Hvide hær: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
sprogret |
m bot: ændre magisk link for ISBN til skabelon:ISBN; kosmetiske ændringer |
||
Linje 13:
=== Sydhæren ===
Fra november til december 1917 påbegyndte general [[Mikhail Alekseev]] i [[Novotjerkassk]] sammen med general [[Lavr Kornilov]] dannelsen af Den frivillige Hær bestående af officerer, kadetter, studenter og kosakker. Den [[17. december]] [[1917]] ([[9. januar]] [[1918]]) blev dannelsen af Den frivillige Hær officielt erklæret. Alekseev blev udnævnt til officiel leder, Kornilov til kommandør, general [[Aleksandr Lukomskij]] til stabschef, general [[Anton Denikin]] til leder af 1. division og general Sergej Markov kommandør af 1. officersregiment. Desuden dannedes et Særligt Råd i hovedkvarteret, der bl.a.
I januar 1918 talte Den frivillige Hær omkring 4.000 mand og kæmpede mod bolsjevikkerne med enheder ledet af general [[Aleksej Kaledin]]. Nogen fremgang havde den ikke: i februar 1918 måtte den trække sig tilbage fra [[Rostov ved Don]] til [[Kuban]], hvor den forsøgte at forene kampenheder med Kuban-[[kosak]]kerne. Det lykkedes kun delvist: en mindre enhed på henved 3.000 mand under ledelse af general Viktor Pokrovskij sluttede sig til Den frivillige Hær den [[26. marts]] 1918, hvorved den samlede hær nåede op på 6.000 mand. Et forsøg på at indtage [[Jekaterinodar]] mellem den [[9. april]] og den [[13. april]] mislykkedes og kostede Kornilov livet. Herefter overtog general Denikin kommandoen over resterne af Den frivillige Hær. I juni 1918 tilsluttede 3.000 mand under ledelse af [[Mikhail Drozdovskij]] sig Den frivillige Hær, og den [[23. juni]] 1918 påbegyndte Den frivillige Hær, der nu var nået op på 8-9.000 mand den anden Kuban offensiv. I september 1918 var Den frivillige Hær nået op på 30-35.000 mand takket være mobilisering af Kuban-kosakker i det nordlige Kaukasus og tog navneforandring til [[Kaukasus Frivillige Arme]].
Linje 49:
* 11.500 [[Estland|Estere]] i det nordvestlige Rusland<ref name=maide>{{cite book|title=Ülevaade Eesti vabadussõjast 1918—1920 (Estonian War of Independence 1918—1920: Overview)|author=Jaan Maide|language=et|publisher=Estonian Defence League|year=1933|location=Tallinn}}</ref>
* 2.500 [[italien]]ere (i Arkhangelsk området og [[Sibirien]])<ref name=HistoryRussia>''A History of Russia'', 7th Edition, Nichlas V. Riasanovsky & Mark D. Steinberg, Oxford University Press, 2005.</ref>
* 2.300 [[Kina|kinesere]] (i Vladivostok området)<ref>Joana Breidenbach (2005). Pál Nyíri, Joana Breidenbach, ed. China inside out: contemporary Chinese nationalism and transnationalism (illustrated ed.). Central European University Press. p. 90. {{ISBN
* 150 [[Australien|australiere]] (hovedsageligt i Arkhangelsk området){{kilde mangler|dato=marts 2016}}
* 70.000 [[japan]]ere i de østlige områder.<ref>Humphreys, Leonard A. (1996). ''The Way of the Heavenly Sword: The Japanese Army in the 1920s.'' Stanford University Press. {{ISBN
[[Britiske Imperium|Det Britiske Imperium]], herunder [[Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland|Storbritanien]], [[Canada]], [[Indien]] og [[Australien]], [[Polen]], [[Serbien]], -->
| |||