Oberkommando der Wehrmacht: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Ribewiki (diskussion | bidrag)
m Ribewiki flyttede siden OKW til Oberkommando der Wehrmacht hen over en omdirigering: Samstemmende med andre sprogversioner og ingen aner hvad OKW betyder
m bot: ændre magisk link for ISBN til skabelon:ISBN; kosmetiske ændringer
 
Linje 1:
'''''Oberkommando der Wehrmacht''''' ('''OKW''') ({{lang-da|Værnemagtens overkommando}}) var en del af kommandostrukturen i [[Wehrmacht|det tyske militær]] under [[2. verdenskrig]].
 
== Oprindelse ==
Linje 8:
[[Fil:Alfred Jodl USA-E-Ardennes-2.jpg|thumb|Alfred Jodl]]
 
Fra juni 1938 bestod OKW af fire afdelinger:
* ''Wehrmachtführungsamt'' (WFA) – operative ordrer.
** ''Abteilung Landesverteidigungsführungsamt'' (WFA/L) – en underafdeling hvorigennem alle detaljer omkring den operative planlægning blev udarbejdet, og hvorfra alle operative ordrer blev videregivet til OKW.
* ''Amt Ausland/Abwehr'' – udenlandske efterretninger<ref>også kendt under betegnelsen ''Amtsgruppe Auslandsnachrichten und Abwehr''</ref>
* ''Wirtschafts- und Rüstungsamt'' – forsyningsforhold<ref>også kendt under betegnelsen ''Wehrwirtschaftsstab''.</ref>
Linje 17:
WFA erstattede ''Wehrmachtsamt'', som eksisterede fra [[1935]]–[[1938]]. I denne periode havde [[Wilhelm Keitel]] haft ledelsen af ministeriet, og Hitler forfremmede Keitel til at være leder af OKW med titel af ''Chef des OKW''. Som leder af WFA udpegede Keitel [[Max von Viebahn]], men efter to måneder blev han fjernet fra posten, og den blev ikke genbesat, før [[Alfred Jodl]] blev forfremmet. Som erstatning for Jodl i ''Abteilung Landesverteidigungsführungsamt'' (WFA/L) blev [[Walther Warlimont]] udpeget.<ref>På grund af dårligt helbred blev Warlimont udskiftet med general [[August Winter]] i september 1944.</ref>
 
WFA blev omdøbt til ''Wehrmachtführungsstab'' (Wfst) i august [[1940]]. I december [[1941]] blev der gennemført nye ændringer i form af, at ''Abteilung Landesverteidigungsführungsamt'' (WFA/L) blev lagt sammen med ''Wehrmachtführungsamt'' og dermed mistede sin rolle som en underafdeling. Disse ændringer var fortrinsvis af kosmetisk karakter, da nøglepersonerne forblev de samme og fortsatte med at udføre de samme opgaver.
 
OKW ledede de tyske væbnede styrkers operationer under 2. verdenskrig. Ved de daglige situationskonferencer ''(Lagevorträge)'' var OKW næsten altid repræsenteret af Jodl, Keitel og den officer, der fungerede som Hitlers [[adjudant]]. Ved disse konferencer blev situationsrapporter, som var forberedt af lederen af WFA/L, forelagt for Hitler og derpå diskuteret. Efter diskussionerne udstedte Hitler yderligere operative ordrer. Disse ordrer blev herefter meldt tilbage til WFA/L af Jodl sammen med mødereferatet, der herefter omformede de operative ordrer til ordrer til de rette i felten.
 
== OKW i praksis ==
I teorien fungerede det som den militære generalstab for [[Det tredje Rige]], der koordinerede indsatsen fra hæren, [[Kriegsmarine|flåden]] og [[Luftwaffe (Wehrmacht)|luftvåbnet]]. I praksis fungerede OKW som Hitlers personlige militære stab, der oversatte hans ideer til militære ordrer og afgav dem til de tre værn uden at have større kontrol over dem. Efterhånden som krigen udviklede sig, kom OKW til i stigende grad at udøve direkte kommandokontrol over militære enheder, især i vest. Det skabte en situation fra 1942, hvor OKW i praksis havde kommandoen over styrkerne på Vestfronten, mens hærens overkommando (''[[Oberkommando des Heeres]]'') (OKH) havde den faktiske kommando over Østfronten. Det var først den [[28. april]] [[1945]] (2 dage inden Hitler begik selvmord), at OKH blev underordnet OKW, så OKW også fik kommandoen over styrkerne på Østfronten.<ref>Howard D. Grier. ''Hitler, Dönitz, and the Baltic Sea'', Naval Institute Press, 2007, {{ISBN |1-59114-345-4}}. [http://books.google.co.uk/books?id=u4IbqxEQeBMC&sig=ACfU3U1y5qvHJPiPkpX74WKLzPbPX7KK5g&pg=PA121#PPA121,M1 p. 121]<!--Last sentence only--></ref>
 
At lade forskellige dele af det nazistiske bureaukrati kæmpe om Hitlers gunst på områder, hvor deres kompetencer lappede over, var en sædvanlig taktik anvendt af Hitler til at styrke sin autoritet, og ligesom mellem ministerierne var der en rivalisering mellem OKW og OKH. Da de fleste tyske operationer under [[2. verdenskrig]] var styret af hæren (med støtte fra [[Luftwaffe (Wehrmacht)|Luftwaffe]]), krævede OKH kontrollen over de militære styrker. Imidlertid afgjorde Hitler, at OKW skulle have opsynet med operationer på mange krigsskuepladser. I løbet af krigen flyttedes mere og mere indflydelse fra OKH til OKW, efter at [[Norge]] var blevet den første OKW krigsskueplads. Flere og flere områder kom under fuld kontrol af OKW. Til sidst var kun [[Østfronten under 2. verdenskrig|Østfronten]] OKH's domæne. Da Østfronten var langt den største krigsskueplads, havde OKH stadig indflydelse, især da Hitler var øverstkommanderende for OKH (''Oberbefehlshaber des Heeres'') fra december 1941 til hans selvmord den [[30. april]] [[1945]].
 
OKW styrede de militære operationer på Vestfronten, i Afrika og i Italien. I vest var operationerne yderligere delt mellem OKW og ''[[Oberbefehlshaber West]]'' (OBW, Øverstkommanderende i Vest), som var ''Generalfeldmarschall'' [[Gerd von Rundstedt]] (efterfulgt af feltmarskal [[Günther von Kluge]]).
 
Der var endda yderligere opdelinger, da flåden og luftvåbnet havde deres egne kommandoer (''Oberkommando der Marine'' (OKM) og ''Oberkommando der Luftwaffe'' (OKL)) som i teorien var underordnede, men i praksis var mere eller mindre uafhængige af OKW og OBW.