Hurtigbus: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Glenn (diskussion | bidrag) m linkændr |
m bot: ændre magisk link for ISBN til skabelon:ISBN; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
[[Fil:Articulated DAB - Leyland in Copenhagen 1986 - Flickr - sludgegulper.jpg|thumb|[[Ledbus]] på linje 33H i Amagerterminalen ved [[Rådhuspladsen]] i 1986.]]
'''Hurtigbus''' er en særligt hurtig [[Linje (trafik)|buslinje]] med begrænset antal stop undervejs. I [[København]] har de eksisteret i flere omgange i forskellig udformning.
Første gang der opereredes med hurtigbusser var i perioden 1951-56, hvor tre nyoprettede buslinjer med forskellige forhold fik betegnelsen men i øvrigt fortsatte uændret bagefter. Anden gang var som forsøg i 1959-60 med to myldretidslinjer til Husum og Vigerslev. Tredje gang startede som forsøg i 1964 og officielt fra 1966 med enkelte ture på linje 33 til Dragør. Med dannelsen af HT i 1974 indførtes et egentlig hurtigbus-koncept, hvor normale linjer i både København og resten af Hovedstadsområdet suppleredes af hurtigbuslinjer. I 1989 blev konceptet opgivet, og de efterhånden 12 linjer enten ændret til [[ekspresbus]]ser eller nedlagt.
Linje 9:
=== Linje 37 ===
Den første hurtigbuslinje, 37, oprettedes som en enmandsbetjent buslinje i 1951 fra [[Holmens Bro]] gennem [[Amager|Østamagers]] industrikvarter til [[Italiensvej]] i [[Sundbyøster]], fra 1952 forlænget til [[Kastrup Fort]] om sommeren. Stoppestedsafstandene var forholdsvis store, men ellers var det en almindelig linje, der kørte i hele driftstiden med 10-minuttersdrift i myldretiden og 20-minuttersdrift i øvrigt.
Taksterne var de almindelige som på sporvejslinjerne og buslinjerne i omegnen, og der krævedes således ikke den ekstra såkaldte busfemøre, der indtil 1955 fungerede som en ekstratakst på buslinjerne ad [[Strøget (København)|Strøget]] (28, 29 og senere 41) og de buslinjer, der blev drevet i samarbejde med [[Amagerbanen]] (30, 32-35). Til gengæld kunne der ikke købes billet i bussen, så passagererne måtte have omstigningsbillet, rabatkort eller abonnementskort i forvejen. Baggrunden for disse begrænsninger var, at man ønskede at nedsætte den tid det tog at billettere passagererne og dermed de tidskrævende ophold ved stoppestederne. I stedet kunne de ansatte i industriområdet købe rabatkort i virksomhedernes kantiner eller kontorer, ligesom de her kunne bestille uge- og månedskort. Andre passagerer måtte til gengæld forsyne sig hos konduktører på andre linjer, trafikmesterkontorerne ved remiserne, trafikvagter og visse kiosker.<ref>''Hurtigbus til Østamager Industrikvarter'', folder udgivet af Københavns Sporveje ved etableringen af linje 37 i 1951.</ref> Tilsvarende forhold gjaldt i øvrigt også på linje 39 til 1958 og 42 og 43 til 1963, hvor linje 37 også fik normale forhold, da der indførtes billetmaskiner.
=== Linje 38 ===
[[
Året efter i 1952 åbnedes linje 38 i den stik modsatte retning fra [[Rådhuspladsen]] ad bl.a. [[Ågade]] og [[Hareskovvej]] til [[Gladsaxe]]. Baggrunden for linjen var, at man ikke ønskede, at det private selskab [[Forenede Rutebiler]], der allerede havde linjer endende på [[Bellahøj]], skulle kunne køre helt ind til centrum i København. Driften var som på linje 37 med kørsel i hele driftstiden med 10-minuttersdrift i myldretiden og 20-minuttersdrift i øvrigt, i det der dog snart udvidedes med 10-minuttersdrift om aftenen i weekenderne også. Men derudover var der den forskel, at der om morgenen kørtes i sløjfe gennem industrikvarteret i Gladsaxe i retning mod Gladsaxe og i eftermiddagsmyldretiden modsat.
En særhed for linjen var, at der benyttedes særlige kombinerede en- og tomandsbetjente busser, så der kunne køres med konduktør i myldretiden men ellers enmandsbetjent. Af samme årsag forsynedes busserne med særlige klapskilte foran, der viste om bussen var enmandsbetjent med indstigning foran hos chauføren eller tomandsbetjent med indstigning bagi hos konduktøren. Var bussen enmandsbetjent vistes et rødt skilt med hvid skrift, og var den tomandsbetjent vistes et sort skilt med hvid skrift. På den måde kunne passagererne allerede på afstand se, hvilken dør de skulle ind ad. Med indførelse af maskinbilletter i 1954 blev enmandsbetjeningen imidlertid udvidet, og i 1956 forsvandt konduktørerne fra linjen. Skiltene der viste om en bus var en- eller tomandsbetjent blev til gengæld udbredt til alle busser og var i brug, indtil linje 28, 29 og 41 som de sidste blev enmandsbetjente i 1965.
Linje 29:
Fra starten havde linje 42 en for den tid noget iøjnefaldende bestemmelse, som det fremgik af Københavns Sporvejes information til det kørende personale:
"''Ifølge brandvæsenets bestemmelse er tobaksrygning samt anden brug af åben ild eller lys i linje 42-omnibusserne forbudt på hele strækningen. Det påhviler chaufføren at påse, at denne bestemmelse overholdes.''"<ref>Intern information til det kørende personale fra Københavns Sporveje, 28. marts 1955. Gengivet i Busfronten 187/2005, s. 28-30.</ref>
Normalt var det ellers tilladt at ryge i busser indtil 1. marts 1964,<ref>Opslag om 1964 i ''Farvel Sporvogn'' af Willy Christensen og John Lundgren. Sporvejshistorisk Selskab, 1980. {{ISBN
=== Farvel til hurtigbusserne ===
Begrebet hurtigbusser kom imidlertid ikke til at vare ret længe i denne omgang, idet det forsvandt ved indførelsen af sommerkøreplanen 7. maj 1956. De tre linjer kørte dog foreløbigt videre uændret, og det skete heller ikke umiddelbart ændringer, når det gjaldt takster og billetter. Linje 37 og 42 fik som nævnt normale forhold i 1963, mens Gladsaxe-taksten forblev på linje 38, indtil linjen i 1968 blev afkortet til Mellemvangen ved Bellahøj og således ikke længere passerede kommunegrænsen.
Af de tre nu tidligere hurtigbuslinjer forsvandt linje 38 som den første. Ved etableringen af [[Hovedstadsområdets Trafikselskab]] (HT) i 1974 kom Københavns Sporvejes og Forenede Rutebilers linjer under samme hat, og der var således ikke længere behov for at holde sidstnævnte ude. Ved vinterkøreplanen 1974 forlængedes linje 168 således til Rådhuspladsen under det nye linjenummer 68, mens linje 38 reduceredes til myldretidslinje. Ved den efterfølgende sommerkøreplan 1975 blev den så lagt sammen med linje 163 til linje 63 mellem Bagsværd og Rådhuspladsen.
Linje 42 fortsatte, men efterhånden reduceret til nogle få afgange mod Prøvestenen om morgenen og retur om eftermiddagen. Fra 1. april 1987 var linjen planlagt forkortet til [[Prags Boulevard]]/[[Amager Strandvej]], da Oliebranchens Fællesrepræsentation havde opsagt overenskomsten om at betale for kørslen på selve benzinøen. Opsigelsen blev dog frafaldet 13. marts 1987, mens forhandlinger om ændret ruteføring og evt. ændrede betalingsvilkår stod på. På grund af den korte frist op til den planlagte forkortelse, fremgik den forkortede ruteføring af køreplanen for 12. april 1987. I den anden ende forlængedes linje 42 4. januar 1988 over [[Langebro]] til [[Københavns Hovedbanegård|Hovedbanegården]] - af hensyn til de beskæftigede på Prøvestenen.<ref>Notits under ''Do. Irlandsvej'' i Nyt fra Busfronten 40/1988, s. 4.</ref> Året efter i 1989 fik den nyt nummer 76E. Med sommerkøreplanen 1996 blev den nedlagt, delvist erstattet af den nye linje 47 mellem [[Vesterport Station|Vesterport st.]] og [[Amagerværket]].
Linje 37 havde til gengæld i 1965 opslugt linje 46 og var blevet forlænget via [[Sundbyvester Plads]] og [[Sjællandsbroen]] til [[Toftegårds Plads]], fra 1981 [[Valby Station|Valby st.]] I forbindelse med indvielsen af [[Øresundsbanen]] til Lufthavnen ved overgangen til vinterkøreplanen 1998 skete der imidlertid omfattende linjeændringer på Amager, og linje 37 blev reduceret til at køre mellem Holmens Bro og Sundbyvester Plads. Etableringen af [[Københavns metro]] og [[A-bus (København)|A-
{| {{prettytable}}
Linje 74:
== 1964 - 1974 ==
Ude i virkeligheden kom der dog atter hurtigbusser om end i noget mere beskedent format. 15. december 1964 indsattes der forsøgsvis hurtigbusbusser som gennemgående vogne på linje 33 mellem [[Dragør]] og Rådhuspladsen med fire afgange i morgenmyldretiden mod Rådhuspladsen og tilsvarende fire afgange i eftermiddagsmyldretiden mod Dragør. Mellem Dragør og [[Englandsvej]]/[[Løjtegårdsvej]] standsedes ved de almindelige stoppesteder, mens der på resten af turen til Rådhuspladsen kun standsedes ved [[Vinkelhusene]] ved Sneserevej. I første omgang var de nye hurtigbusser ikke optaget i køreplanen, men det blev de fra sommerkøreplanen 1. maj 1966.<ref>''Amagerbanens Omnibusruter'' af Per Goe Jacobsen. Sporvejshistorisk Selskab, 2001. {{ISBN
Linje 33 blev ligesom linje 30, 32, 34 og 35 drevet i samarbejde mellem Københavns Sporveje og [[Amagerbanen]], der stod for busdriften i [[Tårnby Kommune|Tårnby]], [[Store Magleby Kommune|Store Magleby]] og [[Dragør Kommune]]r. Det betød for linje 33's vedkommende, at der var en takstgrænse på Englandsvej ved Nordregård ved grænsen mellem Københavns og Tårnby Kommuner, og passagerer der krydsede denne måtte derfor have billet eller kort til begge selskaber.
Linje 102:
Parallelt med de nye hurtigbusser introduceredes 26. september 1976 yderligere begrebet ekspresbusser begyndende med linje 75E og 122E. Som hurtigbusserne kørte de også lange stræk uden stop undervejs, men de delte ikke numre med almindelige linjer og var således i princippet mere uafhængige. I praksis var forskellen dog noget teoretisk, og skiltefarverne var da f.eks. også de samme. Da man ved overgangen til sommerkøreplanen 28. maj 1989 stod for betydelige ændringer af busnettet i forbindelsen med forlængelsen af S-banen til Frederikssund, tog man derfor konsekvensen og omdøbte alle hurtigbusser til ekspresbusser, idet flere linjer dog helt blev nedlagt. Dog blev de københavnske hurtigbuslinjer ændret til ekspresbuslinjer allerede 23. april 1989, da dele af køreplansskiftet fandt sted her før end i resten af Hovedstadsområdet.<ref>''S89 - bedre S-tog og bedre busser'', Bytrafik 2/1989, s. 35-39.</ref>
Af de 12 hurtigbuslinjer blev syv på denne måde ændret til ekspresbuslinjer (4H, 10H, 32H, 33H, 131H, 132H og 162H), mens fire blev erstattet af andre linjer (5H, 308H, 359H og 362H), og en enkelt bortfaldt uden erstatning (340H). Af de overlevende linjer forsvandt linje 15E (ex. 10H), 74E (ex. 32H), 139E (ex. 131H) og 172E (ex. 162H) senere til fordel for de nye [[S-bus]]linjer, der etableredes fra 1990 og fremefter. Linje 122E (ex. 132H) nedlagdes til fordel for et andet nyt koncept, [[pendulbus]]ser, her i form af linje 539P i 1997, mens de første [[A-bus (København)|A-
=== Hurtigbuslinjer 1974-1989 ===
| |||