Guldsmede: Forskelle mellem versioner

'''Guldsmede''' ''(''[[latin|latin:]] ''Odonata)'' er en selvstændig orden hos [[insekter|insekterne.]] Guldsmede er yderligere opdelt i [[ægte guldsmede]] (''Anisoptera'') og [[vandnymfe|vandnymfer]]r (''Zygoptera''). Desuden findes to nulevende arter af ''Odonata'', som hører til en tredje underorden, ''Anisozygoptera''.

Guldsmede er tilpasset et liv i luften med veludviklede vinger. De sammensatte øjne er meget store og er velegnede til orientering under flugten. [[Antenne (følehorn)|Antennerne]] er korte, og det kraftige bryst indeholder vingernes muskulatur. De tre par ben er rettet skråt fremad og kommer derved til at danne et godt fangstredskab, der kaldes fangkurven. Guldsmede kan fange insekter under flugten, som de også kan fortære flyvende. De hviler sig ved at klamre sig til vegetationen. Benene kan ikke bruges til at gå med.

Guldsmedene har ufuldstændig forvandling og mangler således et [[puppe|puppestadium]]stadium, som ellers er typisk for mange andre insekter. Larverne, kaldet [[Nymfe (zoologi)|nymfer]], lever i vand. De udvikler sig gennem 10-15 hudskifter til det voksne insekt. De adskiller sig fra alle andre insektlarver ved, at underlæben er omdannet til en udskydelig tang, som kaldes "masken", der bruges til at fange byttet med. Masken ligner en lille [[arm]], der kan bøje og strække sig. Normalt er den foldet sammen under larvens hoved.

Der findes omkring 5.500 [[art|arter]]er i ordenen ''Odonata''. ''Odonata'' fandtes så tidligt som for 200 millioner år siden. Tidligere guldsmede, som nu er uddøde, f.eks. ''Protodonata'', er endnu ældre, og eksemplarer fra geologiske fund er 350 millioner år gamle.

* Hans Hvass, Danmarks Dyreverden, bind 2, Hvirvelløse dyr, side 13-14. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. {{ISBN |87-423-0076-2}}.