Danske demonstrationer og reaktioner i forhold til Vietnamkrigen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Hjart (diskussion | bidrag) Småret |
No edit summary |
||
Linje 1:
'''Danske protester mod Vietnamkrigen''' varede fra [[1964]] til [[18. april]] [[1975]].
Ingen krig før [[Vietnamkrigen]] fik grebet mediernes opmærksomhed så meget som Vietnamkrigen gjorde da den brød ud. Dette er bl.a. pga. [[TV|fjernsynets]] udbredelse i den vestlige verden. [[60'erne|Tressernes]] stigende velfærd og fjernsynets udbredelse som direkte konsekvens gav befolkningen mulighed for at følge krigens udvikling dagligt gennem det statsmonopolstyrede radio- og fjernsynsorgan [[DR]]'s [[TV-avisen|TV-avis]].
Sammen med den massive mediedækning og tressernes opgør med autoriteterne
== Demonstrationer og modstand ==▼
▲Sammen med den massive mediedækning og tressernes opgør med autoriteterne foregik der også i [[Danmark]] demonstrationer, modstand og afstandstagen fra [[Vietnamkrigen]] under det spirende [[ungdomsoprøret|ungdomsoprør]]. Første demonstration i [[Danmark]] fandt sted [[5. august]] [[1964]] foran [[USA]]'s ambassade i [[København]] efter [[Tonkinbugten|Tonkinbugtaffæren]] og [[USA]]'s første bombardementer af [[Nordvietnam]]. Fx medførte de adskillige indslag i [[TV-avisen]] og 178 artikler/ledere i dagbladene [[Politiken]], [[Berlingske Tidende]], [[Aktuelt]] og [[Information]] mellem den [[3. august]] og [[18. august]].
[[Fil:Vietnam-demo.jpg|thumb|Dansk demonstration imod Vietnam-krigen, 1968]]
Fra første demonstration i [[1964]] til sidste danske demonstration [[18. april]] [[1975]] (lige inden krigens afslutning [[30. april]] [[1975]]) viste danske demonstranter og aktivister deres modstand og foragt for krigen.
▲== Demonstrationer ==
▲Fra første demonstration i [[1964]] til sidste danske demonstration [[18. april]] [[1975]] (lige inden krigens afslutning [[30. april]] [[1975]]) viste danske demonstranter og aktivister deres modstand og foragt for krigen. En af de mest omtalte demonstrationer fandt sted i maj 1969 foran [[Saga]]biografen på [[Vesterbrogade]] i [[København]]. Den forsøgte at vise en efter demonstranternes opfattelse krigsromantiserende spillefilm (dansk titel ” [[De Grønne Djævle]]”) om [[Vietnamkrigen]]. Efter kampe mellem aktivister og politi med bistand fra rockergruppen ” [[De Vilde Engle]]” blev filmen taget af programmet, da Saga ikke ønskede flere problemer og negativ omtale.
===
I [[
Ud over demonstrationer og [[happening]]s blev der trods modvilje fra den socialdemokratiske regering afholdt en høring arrangeret af [[Russell-tribunalet]]. Den fandt sted i [[Roskilde]] i november 1967 og vedrørte USA og dets allieredes formodede [[krigsforbrydelser]] under [[Vietnamkrigen]]. Russell-tribunalet afholdt i øvrigt møder forskellige steder i [[Europa]] som i [[Stockholm]]. Den danske regerings modstand bundede i, at [[USA]] havde advaret mod mødet, der ville kunne påvirke Danmarks medlemskab af [[NATO]] i negativ retning.▼
===
▲Ud over demonstrationer og [[happening]]s blev der, trods
▲I [[Danmark]] opstod i 1965 [[Vietnambevægelsen]], som dog hurtigt splittedes og fremstod som flere forskellige organisationer. De vigtigste var ''[[De Danske Vietnamkomitéer]]'', der udviklede sig i radikal "antiimperialistisk" retning, og ''[[Vietnam 69]]'' med medlemmer fra [[Socialistisk Folkeparti]], [[Det Radikale Venstre]] og [[Socialdemokratiet]], der lå nærmere de parlamentariske partier på [[venstrefløjen]]. Begge brugte penge- og underskriftindsamlinger, protestmøder og demonstrationer. Bevægelsen, der nåede et højdepunkt 1967-68 og ebbede ud i 1972, kom indirekte til at påvirke dansk politik, der gradvis blev mere kritisk over for USA's militære engagement i [[Vietnam]]. <ref>Dansk Institut for internationale studier 2005 (Vietnamdebat 1965-1972) side 58</ref>
==
De danske regeringer
Den danske efterretningstjeneste [[PET]] kontrollerede, tjekkede og registrerede så vidt muligt alle, som var involveret i modstanden mod [[Vietnamkrigen]]. Det var hovedsageligt almindelige danskere, som tilfældigt var anholdt ved demonstrationer. Også ”offentlige” personer – kunstnere og politikere, som ytrede sig negativt om Vietnamkrigen - blev registreret af [[PET]], som samlede oplysninger i personregistre over systemfjendske og decideret [[kommunisme|kommunistiske]] agressorer til fare for landet og verdensordenen. [[PET]]'s personregistreringer vurderes i eftertiden som både overdrevne og særdeles ukritiske med hensyn til omfanget af registrerede personer, da krigsmodstanderne kunne findes i en meget bred del af den danske befolkning. <ref> Information.dk (artikel af Ulrik Dahlin bragt 30. august 2009)</ref>▼
===
▲Den danske efterretningstjeneste [[PET]] kontrollerede, tjekkede og registrerede så vidt muligt alle, som var involveret i modstanden mod [[Vietnamkrigen]]. Det var hovedsageligt almindelige danskere, som tilfældigt var anholdt ved demonstrationer. Også ”offentlige” personer – kunstnere og politikere, som ytrede sig negativt om Vietnamkrigen - blev registreret af [[PET]], som samlede oplysninger i personregistre over systemfjendske og
Den stigende modstand mod Vietnamkrigen kunne løbende aflæses af [[meningsmåling]]er. I sommeren 1965 blev et udsnit af Danmarks befolkning spurgt, om de var ”for eller imod den politik [[USA]] førte i Vietnam”. 46 % svarede, at de var imod og 13 % var for. I 1966 var 51 % imod og 10% for.<ref> Dansk Institut for internationale studier 2005 (Vietnamdebat 1965-1972), side 59</ref>▼
==
▲Den stigende modstand mod Vietnamkrigen kunne løbende aflæses af [[meningsmåling]]er. I sommeren 1965 blev et udsnit af Danmarks befolkning spurgt, om de var ”for eller imod den politik [[USA]] førte i Vietnam”. 46 % svarede, at de var imod og 13 % var for. I 1966 var 51 % imod og 10 % for.<ref> Dansk Institut for internationale studier 2005 (Vietnamdebat 1965-1972), side 59</ref>
▲De danske regeringer forholdt sig mere eller mindre passivt til [[USA]] og dets allieredes engagement i [[Vietnamkrigen]], til den socialdemokratiske regering under [[Jens Otto Krag]] fra den [[11. oktober]] [[1971]] begyndte at udtrykke afstandstagen og kritisk holdning. Denne kritiske holdning voksede under Krags afløser [[Anker Jørgensen]]. I efteråret 1972 anerkendte [[Folketinget]] den [[Nordvietnam|nordvietnamesiske regering]].
== Noter ==
| |||