Cellevæg: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Udvider lidt i forbindelse med julequizzen |
Økonom (diskussion | bidrag) historieafsnit oversat fra enwp |
||
Linje 3:
Bakterier kan inddeles i [[Gram-negative bakterier|gram-negative]] og [[Gram-positive bakterier|gram-positive]], hvor der ved de gram-positive er et tykt lag [[Peptidoglycan|peptidoglykan]].
== Historie ==
En plantecellevæg blev først observeret og navngivet (simpelthen som en "væg") af [[Robert Hooke]] i 1665.<ref>{{Kilde bog|dato=1665|titel=Micrographia: or, Some physiological descriptions of minute bodies made by magnifying glasses|sted=London|url=http://www.gutenberg.org/ebooks/15491}}</ref> Imidlertid blev "det døde ekstruderingsprodukt fra den levende protoplast" glemt i næsten tre århundreder, idet det primært var genstand for videnskabelig interesse som en ressource til industriel forarbejdning eller i relation til dyrs eller menneskers sundhed.
I 1804 beviste Karl Rudolphi og [[Heinrich Friedrich Link]], at celler havde uafhængige cellevægge.<ref>{{Kilde bog|titel=Grundlehren der anatomie und physiologie der pflanzen.|udgiver=Danckwerts|dato=1807|url=http://www.mathnat.uni-rostock.de/geschichte/kalenderblatt/kalenderblatt-dezember-2013/}}</ref> Før havde man troet, at celler delte vægge, og at væske passerede mellem dem på denne måde.
Cellevæggens dannelsesmåde var kontroversiel i det 19. århundrede. [[Hugo von Mohl]] (1853, 1858) talte for ideen om, at cellevæggen vokser ved apposition. [[Carl Wilhelm von Nägeli]] (1858, 1862, 1863) mente, at væggens vækst i tykkelse og i areal skyldtes en proces kaldt intussusception. Hver teori blev forbedret i de følgende årtier: appositions- (eller laminerings-)teorien af Eduard Strasburger (1882, 1889) og teorien om intussusception af [[Julius Wiesner]] (1886).<ref>{{Kilde bog|dato=1921|url=https://archive.org/details/introductiontocy032473mbp|titel=Introduction To Cytology|sted=New York|udgiver=McGraw Hill|side=[https://archive.org/details/introductiontocy032473mbp/page/n38 25]}}</ref>
I 1930 opfandt Ernst Münch udtrykket ''apoplast'' for at adskille den "levende" symplast fra den "døde" planteregion, hvoraf sidstnævnte omfattede cellevæggen.<ref>{{Kilde bog|dato=1930|titel=Die Stoffbewegungen in der Pflanze|udgiver=Verlag von Gustav Fischer|sted=Jena}}</ref>
I 1980'erne foreslog nogle forfattere at erstatte udtrykket "cellevæg", især brugt om planter, med det mere præcise udtryk "[[ekstracellulær matrix]]", som bruges om dyreceller,{{Rp|168}} men andre foretrak det ældre udtryk.<ref>{{Kilde bog|dato=2006|titel=Esau's Plant Anatomy: Meristems, Cells, and Tissues of the Plant Body: Their Structure, Function, and Development|udgave=3rd|udgiver=John Wiley & Sons, Inc|sted=Hoboken, New Jersey|sider=65–66|url=https://books.google.com/books?id=0DhEBA5xgbkC|isbn=978-0-470-04737-8}}</ref>
[[Fil:Eukaryota_cell_strucutre.PNG|right|thumb| Diagram af plantecellen, med cellevæggen i grøn.]]
== Egenskaber ==
Cellevægge kan have lignende egenskaber som de organisme, som de findes i. De kan give cellerne stivhed og styrke og dermed give beskyttelse mod mekanisk stres. Den kemiske komposition og de mekaniske egenskaber for cellevæggen er forbundet med plantens cellevækst og [[morfogenese]].<ref name="bid">{{cite journal | vauthors = Bidhendi AJ, Geitmann A | title = Relating the mechanics of the primary plant cell wall to morphogenesis | journal = Journal of Experimental Botany | volume = 67 | issue = 2 | pages = 449–61 | date =
== Referencer ==
| |||