Rolf Krake: Forskelle mellem versioner

Rolf er også summarisk omtalt i det [[latin]]ske resumé af ''[[Skjoldungesaga|Skjoldungesagaen]]en'' (selve sagaen er gået tabt). Rolf optræder i det tidlige engelske [[Beovulf-kvadet|Beowulfkvad]] under navnet '''Hrothulf'''. Rolf er søn af [[Helge (sagnkonge)|Helge]], [[Roar]]s bror. [[Tilnavn]]et "Krake" (= "tynd stang", som i "[[kraken]]"), fik Rolf af en mand, der havde forventet den berømte konge at være større af skikkelse. Storsindet takkede Rolf for tilnavnet og lønnede manden med en guldring.<ref>[https://www.nb.no/nbsok/nb/8ddef9a2a51648e25869ce7c22512f39?lang=no#173 Fredrik Paasche: ''Landet med de mørke skibe'' (s. 171), forlaget Aschehoug, Oslo 1977, {{ISBN: |8203078443}}]</ref>

Almindeligvis regnes lejrekongerne som [[myte|mytiske]] skikkelser, men der er også blevet argumenteret for, at flere faktisk har været konger i Danmark.<ref>L. Hedeager: ''Iron Age Myth and Materiality. An Archaeology of Scandinavia AD 400-1000.'' London/New York 2011. Side 224ff.</ref> En Rodulf (Rolf) var konge over [[heruler]]ne, mens de holdt til ved [[Donau]], og Fravita (Frode) er navnet på en gotisk konge/hærfører,<ref>N.C. Lukman: "[[Frode Fredegod]] – den gotiske Fravita". ''Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning''. Bind 91 1981, nr. 299. Side 13f.</ref> mens Halfdan, Roar og Helge er fordanskninger af navne på [[hunner|hunniske]] hærførere.<ref>N.C. Lukman: "Skjoldunge und Skilfinge. Hunnen- und Herulerkönige in ostnordischer Überlieferung". ''Classica et Mediaevalia Dissertationes'', nr. 3. København 1943</ref>

Sagnkongen Helge af Danmark tog dronningen af [[Sachsen|Saksland]] med magt og beholdt hende i tre nætter. Hun fødte senere en datter, hun kaldte Yrsa efter sin hund. Pigen blev bortsat hos bønder og så efter dyrene, til hun var tretten år og blev opdaget af kong Helge, der var en tur til Saksland igen. Han tog hende med sig ned til skibene, men hende giftede han sig med. Sammen fik de sønnen Rolf. Nu fik dronningen sin [[hævn]]; hun opsøgte sin datter og fortalte hende, at hun var gift med sin egen far. Yrsa rejste derefter tilbage til Saksland og blev senere gift med kong Adils af Sverige. Helge besøgte hende ved anledning i [[Uppsala]], men blev sveget af Adils og dræbt. Nogle år senere kom sønnen Rolf på besøg. Også nu planlagde Adils et [[baghold]]. Mens Rolf og hans mænd sad og drak, blev der fyret op i langilden, så gæsternes tøj blev svedet. Rolf sprang op og råbte, at de skulle gøre ilden endnu større. Selv smed han sit [[skjold]] ind i ilden, og hans mænd ligeså, inden de løb ud. Udenfor ventede Yrsa og rakte sin søn et horn fyldt med guld, og bad ham ride til skibene, der lå ved Fyrisvoldene. Bag kom Adils og hans mænd. Rolf smed guldet, hans mor havde givet ham, ud over vejen, så svenskerne blev distraheret og samlede det op. Kun Adils fulgte efter. Da smed Rolf den kostbare ring Sviagris, tilhørende Uppsala-kongernes æt, i vejen, og Adils standsede for at samle den op. Sådan skiltes de. Og efter dette dannede [[skjald]]ene flere [[kenning]]er for "guld": "''Fyrisvoldenes sæd''", sagde [[Eyvind Skaldaspillir]], "''Yrsas søns korn''", "''Krakes korn''" eller "''Krakes [[byg]]''".<ref>[https://www.nb.no/nbsok/nb/8ddef9a2a51648e25869ce7c22512f39?lang=no#173 Fredrik Paasche: ''Landet med de mørke skibe'' (s. 170-71), forlaget Aschehoug, Oslo 1977, {{ISBN: |8203078443}}]</ref>

Men Rolf havde også en halvsøster, Skuld, som kong Helge havde fået med en [[elverfolk|alvekvinde]]. Skuld var gift med Hjarvard, der blev Rolfs banemand, og [[Odin]] var med i den hærstyrke, der gik til angreb på Lejre, mens kæmperne lå i sin dybeste søvn. Tolv [[bersærk]]er og krigere udgjorde Rolfs [[hird]]: ''Hrómundr harði, Hrólfr skjóthendi'', [[Svipdag]], ''Beigaðr, Hvítserkr inn hvati, Haklangr, Harðrefill'', Håkon den frøkne, ''Vöttr inn mikilaflaði, Starólfr'', Hjalte og Bodvar-Bjarke. Rolf faldt med sine trofaste mænd omkring sig, Hjalte ved sine fødder og Bjarke ved sit hoved,<ref>[https://www.nb.no/nbsok/nb/8ddef9a2a51648e25869ce7c22512f39?lang=no#173 Fredrik Paasche: ''Landet med de mørke skibe'' (s. 171), forlaget Aschehoug, Oslo 1977, {{ISBN: |8203078443}}]</ref> sådan som Byrhtnoth segner om i kvadet om [[slaget ved Maldon]].

To danske krigsskibe er blevet opkaldt efter Rolf Krake, nemlig [[Panserbatteriet Rolf Krake]] og [[F342 Rolf Krake]]. Han har ligeledes lagt navn til folkeskolen Rolf Krake Skolen i [[Holstebro]].