Byggeri: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
1020D (diskussion | bidrag) Ændrede omdirigeringsmål fra Bygge- og anlægsvirksomhed til Byggebranche Tag: Omdirigeringsmål ændret |
1020D (diskussion | bidrag) klippet ind fra artiklen bygge- og anlægsvirksomhed + indskrevet intro Tag: Fjernede omdirigering |
||
Linje 1:
'''Byggeri''' er det at opføre [[bygning]]er, [[anlægsteknik|anlæg]] og forskellige [[konstruktion]]er. [[Byggebranche]]n udgør en væsentlig del af økonomien og meget nybyggeri opføres af [[bygge- og anlægsvirksomhed]]er.
== Historie ==
I [[Nordeuropa]] var det oprindelige byggemateriale træ, som det fx ses i de danske [[Trelleborg (ringborg)|ringborge]] fra [[vikingetid]]en, men tidligt begyndte man at bygge i [[bindingsværk]], hvor et træskelet udfyldes med [[lerklining]] og senere [[Mursten|murværk]]. Stenhuse var oprindeligt forbeholdt magthavere og elite, men fra engang i 1600-tallet blev murstenshuse almindelige i Danmark, hvis bykerner stadig præges af mange bygninger opført i røde og senere gule mursten og tagsten, som blev fremstillet på [[teglværk]]er over hele landet.
Et stykke op i 1800-tallet brugtes stadig [[kalkmørtel]] som bindemiddel ved murstensbyggeri, men med udviklingen af [[Cement|Portland cement]] omkring 1820 i England, med dansk produktion fra omkring 1870,<ref>Gunnar Larsen og Finn Surlyk: Råstoffer: mineraler, energi og vand, s. 439-484 i: Gunnar Larsen (red., 2006): Naturen i Danmark. Geologien, Gyldendal, 549 sider, {{ISBN|87-02-03027-6}}</ref> blev det muligt at bygge højere og dristigere pga cementens større styrke. I Frankrig udvikledes omkring 1865 teknikker til fremstilling af [[Jernbeton|armeret beton]],<ref>Bosc, J.-L. (2001): Joseph Monier et la naissance du ciment armé, Editions du Linteau, Paris, {{ISBN|2-910342-20-4}}</ref> et byggemateriale som stadig nu halvandet århundrede senere er særdeles hyppigt anvendt ved alle større byggerier.
=== Ritualer ===
Fra gammel tid er bevaret visse ritualer i forbindelse med byggeri:
Når et jord- eller anlægsarbejde påbegyndes, er det sædvane at markere dette ved en '''[[første spadestik]]'''-ceremoni, hvor betydningsfulde personer med tilknytning til projektet graver de første skovlfulde jord, ofte med en særlig kunstfærdigt udformet spade.{{kilde mangler|dato=januar 2017}}
På et tidligt tidspunkt af en bygnings opførelse er det sædvane at lægge '''[[grundsten]]''', dvs at lade en eller flere personer med tilknytning til byggeriet indmure hver sin mursten, mens de udtaler et ønske for bygningen. Sammen med stenene indmures en æske med mønter og oplysninger om byggeriet.<ref> Grundsten, artikel i Raunkjærs Konversationsleksikon, bd. 5, Det Danske Forlag, 1950</ref> Denne skik menes at stamme fra en oprindelig, noget mere barsk tradition med at indmure levende dyr eller mennesker i bygningens fundament, som et offer til guderne og for at sikre bygningens stabilitet.<ref>wikisource https://en.wikisource.org/wiki/1911_Encyclop%C3%A6dia_Britannica/Builders%27_Rites</ref>
Når opførelsen af en bygning nærmer sig sin afslutning, er det i mange lande skik at pynte bygningen med fx træer eller kranse af løv, og afholde '''[[rejsegilde]]''', hvor bygherren beværter bygningsarbejderne, i Danmark oftest med øl og pølser. Skikken er oprindelig skandinavisk, men har senere spredt sig til især den angelsaksiske verden.<ref>[https://web.archive.org/web/20120611090101/http://www.columbia.edu/cu/ssw/news/apr03/history.html History of the "Topping Out" Ceremony, Columbia University School of Social Work]</ref>
Bygningsarbejdere som føler sig dårligt behandlet af bygherren under byggeriet, kan straffe eller drille bygherren ved at udstyre bygningen med en '''[[død murer]]''', sådan at bygningen i blæsevejr udsender generende lyde.
=== Eksempler på danske bygværker ===
<gallery mode="packed">
File:Danewerk.JPG|thumb|De ældste dele af fæstningsanlægget [[Dannevirke]] i [[Slesvig (hertugdømme)|Slesvig]] er fra omkring år 500.
File:Fyrkat Krig.jpg|thumb|Genopført [[langhus]] i træ fra [[vikingetiden]] ved ringborgen [[Fyrkat]].
File:Kbh Slot Prospekt 1698.jpg|thumb|[[Københavns Slot]] lå i årene 1370-1731 der hvor [[Christiansborg]] ligger i dag; kobberstik fra slutningen af 1600-tallet, med Børsen i baggrunden.
File:Boersen corner 2.jpg|thumb|[[Børsen|Børsen i København]] er opført i begyndelsen af 1600-tallet i gule sandsten og røde mursten i [[nederlandsk renæssance]].
File:Københavns Kommunehospital layout.jpg|thumb|Københavns [[Kommunehospitalet|Kommunehospital]] fra 1863 var Danmarks første moderne sygehus, bl.a. opført på baggrund af [[Koleraepidemien i København 1853|koleraepidemien]] nogle år tidligere.
File:Aarhus universitet.jpg|thumb|[[Aarhus Universitet]] er opført i midten af 1900-tallet i [[Funktionalisme (arkitektur)|funktionalistisk]] stil i gule mursten.
Fil:Den Gamle Lillebæltsbro.JPG|thumb|upright=1.6|[[Den gamle Lillebæltsbro]] er en stålkonstruktion fra 1935.
File:Mohammad reza 200 R 1948.jpg|thumb|Veresk-broen er en vigtig del af [[Den Transiranske Jernbane|den transiranske jernbane]], som blev bygget i 1930-erne af det danske entreprenørfirma [[Kampsax]]; her ses broen på [[iran]]sk pengeseddel fra 1948 med [[Mohammad Reza Pahlavi|shah Mohammad Reza]].
File:Højhusene Ved Bellahøj 04.JPG|thumb|Danmarks første højhuse blev bygget i 1950-erne på [[Bellahøj]] i København.
File:Høje Gladsaxe.jpg|thumb|[[Høje Gladsaxe]] er et stort almennyttigt boligkompleks opført i 1960-erne af betonelementer i montagebyggeri.
File:City Circle Line being built - Øster Søgade.jpg|thumb|[[Cityringen]] er Københavns nyeste metro, åbnet i 2019.
</gallery>
| |||