Skovlysning: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag) m Bot: Migrerer 16 interwikilinks, som nu leveres af Wikidata på d:q4358873 |
m bot: ændre magisk link for ISBN til skabelon:ISBN; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
[[Fil:Cervus elaphus Luc Viatour 1.jpg|thumb|En [[kronhjort]] i en skovlysning]]
En '''lysning''' er en åbning i [[skov]]en. Lysninger opstår naturligt, når gamle træer vælter, eller ved lynnedslag, brand og jordskred. Kunstige lysninger dannes, hver gang mennesker fælder træer eller laver veje gennem skoven. Lysningerne har stor betydning for skovens overlevelse som [[biotop]], for det er dér, [[succession (økologi)|
Nyere forskning ser ud til at vise, at lysningerne har været mere almindelige i den oprindelige urskov, end man tidligere har troet. Meget tyder på at store, græssende drøvtyggere som [[bison]], [[urokse]], [[vildhest]], [[Elg|elsdyr]] og [[kronhjort]] har kunnet holde store lysninger åbne over lange tidsrum, sådan at urskoven formentlig har været et kludetæppe af højskov, lysninger og et [[overdrev]]sagtigt landskab.
Der er en glidende overgang fra spredte [[Lund (trægruppe)|
Mange danske landsbyer har navne, der ender på ''-rød, -rod'' eller ''-ryd''. Det viser, at landsbyen er opstået i den sene [[jernalder]] ved, at man har skabt en lysning (en rydning) i skoven.
== Se også ==
* [[Naturskov]]
* [[Rydningsbrug]]
* [[Skovbryn]]
* [[Økologi]]
== Litteratur ==
* {{kilde bog|forfatter=Dieter Heinrich, Manfred Hergt|titel=Munksgaards atlas – økologi
|sted=København|udgiver=Munksgaard|år=1992|id={{ISBN
[[Kategori:Skove]]
|