Versionen fra 30. dec. 2020, 10:35 redigér Palnatoke (diskussion \| bidrag) Patruljanter 90.367 edits m Palnatoke flyttede siden Gennemstrømning (hydrologi) til Gennemstrømning: overflødig parentes ← Gå til forrige forskel		Nuværende version fra 15. nov. 2022, 15:12 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.521 edits m bot: ændre magisk link for ISBN til skabelon:ISBN; kosmetiske ændringer
Linje 10: :<math>Q = A v</math> idet: * ''Q'' er vandføringen (''m''<sup>3</sup>''/s''), * ''A'' er tværsnittet (''m''<sup>2</sup>), og * ''v'' er hastigheden (''m''/''s''). == Målingsmetoder == For at måle vandføringen kan man tage et tværsnit af åens vandområde og gange dette med vandløbets gennemsnitlige hastighed. Denne kan findes ved fx at smide en pind i vandet og se hvor langt, den flyder inden for en given tidsenhed (fx et minut). Andre målinger kan udføres ved brug af [[sporstof]]fer, der tilføres i en given opløst koncentration på et givet sted. Ved senere i vandløbet at måle sporstoffets mindskede koncentration kan vandføringen bestemmes.<ref name=autogeneret1>Jensen, s. 37</ref> Imidlertid er ikke dette nogen enkel måleopgave, fordi vandets hastighed i vandmasserne i et tværsnit er stærkt varierende. Ofte vil man kunne beregne middelvandføringen ved hjælp af såkaldte [[afvandingskort]]. Først bestemmes arealet af [[afvandingsområde]]t (også kaldet nedbørsområdet), altså al nedbøren som render ud i vandløbet på det sted, som betragtes. Nedbørsområdet er begrænset af [[vandskel]]let for vandløbet. Af afvandingskortet bestemmes den årlige specifikke vandføring i l/s/km<sup>2</sup> for området, dette tal multipliceres med nedbørsområdets areal. For mange vandløb findes der automatiske stationer, som måler vandføring. Det gode med afvandingskort er, at et hvilket som helst vandløb kan få sin gennemsnitlige vandføring beregnet. Metoden over kan også anvendes for oversvømmelse eller tørke, blot man kender det specifikke afløb for tilfældet. Linje 22: == Variationer == Vandstrømmen er ikke ens i et givet tværsnit: langs [[bred]]der og bunden vil hastigheden som regel være mindre end ved overfladen midt i vandløbet. Desuden vil [[vandplante]]r bremse vandets hastighed.<ref name=autogeneret1 /> Vandmængden, der strømmer i et vandløb, varierer fra tid til anden. Det skyldes mange forhold: efter [[regn]] vil tilstrømningen således vokse og under [[tørke]] modsvarende falde. En særlig stor vandføring kan optræde om foråret, når [[is]] og [[sne]] smelter. Vandstanden kan da vokse med flere meter. Linje 28: == Materialetransport == Jo større vandføringen i en flod er, des større evne har floden til at transportere [[sediment\|materialer]] i [[suspension\|opløsning]]. Der er to grundlæggende definitioner, som bruges for at beskrive et spesifikt vandløbs transportforhold: * ''Kompetence'': hvor store [[partikler]] vandløbet kan transportere. * ''Kapacitet''; hvor meget vandløbet kan transportere. Et vandløb kan inddeles i tre områder: en [[erosion]]szone, en transportzone og en [[sediment]]ationszone. Enkle vandløb findes i højereliggende terræn og kan transportere alt fra [[grus]] og [[blok]]ke til finere [[sediment]]er. Forgrenede vandløb findes i lavere liggende terræn og kan transporteres grus og [[Sand (materiale)\|sand]]. [[Meander\|Meandrerende vandløb]] findes i fladt terræn og kan transporteres sand og [[silt]]. I et vandløb vil vandet ofte være grumset, dette som følge af materialetransport af suspenderede partikler. Suspension vil sige stoffer, som ikke er opløst i vandet, men holder sig svævende på grund af turbulente strømninger. Dette kan være organiske materialer som plankton, humus, planterester og tørv. I vandet er der også små fragmenter af mineraler, i form af silt, ler, sand og grus, dette kaldes for sedimenter. På grund af [[erosion]] og [[forvitring]] af bjerg og løsmasser vil der være en konstant tilførsel af sådanne partikler<ref name="VR">Arne Tollan: ''Vannressurser''. Universitetsforlaget, 2002. {{ISBN \|82-15-00097-5}}</ref>. For eksempel vil tyngdekraften sørge for, at frigjorte sten fra skrænter føres ned over bjergsiderne, yderligere fragmentering sker over lang tid, og før eller siden finder afspaltet materiale vej ud i vandløbene. == Eksempel == Linje 48: == Litteratur == * Jørgen Lundager Jensen: "Vandet i naturen" (''Danmarks Natur'', bind 5: De Ferske Vande; Politikens Forlag 1969) * Jakob Otnes og Erik Ræstad: ''Hydrologi i praksis'', Ingeniørforlaget 1978. {{ISBN \|82 524 0036 1}}. {{no sprog}} * Arne Tollan: ''Vannressurser''. Universitetsforlaget, 2002. {{ISBN \|82-15-00097-5}} {{no sprog}} * Jan Økland og Karen Anna Økland: ''Vann og vassdrag 1. - Ressurser og problemer''. Vett og viten AS, 1995. {{ISBN \|82-412-0151-6}} {{no sprog}} [[Kategori:Hydrologi]]

Gennemstrømning: Forskelle mellem versioner