Segl (mærke): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Småret
m bot: ændre magisk link for ISBN til skabelon:ISBN; kosmetiske ændringer
 
Linje 8:
 
== Historie og brug ==
[[FileFil:Seglstampe 10392 a.jpg|thumb|Seglstampe af [[bronze]] fra hospitalet i [[Landskrona]].]]
Et signet og et segl er personligt og blev brugt sammen med eller i stedet for en underskrift. Segl blev sat på vigtige dokumenter som [[erklæring]]er, ansøgninger, [[brev]]e, [[skøde (ejendom)|skøder]] og [[kontrakt]]er. Segl har ikke kun været brugt af embedsmænd og handelsstanden, men også af [[håndværker]]e, [[Kaptajn (transport)|skippere]] og bønder. Adskillige segl er bevaret.
 
I dag har segl ikke samme funktion og er mest til pynt.
Linje 20:
 
== Signetringe ==
[[FileFil:E.O.A. Hedegaard's personlige signetring.jpg|thumb|Signetring graveret invers (intaglio). Således vil aftrykket være positivt.]]
Til at signere [[brev]]e eller [[dokument]]er blev signetringe eller våbenringe anvendt til at stemple deres motiv i [[lak]]. Centralmotivet, sigillmærket, var ofte bærerens [[våbenskjold]]. Nu anvendes signetringe som hovedregel som [[smykke|herresmykkeherresmykker]]r.
 
== Forfalskninger ==
[[Spion]]er og andre efterretningsfolk havde brug for at åbne en forseglet skrivelse, uden at det kunne ses. De udviklede en teknik med et løsne seglet med en varm kniv. For at imødegå det, kunne der bag på seglet, hvor konvolutten var klistret sammen, anbringes en ''oblat'', et stykke papir præpareret med [[æggehvide]], som hærdede under indvirkning fra varmen fra segllakken. Det ville afsløre, hvis brevet havde været åbnet. En anden metode til at bryde et segl og genskabe det, var at lave et aftryk af seglet i [[amalgam]], altså et falsk signet. [[Kviksølvforgiftning]] kunne være en erhvervsrisiko for spioner. Endelig udviklede de, der ville andres breve, store opslidsede nåle (senere tænger), der kunne fiske et brev ud af en konvolut ved at vikle det om nålen uden at åbne konvolutten.
 
== Se også ==
Linje 33:
* Henry Petersen: Danske gejstlige Sigiller fra Middelalderen, 1886
* [[Anders Thiset]] og Henry Petersen: Danske Adelige Sigiller fra det 13. til 17. århundrede., 1977, pp. 432 (Uændret reprotrykk av Henry Petersen: Danske adelige sigiller fra det 13. og 14. århundrede, 1897 & Anders Thiset: Danske adelige sigiller, 1905)
* Chr. Axel Jensen: Sfragistik og Topografi. En Studie over Bygnings- og Landskabsbilleder paa danske Middelalders-Sigiller, 1927, p. 179-186
* Anders Thiset: Lidt om gamle danske Signeter og Signetstikkere. Tidsskrift for Kunstindustri, 6, 1890, p. 127-138
* Poul Bredo Grandjean: Danske Købstæders Segl indtil 1660, 1937
Linje 39:
* Poul Bredo Grandjean: Danske Haandværkerlavs Segl, 1950
* Poul Bredo Grandjean: Slesvigske Købstæders og Herreders Segl indtil 1660, herunder Landskabers Segl, 1953
* [[Allan Tønnesen]] ([[redaktør]]): Magtens besegling. [[enevoldsarveregeringsakten|Enevoldsarveregeringsakterne]] af 1661 og 1662 underskrevet og beseglet af [[Stand (samfundsgruppe)|stænderne]] i Danmark, Norge, Island og [[Færøerne]], udgit af det skandinaviske [[Heraldisk Selskab]] på Syddansk Universitetsforlag, [[Odense]] 2013, 583 s., {{ISBN |9788776746612}}
 
'''Norge:'''
Linje 46:
* Hans Cappelen, ''Våpensegl og slektspapirer fra Skiens-distriktet'', Norsk Slektshistorisk Tidsskrift 35 (996), side 445-463
* Hans Cappelen, ''Segl som illustrasjon til slektshistorien'', Heraldisk Tidsskrift, bind 9, nr 85, København mars 2002
* Anders Bjønnes m.fl. (red.): ''Segltegninger fra hyllingene i Norge 1591 og 1610'', udgit af Norsk Slektshistorisk Forening, Oslo 2010
 
== Eksterne henvisninger ==