Konge: Forskelle mellem versioner

Valgkongerne blev valgt på [[Ting (folkeforsamling)|tingtinge]]e, hvor [[kandidat]]erne ofte var sønner eller sønnesønner af konger. Oftest valgtes brodersønner og hellere unge end ældre.

I 1100-tallets [[Vesten]] opstod tanken om kongens person som hellig. Pseudo-Dionysius <ref>[http://www.iep.utm.edu/pseudodi/ Pseudo-Dionysius the Areopagite | Internet Encyclopedia of Philosophy<!-- Bot genereret titel -->]</ref> mente, at kongens evne til at helbrede var blandt hans vigtigste egenskaber. Denne evne blev af samtiden knyttet til, at han var salvet som [[præst]], selve [[Anekdotisk evidens|bevisbeviset]]et for, at han var korrekt viet til sin opgave. I 1100-tallets [[Frankrig]] begyndte kongerne at helbrede, og fra og med [[Ludvig den Hellige]] var dette almindeligt, især knyttet til sygdommen ''mal le roi'' (''king's evil''), dvs skrofulose, en type lymfe[[kirtel]]tuberkulose i halsen. Kongen lagde sin hånd mod den syges hals og gjorde [[kors]]ets tegn. En [[krønike]] beskriver Ludvig den Helliges helbredelse af en dreng med skrofulose i [[1270]]. En konge kunne tabe sin evne til at helbrede på grund af sine [[synd]]er, og det var derfor meget vigtigt, at han var retskaffen. Engelske konger fortsatte med helbredelser helt frem til 1700-tallet.<ref>Ø. Ekroll: ''Helgenkongen St. Olav i kunsten'' (s. 95-7), Museumsforlaget, Trondheim 2016, {{ISBN |978-82-8305-031-8}}</ref>