H.N. Andersen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Oprettede eller redigerede 0 arkivlinks ud af 1 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8.6 |
asien --> Asien |
||
Linje 36:
I de første år stod H.N. Andersen bag en ekspansiv vækst i ØK, som i denne periode åbnede sit nye hovedkontor, ''[[Asia House]]'' der stadig eksisterer, i [[Frihavnen]] i København. Der blev oprettet filialer i [[Rusland]], [[Frankrig]] og [[Sydafrika]]. Men på grund af en faldende produktion af teaktræ i Siam imellem [[1902]]-[[1904]], kom selskabet i økonomisk uføre og oplevede et [[kapitaltab]] på 60 %. For at sikre en [[kapitaludvidelse]] sørgede H.N. Andersen for, at de eksisterende tab blev skjult; noget der i dag ville være klart ulovligt. Sagen blev i offentligheden døbt [[Kinch-affæren]] (efter direktør [[Emanuel Kinch]]), efter at journalisten [[Niels Bransager]] havde afsløret forholdene.<ref>{{Cite Q | Q106672700 }}</ref>
Efter en succesfuld kapitaludvidelse blev selskabets forretningsmodel ændret således, at den kom til at udgøre en lukket cirkel: Aktiviteterne med skibsfragt skulle understøtte handelsaktiviteterne, handelsaktiviteterne understøtte industrialiseringsaktiviteterne og industrialiseringsaktiviteterne understøtte handelsaktiviteterne.{{kilde mangler|dato=Uge 42, 2010}} ØK-bygningen i [[Holbergsgade]] 2 i København, blev indviet i 1908 og året efter blev selskabet noteret på børsen i [[Paris]]. Forretningsmodellen blev fulgt gennem investeringer i virksomheder der kunne forarbejde produkter fra
Under [[Første Verdenskrig]] havde H.N. Andersen og Landmandsbanken betydelige indtægter gennem ulovlig [[spekulation]], og i forbindelse med Landmandsbankens [[konkurs]] i 1922 var der en fare for, at forholdet ville blive offentligt kendt. H.N. Andersen formåede dog at få standset de statslige undersøgelser af Landmandsbanken, og forholdene er først senere blevet kendt.{{kilde mangler|dato=Uge 42, 2010}}
| |||