Langtidshukommelse: Forskelle mellem versioner

Disse tre stadier er tæt relaterede<ref name=":0" />.

Langtidshukommelsen består af forskellige typer hukommelse med forskellige formål. I denne forbindelse opdeles hukommelsen, af blandt andet af psykologen Endel Tulving (2002), i deklarativ og nondeklarativ viden<ref name=":0" /><ref name=":2">Dew, I.T., & Cabeza, R. (2011). The porous boundar-ies between explicit and implicit memory: Be-havioral and neural evidence. Annals of New York Academy ofScience, 1224, 174-190. </ref>.

Disse forskellige delsystemer er opdelt i to undergrupperinger, som består af minder som kan deklareres (deklarativ hukommelse) og minder som ikke kan deklareres (non-deklarative hukommelse)<ref>Sørensen, T. A. (2019). Hukommelse III: Langtidshukommelsessystemer. Psykologi information : Medlemsinformation for psykologilærerforeningen, 47(1), 6-11.https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/307122907/Hukommelse_III_2019.pdf</ref>.

Nogle af de hukommelser mennesket har er eksplicitte, hvilket er det som kan sættes på ord. Denne type viden gør, at der kan skabes mening i oplevelser af omgivelserne via eksempelvis forståelse af sprog og klassificering af fysiske objekter. Denne type viden er blandt andet med til at danne grundlag for identitet og selvforståelse og for social interaktion. Faktorer som dyb bearbejdning og testning har afgørende betydning for skabelsen af deklarativ langtidshukommelse<ref name=":0" /><ref name=":1">Reder, L.M., Park, H., & Kieffaber, P.D. (2009). Memory systems do not divide on conscious-ness: Reinterpreting memory in terms of activa-tion and binding. Psychological Bulletin, 135(1), 23-49.</ref>.

* <uspan style="text-decoration:underline">Den semantiske hukommelse</uspan> er den viden, vi har om virkeligheden ([[semantik]] er læren om ords betydning). Begrebslig viden (som "en hest er et dyr") og vores faktiske viden om den måde, hvorpå verden er indrettet, falder inden for denne hukommelsestype.

* <uspan style="text-decoration:underline">Den episodiske hukommelse</uspan> er hukommelsen for vores personlige minder (f.eks. en bestemt eksamen eller et bestemt møde)<ref name=":0" />.

Mennesket har også eksplicit viden, er ikke-bevidst handlingsorienteret viden, som er svært at beskrive via ord<ref name=":0" /><ref name=":1">Reder, L.M., Park, H., & Kieffaber, P.D. (2009). Memory systems do not divide on conscious-ness: Reinterpreting memory in terms of activa-tion and binding. Psychological Bulletin, 135(1), 23-49.</ref>.

* <uspan style="text-decoration:underline">[[Procedural hukommelse]]</uspan> indebærer viden om hvordan handlinger udføres. Eksempelvis hvordan man cykler.

* <uspan style="text-decoration:underline">Priming</uspan> betyder meningsmæssig påvirkning. Priming optræder når præsentationen af en stimulus påvirker reaktionen på en efterfølgende stimulus<ref name=":2">Dew, I.T., & Cabeza, R. (2011). The porous boundar-ies between explicit and implicit memory: Be-havioral and neural evidence. Annals of New York Academy ofScience, 1224, 174-190. </ref>.

* <uspan style="text-decoration:underline">B[[Klassisk betingning|etingning]]</uspan> optræder, når en oprindelig neutral stimulus knyttes til en bestemt reaktion eller adfærd.

* <uspan style="text-decoration:underline">Nonassociativ læring</uspan> består af flere undertyper. Heriblandt tilvænning til en bestemt påvirkning, som eksempelvis at vænne sig til en lyd, som indledningsvist fremstod forstyrrende<ref name=":0" />.

Alle disse hukommelsestyper er ifølge Squire (2004) lokaliseret bestemte steder i hjernen<ref name=":0" />.

Glemsel kan både ses som et hovedsageligt passivt fænomen og som styret af målsætninger og værdier. Dette afhænger af, om glemsel ”bare forekommer” eller om det er baseret på bevidste og motiverede processer. Et eksempel på glemsel som passivt fænomen er, hvis man glemmer hvad man læste i en historiebog dagen forinden. Glemsel som et aktivt fænomen optræder ofte, hvis en distraherende og ubehagelig erindring ønskes at glemmes<ref name=":0" /><ref>Nørby, S. (2015). Why forget? On the adaptive value of memory loss. Perspectives on Psychological Sci-ence, 10(5), 551-578.</ref>.

== Referencer ==

* [https://denstoredanske.lex.dk/hukommelse 'hukommelse'] i ''Den Store Danske'' af Jørn Hounsgaard og Steen Folke Larsen

* {{SEP|memory|memory}} {{en sprog}}