Uldin: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Patchfinder (diskussion | bidrag)
m Fjernede Kategori:Hunnerne; Tilføjede Kategori:Hunnere ved hjælp af Hotcat
m bot: ændre magisk link for ISBN til skabelon:ISBN; kosmetiske ændringer
 
Linje 12:
[[Fil:AD 0401 - Uldin the Hun - DA.png|thumb|upright=1.5|Kortet viser placeringen af folkeslagene omkring år 400, samt de tre historiske begivenheder, Uldin deltog i.]]
== Kontakt med romerne ==
Uldin blev dermed den første navngivne hunner i historien, da han dukkede op omkring år 400. [[Orosius]] kaldte ham Uldin,<ref>[https://sites.google.com/site/demontortoise2000/orosius_book7 Orosius: ''Historiarum Adversum Paganus Libri VII'', bog 7, kapitel 37]</ref>. mens historikeren Zosimus omtalte ham som Uldes.<ref>[http://www.tertullian.org/fathers/zosimus05_book5.htm Zosimus: ''Historia Nova'', Bog 5, side 149.]</ref> Man mener, at en mindre klan under Uldins ledelse rykkede længere vestpå end de øvrige hunner og bosatte sig i området på nordsiden af [[Donau]], nær dens udløb i Sortehavet. Området grænsede direkte op til det Østromerske rige, og havde tidligere været beboet af gotere. Den gotiske general [[Gainas]] - der var i østromersk tjeneste - havde forladt [[Konstantinopel]] i 400, da først folkestemningen, og derefter kejseren, vendte sig imod ham. Hans udmarch blev forvandlet til flugt, og da han søgte mod Donau med sine tropper, stødte han sammen med Uldins hunner. Gainas blev overvundet, og Uldin sendte i 401 hans afhuggede hoved som gave til kejser [[Arcadius]] i Konstantinopel.<ref>Norwich, side 127</ref>
 
Uldin dukkede op i de romerske beretninger igen i 405. Dette år overskred en stor gotisk stamme Donau og fortsatte gennem det nuværende Østrig ind i Norditalien. De var ledet af kongen [[Radagaisus]] og reagerede formentlig på et tryk fra hunner, der var ved at invadere deres hjemland. Den [[vestromerske rige|vestromerske]] general og magthaver [[Stilicho]] arbejdede i efteråret 405 på at samle tilstrækkelige styrker til at imødegå goterne, og han løste dette problem ved blandt andet at hyre Uldins mænd som lejetropper. I sommeren 406 var Stilicho i stand til at gå til modangreb, og kampagnen endte med, at goterne blev nedkæmpet, og Radagaisus selv blev henrettet i august 406.<ref>Heather (2005), side 194-198.</ref>
Linje 22:
 
== Litteratur ==
* [[Peter Heather|Heather, Peter]], 1996. ''The Goths''. Blackwell. {{ISBN |0-631-16536-3}}. {{en icon}}
* Heather, Peter, 2005. ''The Fall of the Roman Empire''. Pan Books. {{ISBN |978-0-330-49136-5}}. {{en icon}}
* Heather, Peter 2009. ''Empires and Barbarians: Migration, Development and the Birth of Europe'' London, Macmillan, {{ISBN |978-0-330-49255-3}}. {{en icon}}
* [[John Julius Norwich|Norwich, John Julius]] 1990. ''Byzantium. The Early Centuries.'' Penguin Books. {{ISBN |978-0-14-011447-8}}. {{en icon}}
* Thompson, Edward A. ''A History of Attila and the Huns.'' (The People of Europe), Blackwell Books, Oxford 1996, {{ISBN |0-631-15899-5}} (Oprindeligt udgivet i London 1948). {{en icon}}
 
{{FD|Ukendt|Ukendt}}