Max Weber: Forskelle mellem versioner

Weber anvendte to forskellige kriterier for [[rationalitet]]. De traditionelle handlinger er [[værdi]]rationelle og [[affektiv]]e, dvs. [[norm]]ative valg, der begrunder handlingen. De moderne handlinger er målrationelle og [[strategi]]ske, dvs. aktørernes overvejelser over, hvilke midler der er mest effektive til at indfri et givent mål. Rationaliseringen er knyttet til [[videnskab]]ens udvikling, som samtidig har ført til en ”affortryllelse af verden”. Den moderne videnskab forstår verden som et sæt målbare resultater, og denne forudsigelighed skaber dermed et nyt verdensbillede sammenlignet med det tidligere ikke-videnskabelige verdensbillede. Hvis dette verdensbillede forstener, er resultatet et ”rationalitetens jernbur”, som består af ”mennesker uden ånd” <ref>Weber (1995): Da. udgave, s. 121</ref>. Det er en udvikling som ifølge Weber har ført til at mennesket ikke længere har en tro på fundamentale værdier, men selv må vælge sine værdier. En af følgerne heraf er, at beslutninger skal [[legitimitet|legitimeres]] for at kunne accepteres som gyldige.