Lavpasled: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
 
Linje 6:
 
Øverst til højre på illustrationen ses hvad der "sker" med et sinusformet signal i lavpasleddet: Omkring de tidspunkter hvor indgangssignalet nærmer sig en "top" eller en "bund", søger strømmen <math>i</math> i kredsløbet at op- eller aflade kondensatoren. Hvis signalet har en høj frekvens, dvs. skifter retning hurtigt, "når" kondensatoren ikke at blive ladet til særlige store spændinger. Ved lavere frekvenser får kondensatoren derimod bedre "tid" til at nå op i nærheden af indgangssignalets spænding.
Den lavere spænding over kondensatoren ved højere frekvenser skyldes, at kondensatorens reaktans (vekselstrømsmodstand) bliver mindre ved stigende frekvens. Spændingen falder derfor over C, men bliver tilsvarende større over R, så der til sidst ligger hele indgangssignalet over R.
 
Det ses at der opstår en vis "forsinkelse", eller ''fasedrejning'', benævnt θ, mellem ind- og udgangssignalet: Denne fasevinkel kan være alt mellem en anelse over 0, til lige knap 90 [[Grad (vinkelmål)|grader]], og er størst for høje frekvenser, dvs. når leddet dæmper signalet kraftigt.<br />
Linje 18:
Nederst til venstre på illustrationen ses et såkaldt Bode-diagram, som viser hvor stor udgangssignalets [[amplitude]] er i forhold til indgangssignalets ditto: Indtil en vis frekvens <math>f_0</math>, kaldet ''overgangsfrekvensen'' eller ''grænsefrekvensen'', "slipper" signalet igennem med en dæmpning på 3db (ca. 0,7 ganget med indgangssignalet). Ved frekvenser over overgangsfrekvensen dæmpes signalet gradvist mere og mere efterhånden som frekvensen stiger. For frekvenser et godt stykke over overgangsfrekvensen gælder mere præcist, at for hver gang frekvensen fordobles, "taber" udgangssignalet yderligere 6 [[decibel]] i styrke, svarende til 20 dB hvis frekvensen stiger til det 10-dobbelte.
 
Overgangsfrekvensen defineres som det sted hvor signalet dæmpes 3 dB. -3db svarer til ca 0,7 gange spændingens amplitude, hvilket medfører at effekten dæmpes til det halve.
 
Hvis modstandens værdi er <math>R</math> og kondensatorens <math>C</math>, kan man beregne overgangsfrekvensen med denne formel:
Linje 31:
 
== Phasordiagram og faseforhold ==
Nederst til højre på illustrationen ses et phasordiagram for lavpasleddet: Da modstandens størrelse er et [[Reelle tal|reelt tal]] og kondensatorens impedans et [[Imaginære tal|imaginært]], bliver summen af spændingerne over komponenterne et [[Komplekse tal|komplekst tal]]. Et sted i den komplekse plan findes phasoren for indgangsspændingen, som ifølge [[Kirchhoffs spændingslov]] skal være summen af de to seriekoblede komponenter i leddet: Afhængigt af frekvensen, og dermed kondensatorens [[reaktans]], danner denne phasor en vis vinkel ''&theta;θ'' i forhold til phasoren for spændingen over kondensatoren, som jo samtidig er udgangsspændingen fra lavpasleddet.
 
Da phasorerne for spændingerne over kondensatoren og modstanden står vinkelret på hinanden, giver den [[Pythagoræisk læresætning|pythagoræiske læresætning]] forholdet:
Linje 45:
 
{{Dagens_artikel | dato=28. april 2005}}
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Elektroniske filtre]]