Psykohistorie: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Oprettede eller redigerede 2 arkivlinks ud af 2 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8.6
m bot: ændre magisk link for ISBN til skabelon:ISBN; kosmetiske ændringer
Linje 1:
{{Uencyklopædisk}}
{{kilder|dato=august 2018}}
'''Psykohistorie''' er navnet på en fiktiv videnskab, som kombinerer
historie, psykologi og statistik. Psykohistorie introduceres i [[Isaac Asimov]]s [[Stiftelsen|Foundation]]-univers (på dansk: Stiftelsen).
I Foundation er det en næsten eksakt videnskab til at
forudsige store menneskemængders udvikling. Asimov selv brugte analogien til en gas: I en gas er det meget svært at forudsige et enkelt molekyles bevægelse, men gassens samlede opførsel kan forudsiges med høj præcision ved hjælp af fysiske love.
 
I Foundationserien bruges psykohistorie til at modellere den samlede opførsel af de mange trillioner indbyggere i Det Galaktiske Imperium.
 
Asimov's alter ego, den brilliante matematiker [[Hari Seldon]],
kan altså ved hjælp af psykohistorie forudsige
et galaktiske imperiums udvikling, ja, et hvilket som helst samfund,
forudsat at de har tilstrækkeligt mange individer og at disse
individer er uvidende om at de er udsat for en psykohistorisk analyse.
 
Linje 23:
teorien været debatteret heftigt i mange forskellige fora.
 
For kritikere minder Asimovs psykohistorie om en omformulering af
Karl Marx's historie teori. Og derfor mål for samme
kritik som Karl Marx's værker.
 
Tilhængere ser psykohistorie, som et værktøj
Linje 33:
kan jo også være til stor hjælp, selvom man aldrig kommer til at kende vejret mange år ud i fremtiden.
 
I [[Donald Kingsbury]]s 1995 "Psycho-historical Crisis" ({{ISBN |0-312-86102-8}})
udforskes dels mulighederne for hvad psykohistorie kan gøre for os,
dels om vi i det hele taget ønsker en verden der benytter noget der
minder om psykohistorie.
Den danske datalog [[Simon Laub]] har bl.a. i Studenterbladet for naturvidenskab på [[Aarhus Universitet]], [[Mads Føk]] [[1993]], beskrevet psykohistorie som en nødvendig "doktor" funktion
for fremtidige samfund. Men en "doktor" funktion, som vel og mærke aldrig kan konstrueres fuldt ud,og som sikkert ville volde ligesom mange problemer, som den løste, hvis den endelig blev konstrueret.
Linje 44:
Det problematiske er her at eksperter udi psykohistorie træffer
beslutninger for mange mennnesker, som ikke ved at der træffes beslutninger
for dem, og da slet ikke hvad basis for disse beslutninger måtte være.
 
I kritikeres øjne bliver psykohistorie her intet andet end en idealiseret form for en central planlagt økonomi, magen til det man kendte i det gamle øst [[Europa]]. Når viden centraliseres og
hemmeliggøres, kan kritikeren kun se dette som et tyranni på vej.
 
Debatten om Asimovs psykohistorie ender altså med at blive en kommentar til det 20 århundrede. For kritikeren er der lighedstegn mellem Asimovs Psykohistorikere og [[Lenin]]s udvalgte elite, der begge forsøger at lede menneskeheden frem mod en utopi. De mindre bekymrede ser derimod bare psykohistorie, som endnu et værktøj til at styre menneskeheden frem mod et bedre samfund.
Linje 53:
== Asimov og debatten om psykohistorie ==
 
Kritikere af Asimov mener, at Asimov i Foundationserien
er alt for elitær. At psykohistorie i ånden minder om det
20. århundredes kommunisme eller endnu værre, en bedrevidende terrorbevægelse fra det 21. århundrede.
Linje 60:
Den model hvor alle mennesker
er med til at lægge planer, og hvor den samlede plan for vore samfund bliver en
ligevægt af alles planer (som man kender det fra [[spilteori]]). Herved får vi en samlet plan, hvor alle får nogle af deres målsætninger opfyldt.
 
Asimov mente selv, at psykohistorie indeholdt både gode og dårlige elementer – og at hans romanfigurer netop argumenterer for begge synspunkter. Hvilket er det der rent faktisk gør Foundation serien så
Linje 74:
menneskehedens skæbne?
Vel adlyder Asimovs robotter de [[De tre love (AI)|tre robot love]],
men derudover arbejder de langsigtet under den 0. robot lov, for at sikre
menneskehedens langsigtede overlevelse.
 
Imperiet i Foundationserien forfalder således i virkeligheden,
fordi robotter, under robotten R. Daneel Olivaw, arbejder på at omdanne hele
menneskeheden til en ny form, Galaxia. Der kan bestå for evigt.
Og alt dette er sket uden at robotterne har spurgt menneskene til råds.
I alle tilfælde ender psykohistorie med at blive et spørgsmål om
hvem der har lov til at planlægge vores fremtid? En kreds af videnskabsmænd?
en kreds af fremtidige robotter? Eller os selv?
[[Billede:Isaac.Asimov01.jpg|thumb|Psykohistorie er en fiktiv videnskab opfundet Isaac Asimov.
Asimov mente, at psykohistorie indeholdt både gode og dårlige elementer - og at hans plot og romanfigurer netop argumenterede for og imod psykohistorie. Hvilket er det der rent faktisk gør Foundation-serien så populær.]]
 
== Psykohistorie og sandsynlighedsteori ==
 
Sandsynlighedsteori fortæller os, at selv nok så usandsynlige ting sker, hvis man bare venter længer nok. Der er derfor ikke noget mystisk i, at der engang imellem er mønstre i historien.
 
Ifølge den Israelsk, Amerikanske matematiker [[Amir Aczel]]
ville det faktisk være mærkeligere, hvis vi aldrig så den slags mønstre.
 
Linje 103:
kriser og resultater på baggrund af givne historiske omstændigheder. Givet X og Y kan man ved hjælp psykohistorie beregne at Z vil indtræffe.
 
Bliver en præsident skudt i sin embedsperiode? Og hvem bliver verdensmestre i fodbold – Psykohistorie kan måske forudsige det!?
 
Og sommetider ser det faktisk ud som om at der er noget om snakken. Indtil man husker på at det bare er tilfældighedernes spil. Psykohistorie er helt og aldeles fiktiv.
Linje 134:
 
Drabsmanden, Lee Harvey Oswald, var kendt under 3 navne,
i alt med 15 bogstaver.
 
Booth skød Lincoln i et teater og flygtede til et lager.
Linje 148:
med VM i [[1982]]:
 
I 1982 vandt Italien over Polen i semifinalen, under en ny
polsk pave. I 2006 vandt Italien over Tyskland i semifinalen under en ny
Tysk pave. På det italienske landshold spillede anfører
[[Dino Zoff]] sin kamp nr. 100 på landsholdet i finalen i 1982.
Anfører på det iatlienske landshold i 2006 var [[Cannavaro]],
der spillede sin kamp nr. 100 på landsholdet
i finalen. I 1982 blev Italien verdensmestre.
Det er så næsten elementært ifølge psykohistorie at
Italien også skulle vinde i 2006.