Ph.d.: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 10 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.9.2
→‎Historie: Der var angivet at men kunne tage en ph.d.-grad efter en bachelor- eller kandidatgrad. Dette er dog forkert, da man kun kan tage den efter en kandidatgrad.
Tags: Tilbagerullet Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 15:
Mens en ph.d.-grad er det samme som en doktorgrad i mange andre lande, er det lidt anderledes i Danmark,<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/undskyld-mig-men-hvad-betyder-phd-egentlig Undskyld mig men hvad betyder ph.d. egentlig?]</ref> hvor den historiske tradition har været en anden. [[Københavns Universitet]], som er landets ældste og indtil 1928 eneste universitet, har fra gammel tid haft doktorgrader, som blev anset som nødvendige for at opnå et [[professorat]]. Det filosofiske fakultet, som oprindelig blev regnet som det mindst prestigefulde, fik dog først i 1824 ret til at tildele en doktorgrad (dr.phil.) som sin højeste grad. I ældre tider havde der også været en licentiatgrad på universitetet, men den var gradvis gået af brug. I 1955 blev licentiatgraden dog genindført på det teologiske fakultet og i 1969 på de øvrige fakulteter som en lavere grad end den fortsat eksisterende danske doktorgrad. Årsagen til den genindførte licentiatgrad var, at der især fra natur- og lægevidenskabelige forskere som følge af det stigende internationale forskersamarbejde var behov for en grad, der matchede den angelsaksiske Ph.D.-grad. I 1989 blev skridtet taget fuldt ud, og betegnelsen licentiat blev afløst af en egentlig dansk ph.d.-grad.<ref>[https://universitetshistorie.ku.dk/leksikon/a/akademiske_grader/ Akademiske grader. Leksikon, universitetshistorie.ku.dk, besøgt 16. august 2021.]</ref>
 
I Danmark findes altså i dag sideløbende en ph.d.-grad og den mere eksklusive [[doktorgrad]]. Selvom de to titler historisk har samme rod, betegner de noget ret forskelligt. Ph.d.-graden erhverves typisk efter tre eller fire års universitetsstudier ovenpå en bachelor- eller kandidatgrad, mens en doktorgrad er betydelig mere sjælden og typisk erhverves af en lektor ved et universitet med henblik på at blive kvalificeret til en stilling som [[professor]]. En doktorafhandling er derfor et større videnskabeligt værk end en ph.d.-afhandling.<ref>[https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-betyder-de-fornemme-forskertitler Niels Ebdrup: Ph.d., adjunkt, lektor... Hvad betyder de fornemme forskertitler? Artikel på videnskab.dk 27. september 2014.]</ref>
 
Opnåelsen af en doktorgrad giver ret til at bruge titlen dr. foran sit navn, modsat opnåelsen af ph.d.-graden. Ph.d.-graden omtales sommetider som "den lille doktorgrad".<ref>{{Cite web |url=https://nordjyske.dk/nyheder/lille-doktorgrad/8d203c2d-4e8d-4513-82fd-59640a8d693b |title=lille doktorgrad. Nordjyske.dk 16. maj 2007. |access-date=17. august 2021 |archive-date=17. august 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210817065128/https://nordjyske.dk/nyheder/lille-doktorgrad/8d203c2d-4e8d-4513-82fd-59640a8d693b |url-status=dead }}</ref>