Strandvejbred: Forskelle mellem versioner

'''Strandvejbred''' (''Plantago maritima''), ofte skrevet '''strand-vejbred''', er en næsten glat 10-30 cm høj [[urt]] med en [[Bladstilling|grundstillet]] [[Rosetstillede blade|roset]] af [[Blad_Blad (plantedel)|blade]]. Den vokser på [[strandenge]] og stadig oftere også langs veje.

Strandvejbred er en [[staude|flerårig urt]] med en grundstillet [[Rosetstillede blade|roset]] af [[Blad_Blad (plantedel)|blade]]. De enkelte blade er linjeformede, kødfulde og helrandede eller undertiden fjernt tandede.

[[Blomstring (botanik)|Blomstringen]] sker [[juli]]-[[september]], og [[blomst]]erne er samlet i endestillede [[Botaniske fagudtryk#A|aks]] på særlige, oprette og trinde, svagt hårede [[Stængel_Stængel (plantedel)|stængler]]. Blomsterne er uanselige, men de store [[Botaniske fagudtryk#S|støvdragere]] er gule. [[Frugt]]erne er [[Kapsel (frugt)|kapsler]] med 2-4 [[Frø (plantedel)|frø]] i hver. De [[Spiring (plante)|spirer]] villigt under de rette betingelser.

[[Rod (plantedel)|Rodnettet]] består af en kort [[pælerod]] med talrige, trævlede siderødder.

''Strandvejbred'' er udbredt langs den [[nordlige halvkugle|nordlige halvkugles]]s [[Tempereret klima|tempererede]] og [[arktis]]ke [[kyst]]er. Strandvejbred er en kosmopolitisk strandplante, og finder man den midt inde på [[kontinent]]erne, er det oftest ved saltkilder. Planten er tilpasset [[niche (økologi)|nicher]], hvor evnen til at tåle høje koncentrationer af salt er afgørende.

I Danmark er den meget almindelig på strandenge og kan også ses langs veje, der bliver saltet kraftigt hver vinter.

* Signe Frederiksen et al., ''Dansk flora'', 2. udgave, Gyldendal 2012. {{ISBN |8702112191}}.