sag mod fæsteren til fæstets forbrydelse, måtte sagen dog ikke optages til doms, førend der var hengået 16 uger efter forkyndelse af forligsklagen, og i dette tidsrum kunne fæsteren fri sig ved at betale sin skyld.
# Når fæsteren ikke vedligeholdt fæstestedet på behørig måde og ikke, efter at ejeren havde ladet dette konstatere ved afholdelsen af en synsforretning, inden den af synsmændene fastsatte drist afhjalp manglerne.
# Når fæsteren gjorde sig skyldig i misbrug af fæstestedet eller dets tilliggende, fx ved at gøre fremleje, ved at sælge af tørvemosen, ved at hugge uden udvisning i den til fæstestedet hørende skov eller lignende. I alle disse tilfælde krævedes det dog, for at der skulle kunne være tale om forbrydelse af fæstekontrakten, at fæsteren, efter to gange ved dom at være dømt for slige misbrug, tredje gang gjorde sig skyldig i sådant misbrug.
# Når fæsteren ved dom eller benådende kgl. resolution mistede sin frihed i 3 år eller derover, for så vidt han ikke havde en hustru, der på hans vegne kunne fortsætte fæstet.
 
== Fæstelovgivning ==
Linje 49:
== Arvefæste ==
 
Når en fæstegård blev ledig, blev den ofte overtaget af en søn eller svigersøn af den tidligere fæster. Godsejeren kunne dog give gården til en ''fremmed''.
For at undgå den usikkerhed, som dette gav, kunne der indføres [[arvefæste]]. Dette betød, at en fæstebonde kunne være sikker på, at de forbedringer, som han indførte på sin gård, ville komme hans egen slægt til gode.
Linje 59:
I [[1840'erne]] var 5/6 af gårdmændene i [[Holbæk Amt]] stadig gårdfæstere. I hele landet var i 1850 39 % af det danske bondegårds[[hartkorn]] i fæste.<ref>Rasmussen (2009), s. 226.</ref>
 
Kravet om afvikling af fæstevæsenet blev rejst politisk af [[Bondevennernes Selskab|Bondevennerne]], men det lykkedes ikke partiet at få kravet med i [[Danmarks Riges Grundlov|Grundloven af 1849]]. Derimod blev der i 1851-61 gennemført forskellig lovgivning, der skulle tilskynde godsejerne til frivilligt at sælge deres fæstegårde. For hver ni fæstegårde, som en godsejer solgte, kunne han frit inddrage den 10. gård direkte under godset. Desuden blev det tilladt [[majorat]]erne, de store danske godser der var omfattet af særlige arveforhold og som derfor ikke uden videre kunne skille sig af med dele af godset, at frasælge fæstejorden.
Hermed tog udviklingen igen fart, og i 1885 udgjorde fæstegårdene kun 9 % af den danske bondegårdsjord.<ref>Rasmussen (2009), s. 228.</ref>
Selv om udviklingen gik langsomt, lykkedes det efterhånden fæsterne på de mindre godser at købe sig fri. På de store godser ([[grevskab]]er og [[baroni]]er) skete der derimod intet før efter [[første verdenskrig]].
I [[1919]] vedtog [[Rigsdagen]] loven om [[lensafløsningen]], der afviklede de danske majorater ([[grevskab]]er, [[baroni]]er og [[stamhus]]e). Ved samme lejlighed blev der gennemført lovgivning, der sikrede de sidste fæstegårdes overgang til selveje.<ref>Erichsen og Tamm (2014), s. 94-95.</ref> Betydningen var dog på dette tidspunkt mest symbolsk, da der kun var ca. 300 fæstegårde tilbage.<ref>Rasmussen (2009), s. 233.</ref>
 
== Færøske kongsbønder ==
 
På [[Færøerne]] ejer staten (nu [[Lagtinget]]) de større [[Færøsk landbrug|gårde]]. En [[Færøsk kongsbonde|kongsbonde]] er på [[Færøerne]] en bonde, som dyrker statsejet jord. Gårdene drives af kongsbønderne, der er [[arvefæste]]re. I [[1937]] overtog Lagtinget administrationen af kongsjorden. I [[1956]] blev lovgivningsmagten også overført til Lagtinget. De små gårde (husmandsstederne) er ejet af [[odelsbonde|odelsbønder]].<ref>[https://denstoredanske.lex.dk/odelsbonde Fonnesbech-Wulff, Benedicte: opslagsordet ''odelsbonde'' i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 27. august 2020.]</ref>
 
Kongsgårdene har beholdt deres oprindelige størrelser, mens odelsjorden gennem arv er blevet delt i små lodder.
 
== Kilder ==
Linje 79:
 
* ''En fæstebondes liv. Erindringer og optegnelser af gårdfæster og sognefoged Søren Pedersen, Havrebjerg (1776-1839)''. Udgivet ved Karen Schousboe. (Odense, Landbohistorisk Selskab, 1983)
* [[Claus Bjørn]] (red.): ''Det danske landbrugs historie'', bind I-IV (Landbohistorisk Selskab 1988); {{ISBN |87-7526-082-4}}
* [[Aksel E. Christensen]]: "Problemerne omkring forordningen om livsfæste af 1523" (''Fortid og Nutid'', bind XXIX (1982), s. 672-681)
* [[John Erichsen]] & [[Ditlev Tamm]]: ''Grever, baroner og husmænd: Opgøret med de store danske godser 1919'', København: [[Gyldendal]] 2014. {{ISBN |9788702159578}}
* [[Hans H. Fussing|Hans Fussing]]: ''Herremand og Fæstebonde, Studier i dansk Landbrugshistorie omkring 1600'' (København 1942)
* [[Karl Peder Pedersen]]: ''Vestfynske fæstebønder. En undersøgelse af de økonomiske og sociale forhold på de vestfynske godser Erholm-Søndergårde i 1700-tallet''. (Landbohistorisk Selskab, 1984); {{ISBN |87-7526-013-1}}
* [[Carsten Porskrog Rasmussen]]: ''Gård og gods''. S. 163-240 i J. Erichsen og M.V. Pedersen: Herregården, bind 1: Gods og samfund. Dansk Bygningsarv 2009.
* [[Fridlev Skrubbeltrang]]: ''Det danske Landbosamfund 1500-1800''; Den danske historiske Forening 1978; {{ISBN |87-87462-09-5}}
 
== Eksterne henvisninger ==
 
* [http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0264.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind IX, s. 249f; opslag: Fæste] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150210193749/http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0264.html |date=10. februar 2015 }}
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_10rk_0006-PDF/hto_10rk_0006_96158.pdf Knud Fabricius (anmeldelse af): "Hans Fussing: Herremand og Fæstebonde, Studier i dansk Landbrugshistorie omkring 1600 (København 1942, XII- 518 Sider)" (''Historisk Tidsskrift'', 10. række, Bind 6; 1942)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120316211414/http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_10rk_0006-PDF/hto_10rk_0006_96158.pdf |date=16. marts 2012 }}
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_6rk_0002-PDF/hto_6rk_0002_80166.pdf J. A. Fridericia: "Historisk-statistiske Undersøgelser over Danmarks Landboforhold i det 17de Aarhundrede" (''Historisk Tidsskrift'', 6. række, Bind 2; 1889)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120316210015/http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_6rk_0002-PDF/hto_6rk_0002_80166.pdf |date=16. marts 2012 }}
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0017-PDF/ho_nrk_0017_75963.pdf Hans Chr. Johansen: "Folk og produktion på fynske gårde gennem to århundreder" (''Historie/Jyske Samlinger'', Ny række, Bind 17; 1987)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120316202951/http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0017-PDF/ho_nrk_0017_75963.pdf |date=16. marts 2012 }}
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_1996-PDF/ho_1996_73541.pdf Jens Skriver: "Hoveri og landgilde. Fæsteafgifterne på østjyske godser i 1700-tallet" (''Historie/Jyske Samlinger'', Bind 1996; 1996)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120316202821/http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_1996-PDF/ho_1996_73541.pdf |date=16. marts 2012 }}
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_5rk_0006-PDF/hto_5rk_0006_78138.pdf Johannes C. H. R. Steenstrup: "Nogle Undersøgelser om Fæstebondens Retsforhold i ældre Tid" (''Historisk Tidsskrift'', 5. række, Bind 6; 1886)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180306202535/http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_5rk_0006-PDF/hto_5rk_0006_78138.pdf |date= 6. marts 2018 }}