Sagn: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Oprettede eller redigerede 4 arkivlinks ud af 6 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8.6 |
m bot: ændre magisk link for ISBN til skabelon:ISBN; kosmetiske ændringer |
||
Linje 4:
== Definitioner og begrebsafklaringer ==
Sagn er ofte [[allegori]]er og/eller [[tradition|traditionelle fortællinger]]; derfor er de begrebsmæssigt beslægtede med [[myter]]. I modsætning til sagn involverer myter altid uforklarlige [[fænomen]]er, ligesom handlingsforløbet i myter ofte er [[skæbne]]bestemt. Sagn betegner derimod normalt begivenheder i historisk tid med menneskelige aktører som hovedpersoner.
Begrebet legende sidestilles i almindelig tale til tider med sagn. En legende er oprindeligt en opbyggelig fortælling med kristent indhold – fx om en helgens eller helgenindes liv. Mens hovedpersonen i en legende er forbillede for en guddommelig vilje, er sagnhelten snarere et [[symbol]] på den fælles vilje, f.eks. til at forsvare sig mod en fjendtlig overmagt.
I modsætning til [[eventyr]], som er en fiktionsgenre, vil sagn ofte indeholde en kerne af sandhed, der f.eks. kan underbygges af skriftlige kilder.
Linje 15:
Sagnene levede dog videre, bl.a. i [[Germansk]] kultur. De fleste af disse er nedskrevet i perioden fra 800 – 1300, og de analyseres i almindelighed som kilder til denne tids [[idehistorie]], men som uegnede til at belyse de foregående århundreders begivenhedshistorie.<ref name="skovgaard-pedersen 1977 39">Inge Skovgaard-Petersen (1977), s. 39</ref>.
[[Niels Lukman]] har som den førende repræsentant for dansk sagnforskning påvist, at der er
:”overensstemmelser i navnene på personer i den danske sagnhistorie og den germanske heltedigtning, og da disse navne i mange tilfælde kan føres tilbage til historiske personer, især goter, burgunder og hunner i folkevandringstiden, taber sagnene enhver tilknytning til Danmark.” <ref name="skovgaard-pedersen 1977 39"/>.
Linje 28:
== Temaer ==
Mens det jævne, daglige arbejdsliv sjældent vakte opmærksomhed i overleveringen til senere [[Slægt (genealogi)|generationer]], var det de bemærkelsesværdige hændelser, mærkelige menneskeskæbner, navngivne og historiske personer, som ved dåd eller lidenskab hævede sig over det almindelige, der satte hverdagen i perspektiv. Krigerfærd, som [[viking]]etogter mod de fremmede folk og fejder indbyrdes mellem [[nordisk]]e stammer og høvdinge, eller historiske personer, som [[Muhammed]], [[Sankt Peter]], [[Jomfru Maria]], [[Rolf Krake]] og [[Olav den Hellige]] kan også optræde i sagn. Nogle af temaerne er så holdbare, at de lever videre i [[modernitet|moderne]] [[litteratur]] og [[film]]. F.eks. i [[Braveheart]], fortællingerne om [[Robin Hood]] og ikke mindst en række [[Westernfilm|Westerns]], hvor grænsen mellem fakta og [[fiktion]] er helt udvisket.
== Eksempel på et sagn ==
Linje 39:
== Se også ==
* [[Allegori]]
* [[Androkles]]
* [[Myte]]
* [[Sagnhelt]]
== Noter ==
Linje 52:
* Inge Skovgaard-Petersen et alt: ''Danmarks historie bd. 1''; Tiden indtil 1340, Kbh. 1977, pp. 17–44.
* Lotte Hedeager: ''Danernes land'', Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, bd. 2, 1988, p. 286-332.
* Mads Lidegaard, (1994): ''Danske sten fra sagn og tro''. Oversigt over ca. 550 danske sagnsten og deres sagn; Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck {{ISBN
== Eksterne henvisninger ==
| |||