Wikipedia

Greta Andersen: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Billedet er allerede i infoboksen, hentet fra WD
Uddybende om hendes OL-deltagelser mm.
Linje 3:
}}
[[Fil:Hannie Termeulen, Fritze Nathansen, Greta Andersen 1947.jpg|thumb|250px|[[Hannie Termeulen]], [[Fritze Nathansen]] og Greta Andersen 1947.j]]
'''Greta Maria Andersen''' (født [[1. maj]] [[1927]] i [[København]], død [[6. februar]] [[2023]]<ref name=mkm>{{kilde | url = https://www.swimmingworldmagazine.com/news/passages-olympic-pool-champion-and-open-water-queen-greta-andersen-dies-at-94/ | titel = Olympic Pool Champion and Open Water Queen Greta Andersen Dies At 96 | udgiver = swimmingworldmagazine.com | dato = {{dato|12-2-2023}} | fornavn = Meg | efternavn = Keller-Marvin | hentet = {{dato|13-2-2023}} }}</ref>) var en [[Danskere|dansk]] [[Svømning|svømmer]] og [[Olympiske lege|olympisk]] guldvinder. Hun deltog i [[Sommer-OL 1948|OL i 1948]] i [[London]], hvor hun vandt guld i 100 meter [[fri svømning]] samt sølv i 4 × 100 meter fri.<ref name=db-olymp-1948SWI>[http://www.databaseolympics.com/games/gamessport.htm?g=12&sp=SWI "1948 Olympics – London, United Kingdom – Swimming"] – databaseOlympics.com (Sidst tilgået 3. maj, 2008)</ref> Hun bosatte sig senere i livet i [[Long Beach]], [[Californien]], [[USA]], og blev amerikansk statsborger.
 
== Opvækst ==
Linje 11:
Greta Andersen begyndte at svømme som 16-årig i svømmeklubben [[Triton (svømmeklub)|Triton]], hvor hun fik den tidligere OL-bronzevinder ([[Sommer-OL 1932|1932]]) [[Else Jacobsen]] som træner. I 1946 skiftede hun til [[Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse]] (DKG), hvor hun fik gymnastikpædagog [[Ingeborg Paul-Petersen]] som træner og svømmede sammen med [[Karen Margrethe Harup]] (OL-guld, sølv, bronze 1948) og [[Fritze Nathansen]] (OL-sølv 1948).
 
I 1947 deltog Greta Andersen i [[EM i svømning 1947|europamesterskabet i svømning]] i [[Monte Carlo]], [[Monaco]] hvor hun fik bronze i 100 meter fri og guld i 4 × 100 meter fri.<ref name="European">[{{kilde | url = http://www.gbrathletics.com/sport/swimecw.htm EUROPEAN SWIMMING CHAMPIONSHIPS (WOMEN)] {{en sprog}}</ref> Året efter ved [[Sommer-OL 1948|OL ititel London]]= vandtEuropean hunSwimming først guld i 100 meter fri og senere sølv i 4 × 100 meter friChampionships (sammen med [[Eva Arndt-Riise]], [[Karen Margrethe Harup]] og [[Fritze Nathansen Carstensen]]Women). Hun| deltogudgiver også= i, og var favorit til at vinde, 400 meter fri, men besvimede pludseligt under dramatiske omstændigheder i vandet i et indledende heat og måtte bjærges i land, hvilket foranledigede en mængde overskrifter i dansk pressegbrathletics.com Selv| skrevhentet hun= senere{{dato|21-2-2023}} om}}</ref><ref hændelsenname=oly i/> sin selvbiografi:
 
Året efter ved [[Sommer-OL 1948|OL i London]] deltog hun i tre discipliner. I 100 meter fri blev hun nummer to i det indledende heat efter amerikaneren [[Ann Curtis]], og derpå satte hun olympisk rekord i semifinalen i tiden 1.05,9 minutter, mere end halvandet sekund foran sin holdkammerat, [[Fritze Nathansen]]. Finalen blev et tæt opgør mellem Andersen og Ann Curtis, men danskeren sikrede sig den første danske OL-guldmedalje nogensinde med 1.06.3, 0,2 sekund foran Curtis, mens [[Marie-Louise Vaessen]] fra Nederland vandt bronze.<ref>{{kilde | url = https://www.olympedia.org/results/5197 | titel = 100 metres Freestyle, Women | udgiver = olympedia.org | hentet = {{dato|21-2-2023}} }}</ref> Nogle dage senere svømmede hun 4 × 100 meter fri sammen med [[Eva Arndt-Riise]], [[Karen Margrethe Harup]] og Fritze Nathansen Carstensen. Den danske kvartet vandt sit indledende heat i ny olympisk rekordtid på 4.33,5 minutter (en tid der dog blev forbedret af Nederland i det andet heat), og i finalen var danskerne endnu hurtigere, men måtte se sig besejret af USA med knap et halvt sekund. Andersen og hendes holdkammerater sikrede sig dermed sølvmedaljen, mens Nederland vandt bronze.<ref>{{kilde | url = https://www.olympedia.org/results/5236 | titel = 4 x 100 metres Freestyle Relay, Women | udgiver = olympedia.org | hentet = {{dato|21-2-2023}} }}</ref> Efter sin sejr på 100 m var Greta Andersen også blandt favoritterne til at vinde 400 meter fri, men i det indledende heat besvimede hun pludselig under dramatiske omstændigheder i vandet og måtte bjærges i land, hvilket foranledigede en mængde overskrifter i dansk presse. Selv skrev hun senere om hændelsen i sin selvbiografi:
{{citat2| De sidste dages nervepirrende begivenheder havde fremskyndet den månedlige utilpashed, vi kvinder er behæftet med, hvad der stjal så godt som alle mine kræfter og gav mig både hoved- og mavepine.|''En svømmepiges med- og modgang''}}
 
Ved hjemkomsten fra London fik Greta Andersen, sammen med de resterende danske svømmepiger, en heltemodtagelse.
 
Året efter satte Greta Andersen verdensrekord på 58,2 sekunder i 1000 yards crawl – en rekord som blev stående indtil 1956. I 1950 deltog hun for anden gang i [[EM i svømning 1950|Europamesterskabet i svømningEM]], denne gang i [[Wien]], [[Østrig]]. Her vandt hun igenguld i 400 m fri, bronze i 100 meter fri samt sølv i 4 × 100 meter fri.<ref name="European" /><ref Gretaname=oly Andersen/> deltog også i [[Sommer-OL 1952|OL i 1952]] i [[Helsinki]], [[Finland]], men opnåede her ingen medaljer. Hun skrev i sin biografi at hun nu havde forsøgt med indsprøjtede medikamenter at udskyde sin [[menstruation]], så den ikke ligesom i 1948 faldt sammen med konkurrencen – men at dette desværre havde den bivirkning, at det lammede både ”arme og ben".
 
Greta Andersen deltog også i [[Sommer-OL 1952|OL i 1952]] i [[Helsinki]], [[Finland]], hvor hun stillede op i de samme discipliner som ved forrige OL. Men denne gang gik det ikke så godt, da hun i 100 m fri ikke nåede finalen efter en sjetteplads i semifinalen. Hun blev nummer otte i 400 m fri, mens hun sammen med [[Rita Larsen]], [[Mette Ove Pedersen]] og Ragnhild Hveger]] i stafetten måtte nøjes med en fjerdeplads.<ref name=oly>{{kilde | url = https://www.olympedia.org/athletes/46251 | titel = Greta Andersen | udgiver = olympedia.org | hentet = {{dato|21-2-2023}} }}</ref><ref>{{kilde | url = https://www.olympedia.org/results/5365 | titel = 4 x 100 metres Freestyle Relay, Women | udgiver = olympedia.org | hentet = {{dato|21-2-2023}} }}</ref> Hun skrev i sin biografi at hun nu havde forsøgt med indsprøjtede medikamenter at udskyde sin [[menstruation]], så den ikke ligesom i 1948 faldt sammen med konkurrencen – men at dette desværre havde den bivirkning, at det lammede både ”arme og ben".
 
Efter at hun i 1953 var flyttet til Californien, blev hun professionel og levede en periode af at være maratonsvømmer. Hun vandt således konkurrencen Around Atlantic City Marathons syv gange, første gang i 1956. Samme år vandt hun Lake Michigan-konkurrencen på 50 miles i så overlegen stil, at hun var ti miles foran nummer to. Denne præstation indbragte Andersen $25.000. Hun vandtsvømmede ligeledes maratonkonkurrencen i den Engelske Kanal treseks gange og vandt den tre gange, hvorved hun vandt trofæet herfor til ejendom.<ref name=oly /><ref name=mkm />
 
Greta Andersen satte atten verdensrekorder i maratonsvømning og tabte aldrig til kvinder på de lange distancer, lige som hun ofte svømmede lige op med mandlige svømmere. Hun blev den mest vindende kvinde i professionel svømning i historien.<ref name=mkm />
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Greta_Andersen"