Hans Hedtoft: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: ændre magisk link for ISBN til skabelon:ISBN; kosmetiske ændringer
Linje 38:
 
== Baggrund ==
Den [[21. april]] [[1903]] fødtes Hedtoft i [[Lollandsgade]] 23 i Aarhus som den yngste i en børneflok på 11. Faderen var [[skrædder]] og havde sit værksted i husets kælder.
Hedtoft var en kvik elev i skolen, men hans fars alt for tidlige død vendte om på alting. Han gik ud af skolen og kom i lære som [[litograf]] i [[Graven]] i Aarhus. Der blev hans politiske interesse vakt. Som 16-årig blev han formand i lærlingeforeningen i Aarhus, og han meldte sig ind i det nystartede [[Danmarks Socialdemokratiske Ungdom|DSU]] – Dansk Socialdemokratisk Ungdoms forening. Allerede i 1920 blev han bevægelsens første landssekretær og i 1927 dens formand. Han studerede ved den socialdemokratiske partihøjskole [[Tinz]] i [[Thüringen]] i [[Tyskland]], hvor han traf [[Ella Hedtoft|Ella Holleufer]], der senere blev hans hustru.
 
Linje 44:
 
== Politisk karriere ==
[[FileFil:Hans Hedtoft achter zijn bureau op het ministerie, Bestanddeelnr 252-8965.jpg|thumb|Hedtoft i Statsministeriet i 1954]]
I [[1935]] blev Hedtoft medlem af [[Folketinget]].
 
Linje 52:
I [[1945]] kom han tilbage som formand og var det til sin død i 1955. Han var arbejds- og socialminister i befrielsesregeringen i 1945.
 
Efter venstreregeringen [[Knud Kristensen (statsminister)|Knud KristensenKristensens]]s fald blev Hans Hedtoft [[statsminister]] for en socialdemokratisk mindretalsregering [[13. november]] [[1947]] – [[30. oktober]] [[1950]]. Han var en varm tilhænger af det nordiske samarbejde, og det var ham en stor skuffelse, at det ikke lykkedes at skabe et [[Skandinavisk forsvarsalliance|nordisk forsvarsforbund]]. Planerne brød sammen, fordi [[Norge]] sigtede mod medlemskab i Atlantpagten, senere [[NATO]], og det resulterede i Danmarks tilslutning i 1949.
 
22. januar 1948 foreslog den britiske udenrigsminister [[Ernest Bevin]] en forsvarsunion mellem [[Storbritannien]], [[Frankrig]], [[Holland]], [[Belgien]] og [[Luxemburg]], hvor han undlod at nævne [[Skandinavien]] for ikke at sætte de nordiske lande i en ubehagelig situation i forhold til [[Sovjetunionen]]. Som et modtræk fulgte 22. februar [[Josef Stalin]]s forslag til [[Finland]]s [[præsident]] [[Juho Kusti Paasikivi]] om, at Sovjetunionen og Finland skulle indgå en samarbejdsaftale efter model af den aftale, Sovjetunionen havde indgået med [[Ungarn]] og [[Rumænien]]. Aftalen lagde klare begrænsninger på Finlands selvstyre. I begyndelsen af marts fik det norske udenrigsministerium oplysninger fra repræsentationerne i [[Moskva]], [[Helsingfors]], [[Warszawa]] og [[Washington D.C.|Washington]] om, at det i næste omgang blev Norge, der ville modtage sådan et tilbud. Kommunisterne havde ved [[Pragkuppet]] taget magten i [[Tjekkoslovakiet]] i slutningen af februar 1948, fulgt af udrensninger og politisk ensretning. Vestlig [[presse]] bekymrede sig nu for en sovjetisk ekspansion i Norden. I marts 1948 kom der skarpe sovjetiske presseangreb på Danmarks militær- og udenrigspolitik. Rygter om kommunistiske kupplaner skabte frygt og uro. I påsken sidst i marts iværksatte dansk forsvar og [[politi]] for en sikkerheds skyld omfattende beredskab. Den danske udsending i [[Prag]] fik oplyst, at "Danmark står for tur lige efter Tjekkoslovakiet". Så anspændt var stemningen i påsken, at da den ferierende Hedtoft en morgen vågnede af larm fra motorer, troede han, det var den sovjetiske invasion, han hørte – i virkeligheden var det larmen fra landbrugsmaskiner på vej i marken. <ref>Sven Holtsmark: "A.M.Kollontaj og forholdet Norge-Sovjetunionen", fra "Revolusjon, kjærlighet, diplomati", forlaget Unipub, {{ISBN |978-82-7477-287-8}} </ref> [[Påskekrisen (1948)|Påskekrisen]] førte til, at socialdemokratiet og Hedtoft modstræbende måtte søge om dansk tilslutning til [[NATO|Atlantpagten]] (NATO).
 
I 1950 måtte Hedtoft gå af som statsminister, men efter VK-regeringen under Erik Eriksen dannede han på ny en socialdemokratisk regering den 30. september 1953, og han forblev på posten til sin død i 1955. Han blev den første præsident for [[Nordisk Råd]] i 1953 og døde af [[hjertestop|hjerteslag]] under et møde i Nordisk Råd i Stockholm i 1955.
 
== Bibliografi ==
* Mennesket i centrum. Fremad, [[1953]].
* Den politiske situation og det fremtidige politiske arbejde. [[1949]].
* sammen med Chr. Christiansen: Haandbog i socialdemokratisk Ungdomsarbejde. Arbejderungdommens forlag, [[1940]].
* Haandbog i socialdemokratisk Ungdomsarbejde. Hovedorganisationernes Informations- og Propaganda Afdeling, [[1939]].
* Kommunisterne splitter – et Stridsskrift mod det kommunistiske Splittelsesarbejde indenfor Arbejderorganisationerne, Hovedorganisationernes Informations- og Propaganda Afdeling [[1933]]