Heinz Guderian: Forskelle mellem versioner

Under [[1. verdenskrig]] gjorde han tjeneste som signal- og generalstabsofficer. Efter krigen forblev Guderian i den efter [[Versailles-freden]] reorganiserede 100.000 mand store tyske hær, hvor han specialiserede sig i panserkrigsførelse. Med flydende [[Engelsk (sprog)|engelsk]] og [[Fransk (sprog)|fransk]] blev han påvirket af den engelske teoretiker [[J.F.C. Fuller]]s bevægelig kamp (''manoeuvre warfare'') og – i mindre grad – af B.H. Liddell Hart og den ukendte [[Charles de Gaulle]]. Deres arbejder blev oversat til tysk af Guderian. ''Achtung-Panzer!'' skrev han 1936-37 om kampvognes og flys rolle i den moderne krig. De selvstændige pansrede enheder, han her beskrev, kom til at udgøre kernen i den tyske hærs styrker under [[2. verdenskrig]] og udkæmpede, hvad der senere blev kendt som [[Blitzkriegdoktrinen]].

Trods sovjetiske og polske protester blev Guderian ikke tiltalt for krigsforbrydelser under [[Nürnberg]]-sagen, idet hans handlinger og opførsel ellers blev anset for at være i overensstemmelse med en professionel soldats. Polen argumenterede med, at Guderian under [[slaget ved Wisna]] havde truet den polske chef med at skyde [[krigsfange]]r, såfremt han ikke beordrede polske enheder til at overgive sig. De vestlige sejrherrer betegnede sådanne trusler som bluff, da der ikke blev henrettet krigsfanger. Guderian havde også modtaget en ejendom i i Warthegau-området i det tyskbesatte Polen, hvorfra de polske ejere blev bortvist. Endelig havde han modtaget statspenge fra Hitler efter sin tilbagetræden i 1942.

6. marts 1945 talte han til indbudte tyske og udenlandske [[journalist]]er om [[Den røde armé]]s overgreb i øst. Han præsenterede to tyske officerer, der havde kæmpet sig tilbage fra det belejrede [[Poznan]] og lod dem fortælle, hvad de havde set på vejen. Derefter læste han højt fra en dagsbefaling fra feltmarskal [[Georgij Zjukov]] beregnet på at genoprette svigtende sovjetisk disciplin og afsluttede med at kommentere [[verdenspressen]]s dækning af fundene i [[koncentrationslejr]]ene [[Auschwitz]] og [[Majdanek]]: "''Jeg har selv kæmpet i [[Sovjetunionen]], men aldrig bemærket nogen djævleovne, gaskamre eller lignende frembringelser af en syg fantasi''", erklærede han og kaldte presseomtalen af lejrene "åbenbare løgne". Hans-Georg von Studnitz fra det tyske udenrigsministerium noterede betænkeligt i sin dagbog: "''Indtrykket(..)var ikke godt. Verden kender nu til fotografier, film og øjenvidneskildringer om Majdanek, Auschwitz og lignende institutioner i de tidligere besatte områder. Det tyske folk ved rigtignok ikke noget. Alligevel bør man antage, at Guderian er underrettet. Desto mærkeligere fremstår det, at han tager spørgsmålet op på denne måde(...)i et militært så vigtigt øjeblik.''" <ref>Niclas Sennerteg: ''Stalins hevn'', forlaget Schibsted, Oslo 2006, {{ISBN |978-82-516-2303-2}}</ref>

* ''Achtung – Panzer!'', Heinz Guderian, [[1937]], {{ISBN |0-304-35285-3}} (engelsk kommenteret udgave, [[2000]]).

* ''Panzer Leader'', Heinz Guderian, [[1952]], {{ISBN |0-306-81101-4}} (engelsk udgave, [[2001]]).