Skjaldekunst: Forskelle mellem versioner

Allerede den engelske [[historiker]] Robert Sheringham ([[1602]]–78) fra [[Cambridge University|Cambridge-universitetet]]<ref>[https://rarebooks.library.nd.edu/exhibits/fructus/old_english/1670sheringham.html Sheringham]</ref> skrev i sin bog om den ældste engelske historie (''De Anglorum gentis origine desceptatio'', 1670) at skjaldekvadene var troværdige kilder til kendskab om religiøse tanker og sociale skikke i norrøn tid.<ref>Bergsveinn Birgisson: ''Mannen fra middelalderen'' (s. 329), forlaget Vigmostad Bjørke, Bergen 2020, {{ISBN |978-82-419-1827-8}}</ref>

Derfor blev Sigvat Tordssons<ref>https://nbl.snl.no/Sigvat_Tordsson</ref> kvad om [[Olav Haraldsson]] konsulteret, da [[historiker]]ne søgte en pålidelig tidsfæstelse af [[slaget ved Stiklestad]]. Snorri skriver, at en [[solformørkelse]] indtraf under slaget, og følger den kirkelige tradition ved at opgive 29. august 1030 som dato for slaget. Men [[professor]] Christopher Hansteen, der var ansvarlig for den norske [[almanak]],<ref>[https://nbl.snl.no/Christopher_Hansteen_-_1 Christopher Hansteen]</ref> beregnede tidligt i 1830'erne, at [[Verdal|Verdalen]]en blev rammet af en total formørkelse 31. august 1030. Snorris datering var enten forkert - eller den var rigtig, og solformørkelsen senere knyttet til slaget, som afvigende naturfænomener ofte knyttes til hellige personers død. Snorri skrev sin beretning 200 år efter slaget, men støttede sig til Sigvat Tordssons ''arvedråpa'' over kong Olav: