Sortedam Dossering: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Glenn (diskussion | bidrag) m +link |
m bot: ændre magisk link for ISBN til skabelon:ISBN; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
{{kilder|dato=april 2018}}
[[
[[Fil:Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro.jpg|thumb|''Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro'' fra 1838 malet af [[Christen Købke]]. {{byline | [[Statens Museum for Kunst]]. }} ]]
'''Sortedam Dossering''' er en ca. 2 km lang gade/sti på [[Nørrebro (København)|Nørrebro]] og [[Østerbro (København)|Østerbro]] i [[København]]. Den begynder ved [[Nørrebrogade]] og løber langs den nordlige side af de to dele af [[Sortedams Sø]] mod nordøst, hvor den ender i [[Østerbrogade (København)|Østerbrogade]]. På strækningen fra Østerbrogade til [[Helgesensgade]] er den lukket for bilister og kan kun benyttes af fodgængere og – fra [[2008]] – cyklister, for hvem den indgår i "Søruten".
Sortedamssøen omtales så langt tilbage som [[1619]], i formen "Soerte dam".<ref>''Storbyens Stednavne'' af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999. S. 270. {{ISBN
Navnet dossering kommer fra det franske ord "dos", som betyder ”ryg”, og kan bruges om en vej på en dæmning eller skråning ved noget vand.<ref name="Zinglersen">''Københavnske gadenavnes historie'' af Bent Zinglersen. Politikens Forlag, 1979. S. 200. {{ISBN
Sortedamssøen er som de andre søer skabt kunstigt og fik deres nuværende form i slutningen af 1720’erne, da dosseringerne blev lagt helt fast. Det skyldtes hensynet til Københavns befæstning, der gerne skulle have et præcist velafgrænset vandareal foran glaciet, men det var også et forsøg på at undgå oversvømmelser af bl.a. blegedammene ved forårstide, når vandet stod højt.
Linje 18:
I [[1929]] indrettedes spadserestier på dosseringernes nedre skråning, så man kunne promenere tæt på vandet. De nuværende [[kastanje]]træer blev plantet samtidig, og de er nu altså over 85 år gamle.
I den østlige ende er der altid isfrit langs dosseringen, fordi der her findes et udløb af kølevand fra [[Rigshospitalet
== Nævneværdige bygninger i gaden ==
Linje 28:
* Nr. 45, 1. sal: Her boede tidligere operasangerinde Ida Roholm.
* Nr. 49: Her lå [[Arbejderhjemmet Fredenshus]]' første bygning fra 1895 tegnet af [[Georg E.W. Møller]]. Nedrevet 1973 i forbindelse med [[Søringen]]-projektet.
* Nr. 51: Her bemærkes det moderne økofuturistiske gavlmaleri fra 2009 i friske farver.
* Nr. 55: En af meget få bevarede villaer ved Søerne. Opført 1869 ved arkitekt Georg E.W. Møller. Fredet.
* Nr. 59: [[Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Louises Stiftelse]], en bygning fra [[1900]] af arkitekt [[Ludvig Knudsen]]. Bygningen er opført af [[Den Danske Frimurerorden]] under [[Frederik 8.]]s [[protektorat]]. I stiftelsens haveanlæg, der vender ud mod [[Sortedamssøen]], er [[springvand]] og [[Buste (skulptur)|buster]] af [[Frederik 8.]] og [[Louise af Sverige-Norge]] med deres [[latin]]ske [[Danske monarkers valgsprog|valgsprog]]. I en af opgangene er der endnu en buste af [[Zahle]] samt [[marmor]]plader med navnene på nogle af de personer, som har modtaget [[Legat (pengegave)|legater]], og med angivelse af, hvor meget de har modtaget.
* Nr. 67: ”Børnehjemmet af 1870” med stor, ny legeplads.
* Nr. 69: Markant lyserød bygning som er smykket med bl.a. fire små grønne gekkoer under karnappen. Her boede tidligere nationalbankdirektør [[Ove Jepsen]].
* Nr. 85: [[Soldenfeldts Stiftelse]] eller Den Soldenfeldstske Stiftelse, opført 1895, tegnet af professor og arkitekt [[H.B. Storck]], og brugt som stiftelse for ældre kvinder, særligt tjenestepiger og tyende. Der er meget fine udsmykninger, bl.a. relieffer af kvinder der repræsenterer dyder som mådehold, flid, osv. Bygningen er [[Bygningsfredning|fredet]].
* Nr. 91 Forhenværende verdensmester i boksning Johny Bredahl boede her i mange år. Nu er det et familien Dohn dynasti.
* Nr. 101, 4. sal: Her boede tidligere baron P. Wedell-Wedellsborg.
* Nr. 103, 4. sal: Her var der i 50’erne fotostudie for flere fotografer, bl.a. Varvara A/S.
| |||